Så tager vi nogle erindringsfotos af Kirsten og Kevins feriehus.
Efter aftensmaden vil jeg gå en lille tur med Kirsten endnu. Men inden vi ser os om vandrer vi langs stranden næsten ud til Punta Prima til det bliver mørkt og vi må skynde os tilbage. Kirsten lægger et godt tempo for dagen, som jeg prøver at holde trit med, mens det værker i mine ben. Igen undrer jeg mig, at jeg kan klare det, uden at være helt ødelagt næste morgen. Godt forpustet kommer vi tilbage til Erwin. Mens vi troede at han var blevet nervøs for os, så sidder han der bare og hygger sig og slapper af.
Kirsten og Kevins feriehus
På tagterrassen
Fredag kører Kirsten med os til Cala Capitán, hvor hun parkerer bilen og vi opdager, at Erwin har glemt sin spadserestok. Uden den går det dog ikke, og så må Kirsten desværre køre en ekstra tur for at hente den, mens Erwin og jeg betragter stranden og udsigten. Lige udenfor den meget velplejede strand ligger en lille klippeø Isla del Carmen.