Tursejlads og rejser
som livsstil

Med en lift kan man komme op på toppen, som er en fæstning af et germansk kultsted, der skulle beskytte mod tilgang fra vest. På plateauet befinder sig aftrykket af en hestesko, som efter sagaen stammer fra Brunhildes hest, da hun i vild flugt for forfølgeren Botho sprang over Bodentalet til Rosstrappen. Helt dernede i slugten ligger en restaurant, og vi prøvede at finde ud af, hvordan folk kan komme derned - der må føre nogle vandrestier gennem slugten.

Derefter gik turen videre gennem skovene til Rappbodentalsperre, der er Harzens største, og den er bygget mellem 1952 og 1959. Muren til den opstemmede sø har en højde på 106 m og en spændvidde i bunden på 80 m, mens selve dæmningen er 415 m lang. Der er god udsigt til en del af den 8 km lange sø, der ligger idyllisk mellem bakker og skov. Det regnede og blæste, mens vi gik op på dæmningen, hvor vi havde et ophold på et kvarters tid.

Så gik vejen tilbage til Hahnenklee. På grund af vejarbejde kørte vi en anden vej tilbage som den planlagte, og kom så over Claustal-Zellerfelt ind til Hahnenklee. Sammen med Bent og Maria gik vi en tur gennem Hahnenklee og drak kaffe på en lille hyggeligt café på “strøget”. Inden vi skulle til middag, gik jeg med Erwin den lille tur op til Stavkirken, der desværre var lukket fra kl. 17.00. Det var en stejl vej opad, og jeg pustede slemt. Det påmindede mig engang igen, at jeg skulle til at arbejde noget mere med konditionen.

Hahnenklee-Bockswiese der kun er en lille by, ligger 600 - 700 m høj, og er mest kendt for vintersporten. Der går en lift fra Hahnenklee op til den 727 høje Bocksberg. Byen er meget turistpræget, og priserne i forretningerne er derefter. Da var det bedre at handle i Quedlinburg.

Efter middagen hyggede vi os med Bent og Maria i hotellets lille bar over en øl og drøftede indtrykkene fra turen, og med en “Jägermeister” på deres værelse var der absolut sengetid. Vi var trætte alle sammen.

Det blev til et lille ophold ved den opstemmede sø Okertalsperre. Den opstemmede sø dækker to kvadratkilometer, er ca. 65 m dyb og en af de største dæmninger i Harzen med en meget flot natur rundt omkring. Den blev færdig i 1956. - Der hvor søen er i dag lå indtil 1954 to små byer, Unter- og Mittelschulenberg, der blev sat under vand. Efter en saga skulle kirketårnet ved lavvande dukke op til overfladen og man skulle kunne høre klokkerne ringe. - Den ene af byerne blev genopbygget i nærheden af søen.

Jeg ville gerne have set den Romkerhaller Wasserfall, men der kom vi desværre ikke forbi. Vi kørte også gennem mange små byer, hvis gaderne var så smalle, at vi fra bussen næsten kunne se ind ad folks vinduer. Desværre kørte vi også så hurtigt igennem, at man kun ind imellem fik et indtryk af de fine gamle træ- og bindingsværkshuse.Mens vi igen kørte mod Hahnenklee begyndte det at sne, og i kort tid lignede skoven et vinterlandskab. Senere blev det så til slud og regn.

Efter opklaring travede Erwin og jeg op til Stavkirken igen. Den lille norske stavkirke blev opført i årene 1907 - 1908. Grundkonstruktionen består af 12 master eller stave, hvis konstruktion blev overtaget fra vikingeskibene.  Vi satte os i bænken og opfangede den sær­lige atmosfære i kirken.