Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
  Fra båd til båd
  Sjælland rundt
  Kieler Kanal/Ejder
  Slien
  Århusbugten
  Odense og Korsør
  Mariager Fjord
  I det Sydfynske Øhav
  Sommer 2008
  Sommer 2009
  Sommer 2010
  Sommer 2011
 
  • Forside
  •  
  • Forårstur til Årø
  •  
  • Forårstur til Årø side 2
  •  
  • Over Sønderborg til Flensborg
  •  
  • I Flensborg
  •  
  • Flensborg side 2
  •  
  • Flensborg side 3
  •  
  • Flensborg side 4
  •  
  • Flensborg side 5
  •  
  • Flensborg side 6
  •  
  • Tilbage til Sønderborg
  •  
  • Hjem til Haderslev
  •  
  • Til Lyø/Avernakø
  •  
  • Avernakø/Faaborg
  •  
  • I Faaborg
  •  
  • I Faaborg/Til Haderslev
  •  
  • Efterårstur til Baagø og Stevelt
  •  
  • Eftertanker
  •   Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Tilbage til Sønderborg  
      <- Forrige side Næste side ->

    Fredag, den 15. juli 2011
    Regn om morgenen, let vind fra V, diset.

    Afg. Flensborg        kl.   9.00   -    Ank. Sønderborg        kl. 12.25

    Mens vi sejler ud af havnen, får vi en ordentlig skylle fra bompresenningen ind over os i cockpittet. Det siger alt om vejret de sidste dage. Finregnen holder op efterhånden og det bliver overskyet - men disen ligger som et slør over landskabet og fjorden. Vi bliver overhalet af mange store og hurtige motorbåde, og de fleste er danske. Mellem Holnis og Marina Minde skifter vinden til SV og tager til, men i Sønderborg Bugt skifter den så til N/NV.

     
    Ved Holnis på Flensborg Fjord Marina Minde Broager Kirke
     

    Der er god plads i lystbådehavnen som er meget usædvanligt her midt i juli måned. Men sikkert er mange skibe sejlet ud efter de sidste dages blæst. Vi går lidt lystløs rundt på havnen, men møder ingen som vi kender.

    Aftensmaden består af Cyros fra Flensborg med asparges og kartofler.

    Havnepenge:        135,00 kr.   -   Sejlet distance:        20,00 sm

    Lørdag, 16. juli 2011

    Sol, senere skyet og overskyet. Først vind fra SØ, senere NØ.

    .

    Handlet lidt i byen og kikket på udsalget. Men med sådan en sommer frister sommertøjet ikke. Vi køber og skriver et fødselsdagskort til Tante Agnes, men er ikke sikker, om jeg husker hendes husnummer rigtigt, så vi må tage det med ned til havnen og sender det derfra. Ved bordene foran Føtex sidder folk og spiser, mens tre ænder venter spændt på, om der bliver lidt tilovers til dem. Ved havnepromenaden tæt ved lystbådehavnen ruger en svane på sine æg. Den lader sig ikke forstyrre af de mange mennesker som går tæt forbi eller står og betragter den. Det overrasker os, at den ruger så sent og at den ikke varmer æggene, når det nu er så køligt.

     
    Foran Føtex i Sønderborg Rugende svane ved promenaden i Sønderborg
     

    Havnefogden giver besked om, at ejeren af liggepladsen kommer hjem og vi derfor skal flytte i morgen. Havnen er fyldt op hen imod aftenen, og nogle både må gøre fast ude på pælene.

    Vi hygger os med lammefilet med brasede kartofler og tomatsalat. - Og selvfølgelig jordbær til aften­kaffe. - Det regner igen om natten.

    Havnepenge:        135,00 kr.

    Søndag, den 17. juli 2011

    Det regner endnu om morgenen. Hårdt vind fra Ø.

     

    På den anden side af broen bliver en plads fri. Vi skynder os med at komme i tøj og flytter båden. En tysk sejler er også på vej ind - men en svensk og en finsk sejler på hver sin side af den frie plads hjælper til og snart ligger vi fortøjet igen. Og så spiser vi morgenmad i ro og fred, mens regnen styrter ned.

    Vi er ikke sikker på, at vort fødselsdagskort er nået frem og ringer derfor til Tante Agnes, som dog ikke tager telefon. Så prøver vi hos Gunner og Bodil i Sønderborg og får at vide at hun ikke har det så godt og derfor ikke kan tage telefonen. Vi ved jo godt, at hun er en meget gammel dame - men vi er dog ked af det, at hendes helbred er så meget forringet, at Bodil fraråder at besøge hende.

    Vi læser det meste af formiddagen, mens det langsomt bliver lidt opholdsvejr med byger hen over middag. Dårlige vejrudsigter lang tid frem får Erwin til at give op - han har fået nok og ringer til HSF med den besked, at vi kommer hjem på tirsdag.

    Sorte skyer skifter med lidt sol og ind imellem blæser det kraftigt op igen. Dette fører senere til en dramatisk solnedgang, hvor solen ligesom hænger under en meget sort skyfront inden den går ned.

    Aftensmaden består af kylling med salat og flute - og selvfølgelig et glas rødvin til.

     
    Havnepenge:          135,00 kr 

     

     
    Solnedgang i Sønderborg Små måger i Sønderborg
     

    Mandag, den 18. juli 2011
    Skyer med sol imellem, frisk vind fra S/SV.

    Vi cykler lidt rundt omkring havnen. Foran slottet ligger en fiskekutter, hvor vi køber friskfangede skrubber - 3 stk. for 35 kr. Skibene i byhavnen gynger voldsomt i dønningerne og bliver presset hårdt mod kajen, kun lige foran slottet er der læ. På molen sidder to små måger og varmer hinanden, så skal jeg da lige have kameraet frem. Derefter går vi op i byen og handler ind hos Føtex inden vi tager tilbage til havnen, der modtager os med kraftige byger og blæst i stormstyrke, der fortsætter hele eftermiddagen og aften, kun afbrudt af enkelte solstrejf. Så er det godt med en god bog ved hånden og et lille lager af sudoku-opgaver til Erwin.

    På menuen står skrubber med kartofler, persillesovs og agurkesalat og jordbær til kaffen.

    Vi snakker med Lis i telefonen. Også de har fået nok af det dårlige vejr og vil sejle hjem til Middelfart onsdag, mens vi vil sejle i morgen. Vejrudsigten varsler dårligt vejr til resten af ugen. En af vore venner sagde engang, at der ikke findes dårligt vejr - kun dårlig påklædning! Men den største optimist vil sikkert også gerne smide regntøj, lange underbukser, hue og halstørklæde engang - særlig når der står juli i kalenderen! Jeg har kikket længselsfuldt mod Sønderborgs dejlige badestrand de sidste dage, men den ligger mest øde hen og kan ikke friste mig i år.

    Havnepenge:    135,00 kr.

      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom