Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
 
  • Rejse/ I Orihuela Costa
  •  
  • - side 2
  •  
  • - side 3
  •  
  • - side 4
  •  
  • - side 5
  •  
  • - Side 6 /Torrevieja
  •  
  • - Side 7 / Torre de Horradada
  •  
  • - side 8
  •  
  • - side 9 / La Manga
  •  
  • - Side 10 / La Manga
  •  
  • - side 11 / La Manga
  •  
  • - Side 12 / La Manga de Menor
  •  
  • - side 13
  •  
  • - side 14
  •  
  • - side 15 / Hjemrejse
  •  
  • Eftertanker
  •   Bustur til Harzen
      Rüdesheim/Rhinen
      Limfjorden
      Rügen
      Fra båd til båd
      Sjælland rundt
      Kieler Kanal/Ejder
      Slien
      Århusbugten
      Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Eftertanker  
      <- Forrige side
    Igen er en dejlig tid forbi med gode oplevelser, meget motion, blå himmel og hav, sol og varme på kroppen og på sindet, hyggelige timer med familien og afslapning.  Lidt malurt i alt det positive blev den lidt hårdnakkede forkølelse, som jeg dog til sidst slap af med.  Det var rart at gå rundt på de efterhånden kendte steder, det giver én ligesom et tilhørsforhold og man ser og oplever noget nyt hver gang. Men det er også altid spændende at køre ud til for os fremmede områder, trave langs en ukendt strand, se hvor de frugter og grønsager som vi også spiser mange af i Danmark bliver dyrket – der ofte er dækket til med plastik for at holde på fugten – i rød, brun eller grå jord.
    Det var en spændende tur til La Manga. Lige meget om ø eller halvø, så elskede jeg altid at udforske dem i al den tid vi har sejlet. Så var vi også takket være mit sværmeri om den mystiske trekantede klippe i havet alle spændt på, om den virkelig holdt hvad den lovede – eller bedre sagt hvad jeg forventede mig af den. At det blev til sådan en overraskelse havde jeg nu ikke regnet med! Men nu er jeg så blevet det klogere – men er til gengæld stadig fascineret, når den under hver strandtur toner frem gennem varmedisen eller står skarp i horisonten i klart vejr.

     
     
    Isla Grosa Murcia - set på afstand ..... ..... og tæt på.....
     
    Selve halvøen La Mange med sin lagune ind til kysten var også på mange måder overvældende. Til dels var den omgivet af flot natur, som man jo også kan se på billederne. Men selve bebyggelsen virkede meget skræmmende. Et højhus stod ved siden af det andet til begge sider og kun afbrudt af enkelte små mellemrum, hvor man i forbifarten lige kunne skimte lidt af naturen, og enkelte palmer hist og her. Her i april var det ret stille endnu, men vi kunne næsten forestille os hvordan det vil være i højsæsonen, når alle bygninger måske er optaget og alle de mennesker ville søge til strandene - enten ved lagunen eller ved Middelhavet.
     
    La Manga Enden på La Manga
     
    Mens jeg gik mine fotos igennem, loggede jeg mig på computeren ind på ”Google Street” og kørte hele halvøen igennem imellem alle højhuse hele vejen, der ender i en stor rundkørsel, der betragtet på afstand og lidt fra oven, ser fantastisk ud.
    Jeg ved ikke hvordan landskabet her ville se ud uden al den voldsomme bebyggelse, når Spaniens skrappe sol har hærget i sommermånederne. Men med en lavere bebyggelse ville havet, lagunen og baglandet sikkert havde dannet en flot harmoni.

    Herhjemme kræver mange politikere efterhånden en lettere tilgang til kystnær bebyggelse og lempelse af loven vedrørende salg af sommerhuse og ejendomme i landdistrikterne og på øerne til udenlandske interessenter. Man regner med, at det vil give mere liv og udvikling i landsbyerne – men det kan man jo tvivle på. Så undrede jeg mig også på La Manga over, at der på den lange hvide sandstrand hvor vi holdt en pause, ikke var flere mennesker og husene virkede tomt, mens strandene ved Playa Flamenca, La Zenia og Cala Capitain summede af aktivitet.
     
    Stranden på La Manga Stranden ved La Zenia
     
    Man kan kun håbe, at fornuften sejrer herhjemme. I modsætning til Spanien er vi kun et lille land, og turisme her lever hovedsageligt af vores særprægede natur, hvor man stadig kan finde et fristed for sig selv – men vi mangler Spaniens varme og de mange solskinstimer. Og salg af huse og ferieboliger til Syd og til Vest betyder længe ikke, at der også giver liv i byer og ferieområder året igennem. De eneste der vinder i den sag er måske på kort sigt nogle håndværkere og ellers - investorerne.
    Det var ikke meningen at blive politisk – men ofte sker dette af sig selv når jeg grunder over tingene.
    Spændende er det også altid at besøge forskellige spisesteder og smage fremmed mad – kinesisk, thailandsk og indisk m.m., eller at købe og tilberede fremmede råvarer. Det er Kirsten god til og vi nyder at få det serveret!

    Hver gang når vi i Alicante tager afsked fra Spanien, så sniger den tanke sig ind, om vi mon vender tilbage igen. – Hasta la vista!! 
      <- Forrige side
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom