|
|
Fredag, den 5. april 2013 Sol, letskyet, regn om aftenen. Endnu engang morgenkaffe på terrassen. Så pakker vi vore kufferter og gør huset klar. Ellers slapper vi af på terrassen - gasset er ved at gå af os. Kirsten er dog ikke sådan til at slå ud, hun tager på en længere travetur, mens jeg tager en sidste svømmetur i poolen. Tunge mørke skyer trækker op efterhånden - der er varslet regnvejr i aften. Jeg prøver som før at true skyerne væk - ingen regn her!
|
|
|
|
|
Sidste tur i poolen....
|
....for Regina |
....og for Kirsten |
|
Om aftenen spiser vi afskedsmiddag hos Kineseren - og mens vi hygger os kommer regnen! Kirsten spøger med, at det er min skyld, fordi jeg herinde har glemt at true skyerne, og vi trækker tiden ud, til det holder op med at regne, inden vi forlader lokalet. Men sikken et syn der møder os! |
|
|
|
|
|
Hos Kineseren Fotos: Kevin og Kirsten |
Flot regnbue over Orihuela Costa |
|
|
Vandet strømmer som en bred å ned ad Calle Niagara. Vi holder os på fortovet, der ligger noget højere. En stor flot regnbue med meget stærke farver danner bro på himlen, der får følgeskab af en mindre regnbue nedenunder. Desværre har jeg ingen kamera med - men Kevin har sin mobil. Snart skal vi over vejen! Kirsten, Kevin og Tiffany vader gennem vandet. Erwin og jeg fortsætter opad fortovet i troen på at det længere op bliver mere tørt.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Snart skal vi over vejen! Kirsten, Kevin og Tiffany vader gennem vandet. Erwin og jeg fortsætter opad fortovet i troen på at det længere op bliver mere tørt. Det sker dog ikke - tværtimod kommer her vandet fra sidegaderne til. Der er ingen vandafløb under vejen. Jeg tager sko og strømer af, mens Erwin balancerer igennem. Vandet føles lunt og vejen og fortov føles helt blank, så det er let at gå på bare fødder. Kevin var dog bekymret for os og kommer efter os med bilen trods vores fraråd. Vi tager det dog som en oplevelse - så har vi også prøvet det. Vi er spændt på, hvor meget vand der strømmer gennem slugten, men der er næsten ikke noget at se.
Efter en kop kaffe går alle tidligt til ro.
|
|
|
|
|