Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
 
  • Side 1
  •  
  • Side 2
  •  
  • Side 3
  •  
  • Side 4
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Klokkespillet i Goslar
  •   Rüdesheim/Rhinen
      Limfjorden
      Rügen
      Fra båd til båd
      Sjælland rundt
      Kieler Kanal/Ejder
      Slien
      Århusbugten
      Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Side 2  
      <- Forrige side Næste side ->

    Med en lift kan man komme op på toppen, som er en fæstning af et germansk kultsted, der skulle beskytte mod tilgang fra vest. På plateauet befinder sig aftrykket af en hestesko, som efter sagaen stammer fra Brunhildes hest, da hun i vild flugt for forfølgeren Botho sprang over Bodentalet til Rosstrappen. Helt dernede i slugten ligger en restaurant, og vi prøvede at finde ud af, hvordan folk kan komme derned - der må føre nogle vandrestier gennem slugten.

     
    Flot udsigt over dalen ...... .... og Rosstrappen
     

    Derefter gik turen videre gennem skovene til Rappbodentalsperre, der er Harzens største, og den er bygget mellem 1952 og 1959. Muren til den opstemmede sø har en højde på 106 m og en spændvidde i bunden på 80 m, mens selve dæmningen er 415 m lang. Der er god udsigt til en del af den 8 km lange sø, der ligger idyllisk mellem bakker og skov. Det regnede og blæste, mens vi gik op på dæmningen, hvor vi havde et ophold på et kvarters tid.

     
    Rappbodetalsperre Trækirken i Hahnenklee
     

    Så gik vejen tilbage til Hahnenklee. På grund af vejarbejde kørte vi en anden vej tilbage som den planlagte, og kom så over Claustal-Zellerfelt ind til Hahnenklee. Sammen med Bent og Maria gik vi en tur gennem Hahnenklee og drak kaffe på en lille hyggeligt café på “strøget”. Inden vi skulle til middag, gik jeg med Erwin den lille tur op til Stavkirken, der desværre var lukket fra kl. 17.00. Det var en stejl vej opad, og jeg pustede slemt. Det påmindede mig engang igen, at jeg skulle til at arbejde noget mere med konditionen.

    Hahnenklee-Bockswiese der kun er en lille by, ligger 600 - 700 m høj, og er mest kendt for vintersporten. Der går en lift fra Hahnenklee op til den 727 høje Bocksberg. Byen er meget turistpræget, og priserne i forretningerne er derefter. Da var det bedre at handle i Quedlinburg.

    Efter middagen hyggede vi os med Bent og Maria i hotellets lille bar over en øl og drøftede indtrykkene fra turen, og med en “Jägermeister” på deres værelse var der absolut sengetid. Vi var trætte alle sammen.

    En anden panoramatur gik til Lautertal, Bad Grund og med ophold i bjergværksbyen Claustal-Zellerfelt. Her besøgte vi først Tysklands største trækirke, der var meget imponerende på grund af, at alt var bygget af træ både udvendig og indvendig, men den virkede på os stor, koldt og også klodset. Om det så lå i det kolde vejr, at vi følte det sådan, tør jeg ikke sige.

    Derefter tog vi på Bjergværksmuseum. Da der lige var mange besøgende, kunne vi først komme ind ved kl. 13.00. Derfor udnyttede vi ventetiden sammen med mange andre fra vores busselskab til først at spise frokost.

    Museet, der er en tro illusion af det tidligere bjergværk, gav os under en rundvisning et godt indtryk af, under hvilke usle betingelser folk før i tiden skulle arbejde og tilbringe det meste af deres liv i de mørke og fugtige skakter. Udstillingen indeholdt også en samling af de gamle redskaber, vogne m.m. samt en stensamling med de mineraler sølv, kobber m.m. samt en del smukke sten, der fandtes i området, der dog var uden værdi. Det sidste bjergværk i Harzen lukkede i 1992.

    Videre gik turen gennem den romantiske Okertal. Når man kikker ind i skoven, ser man mange små bække og vandløb, til dels med kraftig strømning. Der er mange små søer rundt omkring, der falder naturlig ind i naturen, men er menneskeskabt for at skabe energi til bjergværkernes maskiner til helt ind i det 19. århundrede. Bjergværkerne brugte også så meget træ, at man med tiden erstattede bøgeskov med de hurtigt voksende gran.

     
    Okertal Sne i maj måned Stavkirke i Hahnenklee
     

    Det blev til et lille ophold ved den opstemmede sø Okertalsperre. Den opstemmede sø dækker to kvadratkilometer, er ca. 65 m dyb og en af de største dæmninger i Harzen med en meget flot natur rundt omkring. Den blev færdig i 1956. - Der hvor søen er i dag lå indtil 1954 to små byer, Unter- og Mittelschulenberg, der blev sat under vand. Efter en saga skulle kirketårnet ved lavvande dukke op til overfladen og man skulle kunne høre klokkerne ringe. - Den ene af byerne blev genopbygget i nærheden af søen.

    Jeg ville gerne have set den Romkerhaller Wasserfall, men der kom vi desværre ikke forbi. Vi kørte også gennem mange små byer, hvis gaderne var så smalle, at vi fra bussen næsten kunne se ind ad folks vinduer. Desværre kørte vi også så hurtigt igennem, at man kun ind imellem fik et indtryk af de fine gamle træ- og bindingsværkshuse.Mens vi igen kørte mod Hahnenklee begyndte det at sne, og i kort tid lignede skoven et vinterlandskab. Senere blev det så til slud og regn.

    Efter opklaring travede Erwin og jeg op til Stavkirken igen. Den lille norske stavkirke blev opført i årene 1907 - 1908. Grundkonstruktionen består af 12 master eller stave, hvis konstruktion blev overtaget fra vikingeskibene.  Vi satte os i bænken og opfangede den sær­lige atmosfære i kirken.

      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom