Ved Cala Capitain gør vi ophold. Mens jeg tager en sandwich og et glas hvidvin, vælger Erwin øl og en hotdog, der dog ikke har ret meget til fælles med den i Danmark - den er ret tør. - Andre lande - andre skikke. Vi tager en anden vej forbi Cala Flamenca forbi store markante villaer, ofte med flot anlagt have med pool og fantastisk udsigt over havet. De fleste ser dog ikke ud til at være beboet lige nu, og nogle trænger til en kærlig hånd. Senere svømmer jeg så længe i poolen, at Kirsten bliver lidt nervøs og henter mig. Nu er vandet ved at være dejligt - ellers har jeg vænnet mig til temperaturen?
Vi griller på terrassen og spiller senere 500 med Tiffany. Vi bliver dog ikke færdigt med spillet og må fortsætte i morgen. Dejlig dag igen! Skridttælleren viser 12.210 skridt og 9,5 km. Onsdag, den 3. april 2013 Sol, skyet om aftenen, svag vind. Vi går tur i området, slappet af i solen på terrassen og jeg svømmer i poolen. Pizza om aftenen, derefter går jeg en hurtig tur med Tiffany og Kirsten med udsigt over havet. Vi bliver stadig ikke færdige med vores kortspil. Alle er trætte. Skridttælleren viser 8.605 skridt og 7,0 km. Torsdag, den 4. april 2013 Sol, vekslende skydække, opfriskende vind v. middagstid. Efter morgenkaffen på en soldækket terrasse traver Erwin og jeg endnu engang til Cala Flamenca og den flotte plads og tager afsked med Middelhavet, mens vi trøster os med en øl og et glas vin.
|