Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
 
  • 1. dag
  •  
  • 2. dag
  •  
  • - side 2
  •  
  • - side 3
  •  
  • - side 4
  •  
  • - side 5
  •  
  • - side 6
  •  
  • 3. dag
  •  
  • - side 2
  •  
  • Fotoside "Mekanisk Musikkabinett"
  •  
  • - side 3
  •  
  • - side 4
  •  
  • - side 5
  •  
  • Fotoside "Rhinen i Flammer"
  •  
  • 4. dag
  •  
  • - side 2
  •   Limfjorden
      Rügen
      Fra båd til båd
      Sjælland rundt
      Kieler Kanal/Ejder
      Slien
      Århusbugten
      Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld 1. dag  
      <- Forrige side Næste side ->
    Torsdag, den 7. august 2014 kl. 9.20 startede vores rejse med Tigerbus fra Hertug Hans Plads i Haderslev.
    Vi havde ellers planlagt en rejse til Stokholm, der dog strandede på, at vi skulle køre til Århus eller Ålborg for at komme på en bus og efterlade bilen på en parkeringsplads. Det er blevet kutyme for de fleste bussselskaber. Det ville vi ikke. Så gik der et stykke tid, inden vi besluttede os for en rejse til Rhinen, hvor vi ikke havde været i 30 år. Vi forsøgte hos Tigerbus og var så heldige at der var ledige pladser, og vi kunne endda booke de to forreste pladser til venstre over chaufføren.
     
    Vores Bus på rejsen
     
    Bussen var allerede fuld besat, og der var en lidt mærkelig stemning blandt passagererne, mens vi hilste på selskabet og indtog vore pladser og bilen kom i fart. Det viste sig efterhånden, at vi var kommet ind i et lukket rejseselskab af Ålestrup Pensionistforening, der var lidt fortørnet over at de skulle have udenforstående rejsende med, når de nu selv havde arrangeret rejsen. Der var en dame fra Fredericia, Erwin og jeg og der kom et par til. Den dame fra Fredericia havde de taget lidt ubehøvlet imod, inden det var opklaret, at der var andre gæster med, så vi slap med algemen tavshed. Vi var nu heller ikke blevet oplyst af Tigerbus, at vi kom til at rejse med en hel forening.
    Vi tog os det nu ikke så nært, snakkede med vore naboer på pladserne ved siden af og prøvede at få det bedste ud af situationen. Foreningens formand kom også senere hen til os med et turprogram og hilste os velkommen. Vi var dog alligevel spændt på, hvordan det ville gå undervejs.
    I Padborg kom Allen, en ny chauffør på bussen som samtidig var vores guide. Det viste sig hurtigt at han havde en god humor og at han havde kørt turen mange gange før - så kunne rejsen begynde for alvor.
     
    Det var en fin tur med enkelte pauser ned gennem Tyskland, forbi Hamborg, Hannover, Göttingen og til sidst Frankfurt, hvis silhuet af højhuse kunne ses lang tid i forvejen. Endelig kom vi til Rhinen, som førte en ret høj vandstand og stærk strøm, men var lige så betagende som vi havde den i erindring, så jeg blev dog lidt rørt og varm om hjertet, mens mange tanker om min barn- og ungdom hurtigt passerede gennem tankerne. - På Rüdesheimer Hof, vores hotel for de næste dage, tog man hjertelig imod os, vi blev indkvarteret på vore værelser og samledes derefter til aftensmad. Erwin og jeg blandede os straks med de andre pensionister, og den første tilbageholdenhed svandt hurtigt, mens snakken gik, selv om vi kunne mærke, at vi var kommet i en sammentømret gruppe.
     
    Hotel Rüdesheimer Hof
     

    Hotellet Rüdesheimer Hof ligger ret centralt inde i byen og har efter beskrivelsen modtaget prisen for bedste tre-stjernet hotel i delstaten Hessen. Der er 37 værelser på 4 etager med bad/toilet, en elevator og en hyggelig gårdhave. Til centrum er der ca. 150 m.

     

    Vores værelse var både hyggeligt og rummeligt, og vi fandt hurtigt plads til alle vore ting og sager. Og så var vi meget trætte efter den lange tur.
     
     
      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom