Vi går igen langs promenaden med markedet og den lange boghandel. Jeg finder dog ingen tysk eller dansk bog i dag. På terrassen overfor den lange havnemole slår vi os ned med dejlig udsigt over havet, der har skumtoppe på i dag.
Skulptur i Torrevieja
På fortovscafé
Den endeløse udsigt over havet
Kirsten og jeg spiser is, mens Erwin, Kevin og Tiffany smovser i store burgere. - Under en tur over molen med udsigt over havnen til den ene og havet til den anden side bliver vi næsten blæst væk.
Langs havet i Torrevieja
På molen
Lange bølgeformede bænke på promenaden
Vi går derfor tilbage til bilen forbi bænken, der "snor" sig langs med promenaden i bogstavelig forstand og kører hjem. Her er der varmt og der er læ på terrassen til afslapning for resten af dagen.