På hjemvejen, hvor vi skyder genvej igen, bliver jeg med foden hængende i et lille klippestykke. Jeg prøver forgæves at få balancen igen og styrter forover i jord, sand og sten på den ujævne grund. Alle inkl. mig er helt forskrækket og Erwin og Kevin hjælper mig op. Heldigvis har jeg ikke brækket noget, men flere hudafskrabninger og er støvet og beskidt over det hele. Lidt chokeret kommer jeg langsomt i gang igen og konstaterer, at min store taske har taget det meste af skrallet. Hjemme igen bliver sårene renset og tøjet vasket Jeg føler mig noget sløj resten af dagen. Den forkølelse plager mig også meget, og det er træls, at jeg nu ikke kan svømme mine runder i poolen!
Skridttælleren viser 6.768 skridt og 5,07 km
Tirsdag, den 15. og onsdag, den 16. april 2014
Solskin
Jeg er meget plaget af forkølelsen og øm i hele kroppen efter det uheldige fald og pyntet med plaster her og der. Erwin trænger også til en ”slapper” – vi har sikkert startet lidt for hårdt ud. Derfor bliver det til afslapning i solen på terrassen. Erwin løser Soduku og jeg læser i ”Den hemmelige socialdemokrat” – en både morsom og trist læsning om en gruppe karrierebevidste politikere og deres bedrifter og intriger, hvor de dygtige og mest troværdige af dem ofte bliver frosset ud.
Pizza og hygge på terrassen. Bagefter brygger Kevin en god kop te til mig med honning og citron, og så kravler jeg tidlig i seng, mens familien nyder den fine aften.
Onsdag går Erwin og jeg en tur til stranden, til Mercadona og slapper ellers af på terrassen. Jeg nyder solen ved poolen, mens jeg (lidt misundelig) ser Kirsten svømme sine baner.
Aftensmaden består af laks, kartofler og salat, der smager dejlig trods forkølelsen.
Skridttælleren viser 6.855 skridt og 5,15 km
Torsdag, den 17. april 2014
Solskin
Vi går en tur til Zenia Boulevard, hvor jeg køber et par sandaler hos Deichmann. I en sportsafdeling søger vi efter et par nordisk walking stave, men her er de ret dyre. Hos en kineser finder vi til sidst et par der passer i både pris og kvalitet. Nu regner jeg med at være bedre gående på længere ture og på stenet terræn. De kommer i brug med det samme, og jeg føler mig sikker og godt tilpas.
Om eftermiddagen holder Tiffany sin fødselsdag på terrassen med kaffe og en flot islagkage, og vi synger og råber et noget forsinket ”Hurraa!!”.
|
