Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
 
  • Rejse og ankomst
  •  
  • - Billeder
  •  
  • Omkring Orihuela Costa
  •  
  • - Side 2
  •  
  • - Side 3
  •  
  • Torrevieja
  •  
  • - Side 2
  •  
  • Strandtur m.m.
  •  
  • - Billeder
  •  
  • Ved Saltsøen m.m.
  •  
  • Tur til Alicante
  •  
  • - På Alicante havn
  •  
  • - Side 2
  •  
  • Historien om Santisima Trinidad
  •  
  • - Billeder
  •  
  • På rundtur i Alicante
  •  
  • På rundtur/Borgen
  •  
  • På Borgen
  •  
  • Billeder fra Borgen
  •  
  • Billeder Side 2
  •  
  • I Alicante
  •  
  • - Side 2
  •  
  • En skøn uge
  •  
  • - side 2
  •  
  • - Side 3
  •  
  • Hjemrejse
  •  
  • Eftertanker
  •   Spanien 2014
      Bustur til Harzen
      Rüdesheim/Rhinen
      Limfjorden
      Rügen
      Fra båd til båd
      Sjælland rundt
      Kieler Kanal/Ejder
      Slien
      Århusbugten
      Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Eftertanker  
      <- Forrige side

    Eftertanker

    Det år siden vores første rejse til Spanien i foråret 2012 er gået meget hurtigt forbi. Først efter vores hjemkomst havde vi travlt med at få båden klargjort til den forestående sæson. Vi var med til at fejre Maruans konfirmation hos Kirsten og Kevin med familie og venner, hvor vi samtidig kunne nyde en uge med familiebesøg herhjemme af Marion og moster Elisabeth. Så fulgte en sommer med meget regn og blæst, så der blev ikke til så mange sejlture som vi havde håbet på, når det nu skulle være vores sidste sejlsæson. Vinteren blev lang og koldt - så var det bare dejligt, da Kirsten og Kevin spurgte, om vi ville med til Spanien igen. Grethe ville gerne passe huset igen for os i den tid, og så glædede vi os meget til at komme fra det kolde Danmark til det varme Spanien.

    Det at pakke kuffert efter Ryanairs regler var heller ikke så vanskeligt i år - nu havde vi jo prøvet det før, og så gik vi også let gennem procedurerne i lufthavnen. At lette i Billund i snevejr og stige af flyet i Alicante i solskin og varme - det var bare overvældende, og så var vi alle fem forventningsfulde og i strålende humør.

    Det blev en dejlig tid, og Erwin og jeg blev ret så forkælede af Kirsten og Kevin, og selv Tiffany var meget opmærksom på, at vi havde det godt. Vi havde mange både gode samtaler og lavede grin med hinanden og havde det sjovt under hyggetimerne på terrassen.

    Erwin og jeg gik lange ture, fik mange nye indtryk, så på alle nyheder i det nye indkøbscenter "Zenia Boulevard" og handlede lidt, slappede af og nød solen, varmen og poolen. Højdepunkter i oplevelserne var besøgene i Torrevieja, Salinerne og turen til Alicante, hvor vi så Alicantes store havn med den flotte gamle galion, og hvor vi kom op på toppen af bjerget på den nemme måde. Det var overvældende at stå deroppe på Castillo de Santa Bàrbara, fornemme dens historiske betydning over flere århundreder og blive betaget af den fantastiske udsigt hele vejen rundt over Alicante, bjergene i baggrunden, Middelhavet - alt imens lyset og farverne skiftede karakter. Jeg følte mig helt opstemt, da vi spadserede på Alicantes berømte promenade under de meget høje palmer og med det pulserende gadeliv til begge sider. Det er dette sydlandske flair - sol, varme, blå himmel og hav, palmerne, gadecafeer, smilende og farverige glade mennesker og en anden natur der fascinerer os sådan. Men måske bliver man altid draget af det ukendte og fremmedartede - særligt når man er i feriestemning og uden særlige forpligtelser.

    Jeg er ikke sikker på at vi ville føle lige sådan, når vi kom ind til det "virkelige" liv i Spaniens storbyer og landområder med hverdagsliv, arbejdsløshed og kampen at tjene til dagens fornødenheder. Disse tanker kommer frem i samtaler, hvor man føler med de mennesker der er hårdt ramt af krisen. Men i feriestemning og under ophold i et stort turistområde er det let bare at føle sig fri og nyde livet og naturen.

    Kirsten havde fortalt os, hvordan det var at vandre ved Cabo Roig, når der blæser en kraftig pålandsvind. Så ville de store bølger bryde over klipperne med høje kaskader af vandsprøjt. Det kunne vi selvfølgelig godt tænke os at se. Vi ventede altså med vores travetur til Cabo Roig og ventede - og ventede på det rigtige tidspunkt. Det blæste også kraftigt nogle gange, men ikke fra den rigtige retning. Så gik vi til sidst igen langs et fredeligt hav, men kunne på klipperne og nogle nedstyrtede trapper og gelændere se, hvor hårdt det kan gå for sig her på kysten. Flere steder var man i gang med at sikre husene, der var kommet lidt for tæt på afgrunden. Dog hist og her mellem rullesten, grus og klippestykker voksede der ufortrødent planter og blomster.
    Det er en fantastisk tur, som man godt kan elske at gå igen og igen med den duft af hav og den flotte udsigt over havet, og jeg er begejstret hver gang jeg får øje på "min sukkertop" - Isla Grosa Murcia, som står som helt fortabt derude i det fjerne.

    De to uger forsvandt som ingenting og så var vi tilbage i Danmark, hvor vi hurtigt skiftede t-shirts og shorts ud med tykke sweatere og lange bukser - for her var der stadig vinter med is og sne. Tilbage er så minderne og taknemligheden om en dejlig ferie og en god tid!

     
    Sommerterrassen i Spanien
    Foto: Kirsten
     
     
     
     
     
      <- Forrige side
     
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom