|
|
|
|
|
|
|
|
| |
Mens Erwin holder sig til stien, sopper jeg med Kirsten og Tiffany langs stranden på tilbagevejen. Det er dejligt når vandet skylder op af benene. Sandet er ikke så fint som hjemme i Danmark. Det klistrer på benene og mellem tæerne og er ikke så let at ryste af.
Skridttælleren viser 5.645 skridt og 4,2 km
Mandag, den 21. april 2014
Sol, skyet om eftermiddagen, frisk vind
Erwin og jeg traver til Zenia Centret, oser i forretningerne, og jeg køber en bluse hos C&A. Med den vind er der mange steder gennemtræk her i centret, men vi finder lidt læ ved en lille cafe op på 1. sal og hygger os med en is, mens vi iagttager de mange travle mennesker nedenunder.
Der er et apotek i centret, og efter tøven og nogle spørgsmål må jeg købe noget antibiotika. Nu skal der være slut med den hals- og bihulebetændelse! Til min overraskelse indeholder den lille pakke dog kun tre tabletter – mon det hjælper?
Da jeg vil skifte mine solbriller ud med de normale briller, kan jeg ikke finde dem. Jeg tømmer tasken flere gange, men de er der ikke – jeg må altså have lagt og glemt dem et sted i centret. Jeg vil gå tilbage, men Kirsten vil tage sig af det, fordi hun alligevel vil gå en tur endnu. Hun får en forklaring om alle de steder vi har været inde og handle og på hvilket WC vi har været, men hun kommer uden briller tilbage. I Informationen fik hun den besked, at vi kunne prøve næste dag efter at alt hittegods var indleveret.
Det bliver alligevel en god aften – mine solbriller har jeg jo stadig - hvor vi hygger os med god mad og vin på Asian Restaurant Maritaos´s Kitchen.
Skridttælleren viser 5.442 skridt og 4 km
|
| |
|
|
|
|
| En glad familie |
|
Så kom Erwin med en vittighed |
| |
Tirsdag, den 22. april 2014
Sol, blæsende, senere skyet
Erwin og jeg traver til Zenia Boulevard og prøver at finde mine briller, først uden held. Men hos C&A ser de efter i et skab, hvor der ligger mange glemte ting og sager. Først beklager de – men så ser jeg, at der i baggrunden stikker noget rødt op der ligner farven på mit brilleetui – og rigtigt! Jeg bliver så glad, at alle de mennesker som står og venter ved kassen på at vi bliver færdige, også bliver helt opstemt og smilende. – Man kan altså også være heldig engang imellem!
Fra Zenia Boulevard krydser vi vejen og traver langs det store nybyggeri, hvor der opføres mange feriehuse og lejligheder. Herfra kommer vi ad nogle omveje ned til stranden. Mens vi går under en viadukt lægger jeg mærke til et skilt med en advarsel på spansk og engelsk, at vejen kan være oversvømmet ved kraftig regn. Det er en lang vej tilbage, og så holder vi en pause på ”vores plads” ved Playa Flamenca, inden vi tager det sidste stykke hjemad.
Alle er glad på mine vegne, og det bliver igen en hyggelig aften, hvor vi spiller Dart med Tiffany. Men så er jeg også ”dødtræt!”
Skridttælleren viser 11.917 skridt og 8,9 km
|
|
|
|
|
|
