|
|
Mandag, den 20. juni 2005
Kl. 4.00 ringer vækkeuret – kl. 5.00 er vi ude af kabinen og afventer beskeden, at vi kan komme ned til bildækket. Imens passerer vi Nólsoy - en af Færøerne - som dukker op af disen, og kl. 6.00 sejler vi ind til Tórshavn – fra skibet en betagende udsigt over byen, der nærmest ligger klistret op af bakken med sine farvestrålende huse.
Det tager sin tid at checke ud – men omkring kl. 7.30 finder vi vores hotel Føroyar, der ligger højt på bakken ved udkanten af byen med en pragtfuld udsigt over Tórshavn. Lige nu trækker tågebanker og regnskyer rundt omkring og giver kun en gang imellem blikket fri. Hotellet er et af Tórshavn eksklusive ældre hoteller, der dog stadig viser en vis elegance. Vi kan først komme på værelset kl. 14.00, men indtager vores morgenmad.
|
|
|
|
|
Tórshavn set fra færgen |
Tórshavn set fra færgen |
Kongeskibet anløber Tórshavn |
|
Derefter kører vi på havnen. Kl. 9.00 anløber kongeskibet Danmark havnen. Det er et flot syn, da det lægger til kaj. Dronning Margrethe, Prins Henrik, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary bliver modtaget på behørig vis med musik, tale og blomster under jubel og bevågenhed af færingerne, turister samt stort presseopbud.
En færing synger en folkesang, der også rører os danskere. Desværre kommer der en slem regnbyge, der blæser en kold vind og jeg tror, at alle fryser med anstand.
Dronning Margrethe må løbe efter sin hat igen – og så slutter modtagelsen med smil – trods regnen. Det er sjovt, at vi lige skulle være med! |
|
|
|
|
|
Kongefamilien i Tórshavn |
|
Vestmanna |
|
Vi beslutter at køre allerede en tur i dag over en del af Streymoy. Til begge sider af sundet tårner fjeldene sig op, og overalt løber vand ned ad bjergsiderne – tit som rigtige vandfald. Vi passerer nogle små bygder og kører gennem to tunneler, op og ned ad bjergvejene, gennem tåge og regn – og pludselig bliver der frit udsyn på dybe slugter og fjordene – et overvældende syn! Vi kører ud til byen Vestmanna med sin lille havn, hvorfra der arrangeres bådture til fuglebjerge og grotter. Da bjergene ligger begravet under en dyne, kører vi tilbage og ned ad en smal og stejl vej til den gamle bygd Kvivik. Når man møder modgående trafik, skal man holde på en af vigepladserne godt ind til siden, for at kunne passere hinanden.
Selv i det triste vejr lægger man mærke til de friske farver fra de gamle små huse, der står tæt sammen. Et vandfald styrter brusende fra bjerget midt gennem byen og ned til fjorden. Ved siden af finder man rester af langhuse fra vikingertiden. Over en bro kommer man til en lille kirke fra 1903. Desværre er den lukket, så vi kun lige får et glimt fra det indvendige gennem vinduet. I en have ved siden af står en mindesten til ære for i 1957 forliste fiskere. |
|
|
|
|