Turen skulle nu gå tilbage til Rüdesheim og op til Niederwald Denkmal, for at se lidt nærmere på det monumentale krigsmindesmærke, som vi allerede havde betragtet nede fra på vores rundtur med ”Winzerexpressen” i vinmarkerne.
På grund af en vejspærring kørte vi ad smalle og ofte stejle veje op og ned gennem skove og små byer og flot natur. Desværre begyndte det at regne igen og ved ankomsten på P-pladsen ved Niederwald Denkmal
styrtede det bare ned. Vi ventede lidt – men regnen blev bare ved og de fleste af os ville ikke ud i dette vejr og igennem dette pløre, der hurtigt havde dannet sig på stien. Efter et stykke tid og lidt diskussion kørte Allan til Rüdesheimer Hof, hvor der serveredes aftensmad. Efterhånden blev det opholdsvejr igen. Derfor tilbød Allan at køre op til monumentet engang til efter middagen, så vi ikke skulle gå glip af denne oplevelse. Men der var langtfra alle der ville med, og kort efter at de ihærdige var taget afsted, styrtede regnen ned igen.
Lørdag, den 11. august og afrejsedag. Dagene er gået hurtigt forbi. Kufferterne var pakket, og efter morgenbuffeten gik turen tilbage til Danmark. Det startede stille og roligt, og jeg undrede mig over at der ikke var mere trafik forbi Frankfurt. Vejen ligger så højt at udsigten rækker langt ud over det foranliggende landskab. Så jeg glædede mig igen over, at vi havde sikret os de forreste pladser. Mens vi nærmede os Kassel, blev trafikken dog mere og mere tæt, det kom til kødannelser ind imellem og for mig at se til mange risikable overhalinger. Nu var det ikke så rart mere at kunne følge med i det hele. Omkring Lüneburger Heide stoppede trafikken næsten, og Allan valgte at forlade motorvejen, men det gjorde mange andre trafikanter også, så det gik kun langsomt fremad. Det havde så for os den fordel, at vi så nogle af de små byer og landskabet rundt omkring som vi ellers ikke havde fået at se.
Tilbage på motorvejen føltes de for os – der ikke er mere vandt til så trafikerede veje – meget hektisk og ikke særlig behageligt, og vi var glade for at have så en god og sikker chauffør. Til et tidspunkt overværede vi også følgerne efter en trafikulykke, hvor man bjærgede de tilskadekomne ud på rabatten. Så var der ikke meget glade ved køreturen tilbage. Da var vore sejladser dog trods vind og vejr mere afslappende. Det kunne i sommermånederne også være tæt på Slien og i fjordene, men hastigheden er jo en hel anden, og man havde lettere ved at få øjenkontakt. – Men selvfølgelig kan der ske ulykker alle steder. –
Ved grænsen i Padborg var der ophold ved grænsebutikkerne, hvor vi kunne købe en forfriskning og handle lidt, og så var tiden kommet til farvel og tak til vores chauffør og de fleste medrejsende, der havde den lange tur til Ålestrup og Nordjylland tilbage. Vi skiftede bus og var snart hjem igen i Haderslev.
Vi har fået mange nye indtryk, gode oplevelser og meget at se af dette flotte område ved Rhin og Mosel.
Det har også været et dejligt gensyn med mange kendte steder fra min ungdom, hvor jeg med en veninde var på cykeltur langs Rhinen, Mosel og Lahn, der dog som de fleste steder har forandret sig i tidens løb. Det kunne tydeligt ses overalt, at der siden dengang har været opgangstider i Europa.
"Et minde fra ungdommens dage"
Historien fra de mange borge og slotte og den nyere tid viser, at fortiden heller ikke her har været ret fredeligt, men det har ikke haft særlig indflydelse på den kønne natur og den brede befolkningens venlige og humoristiske adfærd, deres forkærlighed til det romantiske og mystiske, skønlitteratur, musik og sang, og ikke sidst en god vin i glasset. Det er ikke uden grund at Rhin og Mosel til hver en tid har tiltrukket så mange besøgende fra ind- og udland. Vi har i denne omgang kun besøgt et begrænset område mellem Rüdesheim og Koblenz – måske får vi mulighed for at se mere en anden gang – der er mange muligheder!
|
