|
|
Vejen tilbage til parkeringspladsen førte forbi mange
souvenir-forretninger med hekse, hekse og atter hekse og et meget kønt
bindingsværkshus ved den lille flod Gose, der her danner et smukt
vandfald. I en gårdhave lå både et træ- og glasmuseum med tilhørende butik.
Glasudstillingen var helt fantastisk med fantasifulde genstande i pragtfulde
farver. Priserne var også enorme, og så nøjedes vi med at se. Med en spadseretur rundt om slottet Kaiserpfalz
og tilhørende Sct. Ulrich Kapelle sluttede vores ophold i Goslar. Turen tilbage
gik igen over Claustal-Zellerfelt og førte os forbi den store trækirke endnu
engang. Mens vi kørte ind i Hahnenklee styrtede regn og slud ned igen.
Gert havde gjort meget reklame
for en Café i Hahnenklee der serverede “Windbeutel” som specialitet, en stor
vandbakkelse fyldt med is, blåbær og piskefløde, som man nu "absolut skal
have smagt", når man var i Harzen. Det var så også noget af en oplevelse -
men de fleste kunne da ikke spise den op og den efterlod også hos os en flov
fornemmelse i maven. Den kunne vi godt have undværet! Desuden syntes vi, at
personalet var ret uforskammet i deres opførsel ved næsten at trække
tallerkenerne væk under hånden på en, inden man var færdig - og forlange
betaling med aftalte penge. Da føler man sig dog lidt udnyttet. Den Windbeutel har vi snakket længe om!
Inden middagen gik Erwin og jeg en tur rundt om søen og gennem byen for at
forarbejde den.
|
|
|
|
|
Hyggelige bindingsværkshuse i Goslar |
"Windbeutel" i Hahnenklee |
|
|
Den
sidste udflugt gik op til Brocken, som vi i Danmark betegner som
“Bloksbjerg”, hvor vi under Skt. Hans festen sender vores hekser til. Udflugten
var betinget af vejrforholdene: Var der tåge i området, kunne turen ikke betale
sig, da man så ikke havde nogen udsigt over Harzen. Turen med damptoget fra
“Harzer Smalspurbahn” koster 24 euro. Gert kørte os til
stationen Drei Annen Hohne, hvor vi skulle stige
på toget. Der var mange rejsende med foruden et tysk og vores rejseselskab.
Toget kørte mest gennem skovområder med træerne tæt fra begge sider. Kun engang
imellem var der en åbning med en god udsigt. Der lå sne mange steder i skoven
og tågebanker trak op mellem træerne. Da vi kom op på toppen, var der tåget, og
der var ikke meget at se. Der lå nogle cm sne mange steder - andre steder var
der pløret. I cafeteria sad vi med mange rejsende og vandrere over en kop kaffe
og ventede på opklaring.
Der Brocken var før Tysklands genforening DDR-område og spærret for befolkningen, mens militæret kontrollerede herfra grænseområdet til den vesttyske side. Vesttyskerne kontrollerede sikkert grænsen ligeså. Bygningerne
fra dengang er i dag det berømte “Brockenhaus” med udstillinger om DDR-tiden og
Naturudstillinger. Fra en trappeopgang helt af glas kan man også nyde udsigten
indefra.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Omkring kl. 13.00 gik turen ned igen, og mange
vandrere på vej op ad bjerget vinkede smilende og glad, mens vi kørte forbi. Vi
var ret forfrossen, men efterhånden blev der meget varmt i toget, og vi
opdagede, at radiatorerne var blevet så varmt, at man næsten kunne brænde
fingrene på dem. I bussen på parkeringspladsen havde Gert og Jytte forberedt
både kaffe og varme alkoholiske drikke for at få jaget kulden ud af kroppen på
os, og vi nødt dem også, selv om det nu gav ekstra varme oveni. På køreturen
til Hahnenklee gav Erwin til kende, at han nu også havde set grantræer nok for et
lang stykke tid, så kønt de ellers var. Gert kom med nogle praktiske
oplysninger om betaling af udflugterne og tidspunktet for afgang til hjemturen
næste dag - for nu nærmede rejsen sig sin afslutning. Efter middagen hyggede vi os med Bent og Maria i
hotellets bar, og flere fra vores selskab kom til. Op på vores værelse sluttede
vi af med en Jägermeister og Dr. Nielsen.
Kufferterne var pakket -
morgenmad kl. 7.00 - og kl. 8.00 startede vi turen hjemad. Da det var fredag,
regnede vi med meget trafik. Men turen gik gnidningsløst på motorvejen gennem
det tyske landskab, og efter nogle pauser og ophold ved grænsebutikkerne til
frokost og indkøb kom vi tidligere hjem end beregnet. Der var farvel og tak
for selskab og en god tur i bussen, afsked med Jytte og vores chauffør
Gert. Så var vi fire tilbage, hvor vi startede - efter 6 meget aktive dage,
træt og med mange nye oplevelser i bagagen.
|
|
|
|
|