|
|
Fredag, den 18. og lørdag, den 19.april 2014
Solskin og en lidt kølig vind
I dag kører vi til Torrevieja og traver igen gennem hyggelige gader og langs med den flotte promenade. Der blæser en frisk vind fra havet, og bølgerne ruller ind på stranden.
|
|
|
|
|
I Torrevieja |
|
|
|
Jeg vil gerne se kirken igen, men der afholdes lige en gudstjeneste og folk står helt tæt ud til døren. Vi trækker os hurtigt tilbage og sidder så lidt på pladsen udenfor, hvor der er springvand og flot beplantning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Om aftenen spiser vi på en indisk restaurant i Orihuela Costa Center – meget krydret og lækker.
Skridttælleren viser 8.903 skridt og 6,7 km
Lørdag, den 19. april 2014
Solskin, senere overskyet, varmt
Det er lørdag og markedsdag, og selvfølgelig traver jeg med Erwin hele vejen igennem. Det er altid spændende at se de mange forskellige tilbud og at vælge og vrage. Vi køber bl.a. et ”Dart-spil” til lidt aftenunderholdning, hvor også Tiffany kan være med. Der er blevet trykkende varmt og så kommer vi træt tilbage.
Skridttælleren viser 11.228 skridt og 8,4 km
Søndag, den 20. april 2014
Sol, let vind og varmt.
Kirsten kører med os til Pilar de Horradada. For to år siden opsøgte vi her det gamle vagttårn Torrehodada og lystbådehavnen. Men her findes også feriehuse og flotte strandområder der strækker sig ca. 5 km langs kysten. Vi parkerer bilen et par gange, mens vi udforsker området. Der er gode stier langs med stranden, hvor der er godt at trave med stok og stave og god udsigt over havet og ferieanlæggene i baggrunden.
|
|
|
|
|