|
|
Der er flere gode udsigter.
|
|
|
|
|
Bjerge og "min sukkertop" |
Et feriehus v. Punta Prima |
Blomstertæppe v. Nautilus |
|
Nedenfor Nautilus blomstrer et tæppe af de asters-lignende blomster, børn leger på stranden, jeg føler med alle sanser hvordan varmen breder sig i hele kroppen, tankerne føles let, livet er skønt, det er dejligt at komme hinanden så nær og smilet kommer helt af sig selv. Jeg spørger ikke om Kirsten og Erwin føler det ligeså - men det kan godt se sådan ud.
Efter hjemkomsten tager jeg en hurtig svømmetur i poolen. Beboerforeningen af Serena III har generalforsamling i dag kl. 16.00 ved poolen, som jeg gerne vil være tilskuer til, mens Erwin hellere vil slappe af på terrassen. Kirsten er gået i forvejen, mens jeg lidt senere kommer til hvor forsamlingen allerede er i fuld gang. Det er spændende at høre diskussionen over de forskellige punkter på dagsordenen mellem spanier, tysker, englænder, nordmænd, dansker og hollænder, mens en ordfører gør sig umage med at alle forstår sådan nogenlunde, hvad der bliver sagt. Desværre arter en heftig diskussion om nødvendigheden af en ny redningsvej til poolen i skænderi og slagsmål mellem nogle spaniere. En tysk kvinde der bor overfor Kirsten giver på spansk de stridende parter en ordentlig opsang om ordentlig opførsel, og da en ældre dame i rullestol samtidig får et ildebefindende - så er generalforsamlingen forbi. Erwin - alarmeret af skrig og skrål kommer os til undsætning. Mærkelig nok er der trukket en stor sort sky op foran solen og en kold vind blæser hen over poolområdet. Gemytterne falder langsomt til ro og alle går hver til sit og den spanske dame bag ved os, som hovedsagelig startede skænderiet, ser lidt betuttet ud. Solen kommer frem igen og så kan vi nyde vores lammekoteletter med Kirstens lækre hassel-backkartofler, svampe og salat på terrassen i ro og fred.
|
|
|
|
|
|