Tursejlads og rejser
som livsstil

Tirsdag den 10. april er det overskyet - det har regnet lidt om natten. Senere kommer solen frem og der blæser en meget varm vind. Erwin og jeg går tur og handler lidt og slapper ellers af i dag, mens Kirsten er beskæftiget med forskellige ting.

Vi nærmer os afslutningen af vores ferie og pakker kufferterne onsdag den 11. april. Erwin og jeg har igen vores besvær med at få det hele med og vægten til at passe. Op og ned af vægten, pakke om, diskussioner om hvordan vi får det til at passe - jeg er så frustreret at jeg går i poolen og svømmer så længe til jeg har afreageret. Til sidst får vi vægten til at passe nogenlunde. Vi hjælper hinanden med at gøre huset og terrassen klar til at lukke.

Det var en dejlig ferie og det fejrer vi med en afskedsmiddag hos Kineseren, som kender os efterhånden. Vi beder tjeneren om at tage et foto af os tre og jeg rækker ham mit kamera. Han vil sikkert drille os lidt, siger thank you og putter fotoapparatet i lommen. Så griner han og tager et billede, hvorefter jeg tager et af "gerningsmanden" med en løftet pegefinger. Maden er som altid god, vinen ligeså, og vi hygger os, mens vi snakker om den gode tid vi har haft og hvad der venter på os derhjemme.

En dame - der har iagttaget os lidt fra nabobordet - rejser sig pludselig op og kommer over til os. Hun er svensker, har nogle danske rødder og glæder sig meget over at se og høre os og giver os alle et overvældende knus. Vi er noget overrasket men tager det hele med humør og snakker med hende. Hun er sammen med sin mand og en lidt handikappet søn - og hun elsker Danmark!
Vi nyder den lune aften, mens vi endnu engang går op ad Calle Niagara og ind til Selina III. Vi går tidlig til ro fordi vi skal meget tidlig af sted i morgen.

Onsdag, den 12. april er der afgang til Alicante. Det er mørkt og Kirsten kører meget koncentreret på den godt belyste og markerede vej. Vi afleverer bilen på parkeringspladsen og får en transfer til lufthavnen. Vi er lidt anspændt og håber at alt klapper. Flyet skal lette kl. 8.10, og vi er i god tid. I Alicante er det let skyet, men på en tavle vises, at der er tæt tåge i Billund.
Der er mange mennesker som skal tjekke ind - og det tager sin tid. Kirsten sørger igen for, at vi får gode pladser ved et vindue i flyet. Der er ikke så klar himmel som det var på udrejsen, og vi flyver mest over eller gennem skyerne. Men ind imellem er der klar luft og vi kan se de sneklædte alper og nogle få byer.

Udsigt fra flyet

I Billund er der stadig dis og let tåget, - og det er meget koldt! Det tager nogen tid med vores bagage, og da vores store kuffert kommer fra transportbåndet, er stellet med hjulene knækket og den kan ikke trækkes og ikke stå opret. Det er dog ærgerligt, for den var købt lige før rejsen og hel ny. Vi prøver om vi kan reklamere den hårdhændede behandling i lufthavnen og udfylder nogle papirer. Men man giver os ikke meget håb om erstatning.

Kevin og Tiffany tager glad imod os og befordrer os hjem. Nu er det igen den danske natur der indhyllet i et diset slør glider forbi os. Jeg savner allerede nu solen, varmen og lyset - men føler også en glad forventning ved at komme hjem. Kevin og Kirsten hjælper med bagagen inden de efter en kærlig afsked fortsætter sammen med Tiffany til Årøsund.

Huset er gennemkoldt. Erwin havde - der var lunt vejr ved vores afrejse - slukket for varmen for at spare på gas og det hævner sig nu. Der går et stykke tid hvor vi går jamrende rundt og fryser, inden brændeovnen er i fuld gang og radiatorerne begynder at varme. Så er det godt at vi har de dejlige varme minder om en god ferie i det solrige Costa Blanca, hvor Kirsten har gjort alt for at vi havde det godt!