Tursejlads og rejser
som livsstil

Søndag, den 25. marts 2012 - Når "engle" rejser .........

Flybilletterne var bestilt et godt stykke tid i forvejen – der var masser af tid til at forberede sig både mentalt og praktisk – men inden vi ser os om, så er dagen for afrejsen nået med masser af sommer­fugle i maven til følge. Vi har rejst nogle gange før, men det er først vores anden flyrejse vi skal ud på. Rejsen skal gå til Spanien, hvor Kirsten og Kevin har et feriehus som vi skal se og bo i for første gang. Vi har haft tilbuddet før, men turde ikke tage derned på egen hånd, fordi vore kommunika­tionsmuligheder i de sydlige lande er begrænsede. Da Kirsten nu skulle alene til Spanien fik vi tilbuddet til at komme med, og det tog vi så gerne imod. Tidlig om morgen kører Kevin, der bliver hjemme og passer hus og børn imens, os til Billund Lufthavn.

Vi har haft vores besvær med at få kufferterne pakket efter forskrifterne, mens vi vejede, pakkede om, vejede og sorterede fra, indtil vægten passede. På den måde kom vi alligevel til at pakke i håndbagagen, som skulle have været i den kuffert, der skulle afleveres. Derfor skal vores håndbagage undersøges og jeg må med fortrydelse se til, mens min lille flaske Dr. Nielsen forsvinder i skraldespanden. Det hjælper heller ikke smilende at forklare, at det handler sig om min ”mavemedicin”. Så vi må til lommerne og betale for en ny flaske i butikken, fordi vi ikke regner med, at vi kan købe så god en ”medicin” i Spanien.

Vi er i god tid og overværer, hvordan Ryanairs fly lander, og dens passagerer kommer frem. På deres ansigter kan vi se, at de havde en god rejse. Det tager ikke lang tid, før deres bagage bliver kørt ud og kort efter kan de passagerer gå igennem, der har betalt for at komme først på flyet og vælge deres pladser ud, inden alle vi andre må følge efter. Kirsten er under de første og finder tre frie pladser ved siden af hinanden. Der er også plads til vores håndbagage – og så kan vi efter­hånden slappe af. Mens jeg spænder selen mærker jeg, at min nervøsitet forsvinder. Alligevel griber jeg lige efter Erwins hånd, mens flyet letter kl. 11.55, og det varer kun få minutter, inden vi kan løsne sikkerhedsselen igen. Da jeg er så heldigt at have vinduespladsen og vejret er så godt, kan jeg det meste af tiden se landskabet glide forbi under os. Men da ingen ind imellem fortæller os noget om, hvor vi lige befinder os, kan vi kun gætte os til det, mens en perlerække af øer dukker op og forsvinder igen. Trods den højde, som vi befinder os i, kan vi se sandstrandene og farveforskellene i vandet omkring øerne.

Senere er det lige så spændende at flyve over de til dels snedækkede bjergområder, hvor vi ser ned i dybe slugter.  Der dukker turkisfarvede søer og vandløb op. - Til et tidspunkt opdager vi, at vi rejser sammen med Peter Ingemand fra DR´s TV-udsendelse ”Hammerslag”.  Kl. 15.00 lander vi i Alicante efter en god flyvetur med kun lette turbulenser.

Lufthavnen i Alicante er ret ny, stor og meget moderne. Der er en lang gang gennem lufthavnen til de transportbånd, hvor kufferterne køres frem. Erwin og jeg gør os straks bemærket. En bagagevogn der står forladt midt på gangen finder straks Erwins interesse, men en anden rejsende stiller krav på den. Men der er selvfølgelig flere vogne til rådighed. Jeg havde sat en gul sløjfe på vores kuffert for at vi hurtigt ville genkende den. Så bliver det min tur til at dumme sig. Kufferten med den gule sløjfe dukker op, men bliver straks taget af en anden dame. ”Hej, siger jeg, det er min”, mens damen ser meget sur på mig og snakker til mig på spansk, mens hendes mand dukker op med en kuffert mere der også er pyntet med en gul sløjfe. Jeg bliver flov og siger ”sorry, so sorry” og prøver at forklare, at vores kuffert også har en gul sløjfe. Til sidst havde de sikkert forstået sammenhængen og smiler også lidt, mens de forsvinder med deres bagage. Så ser vi Peter Ingemand foran transportbåndet ved siden af og det går op for os, at vi venter ved det forkerte bord og skynder os derover. Og der bliver der snakket dansk!  Kort efter dukker Kirstens kuffert op og lidt efter vores kuffert med gul sløjfe, og så begiver vi os smågrinende til udgangen, mens Kirsten driller sin far og mor med, at de knap ankommet i Spanien "allerede skal lave ballade”.

Det parkeringsservice der tager sig af Kirstens bil henter os ved lufthavnen og kører os til parkeringspladsen – men de havde desværre glemt at vaske bilen og gøre den klar til afhentning. Jeg ved ikke om det er typisk – men det ser ikke ud til at overraske Kirsten særlig meget. Når bilerne står udenfor i lang tid her i den brændende varme, bliver de meget medtaget og det ser man både ud- og indvendig. Bilen bliver dog fundet og der loves en gratis bilvask næste gang. Så går turen fra Alicante forbi Torrevieja til det feriekompleks, hvor Kirsten har sit feriehus. Vi vidste jo godt, at Spaniens kyst er plastret til med masser af højhuse med appartements og feriebyer (urbanizacion) – men at det var så kompleks havde vi ikke forestillet os. Selv om mange af dem er bygget i en flot sydenlands stil med palmer imellem, så er det alligevel skræmmende at forestille sig, at dette ville kunne ske ved de danske naturskønne kyster, hvis folketinget ville slække på sommerhusreglerne hjemme i Danmark. I Kirstens kvarter i Orihuela Costa ”urbanizacion Serena III er husene godt nok også bygget tæt sammen, men de er ikke så høje og er fin anlagt med dejlige indhegnede terrasser og en tagterrasse.

Fra Kirstens tagterrasse har man udsigt mellem palmer på det tilhørende flotte poolområde og på et stykke Middelhav. Mange steder, hvor folk bor fast eller kommer jævnligt, vokser der Bunganvilla, palmer, citron- eller appelsintræer, store kaktusser og andre eksotiske planter. Mange har et hegn af stedsegrøn der er fyldt med nødder-lignende frugter.

Der er frisk luft i huset, der bliver jævnligt tilset og luftet ud, mens det er ubeboet. Men der skal en hurtig rengøring til, inden vi kan pakke ud og rede op. Om aften går vi ud at spise. Der er ikke langt at gå. Vi nyder solskinnet og den dejlige varme luft og beundrer de mange små haver med eksotiske planter, flisebelagte terrasser og stier og de til dels høje palmer ved vejene. Restauranten ligger i et stort center i Orihuela Costa, hvor der findes mange spisesteder, små bars og cafeer fra forskellige nationaliteter, så det falder lidt svært at bestemme sig. Kirsten er godt kendt her, og så falder valget på en kinesisk restaurant. I Spanien spises aftensmaden normalt meget sent, og for dem som gerne vil spise tidligt findes der et startmenu til en fordelagtig pris. Maden er rigelig og meget lækker, særlig forretten af store rejer ristet sammen med hvidløgsskiver, der bliver serveret rygende varm i små pander. Dertil deler vi en flaske vin og skåler på en god ferie.