Sommervejret har ladet vente på sig. Det er ikke sket før, at vi kun har været ude at sejle en eneste gang inden sommerturen. Men med den vejrmelding for de kommende dage skal vi afsted nu og håber på, at varmen kommer.
Kl. 15.00 passerer vi Lyø og kan se, at også Lyøs havn er under udvidelse. Det bliver spændende en dag at se, hvordan den kommer til at se ud og om den beholder sin charme. Undervejs snakker vi med Lis og Vagn på mobilen. De er på vej til Sønderborg. Vi havde ellers spurgt dem, om de ville sejle sammen med os til Heiligenhafen, men det takkede de nej til, fordi de ikke ville sejle for langt hjemmefra. Det kunne ellers være hyggeligt at have dem med.
Vinden frisker op mens vi nærmer os Drejø, men er læns, og så nyder vi resten af sejlturen. Der står en stærk strøm i Drejø Havn, og der er stor afstand mellem pælene. Men vi får godt lagt til, da en tysk sejler straks kommer til og holder skibet fra broen. Vi er ikke så hurtige mere, som vi har været!! Det er længe siden at vi har været på Drejø, og så står vi længe på dækket og nyder den flotte udsigt til alle sider. Men den gode udsigt betyder også, at der ikke er ret meget læ i havnen. Der har ellers været en fin tur i dag, dog på grund af den svage vind for motor.
Sorte skyer trækker rundt om aftenen – men de trækker alle uden om Drejø. – Nu er vi på vej!
Havnepenge: 140,00 kr.
Sejlet distance: 43,60 sm
Onsdag, den 23. juni 2010
Sol, letskyet, svag til jævn vind fra V.
Siden 1999 har vi ikke været her på øen. Drejø blev første gang skriftlig omtalt i Kong Valdemar Sejrs tid i 1231. Men man ved med sikkerhed, at der har boet folk på øen fra omkring 1480, der hørte indtil 1535 med til Ærøskøbing Sogn. Beboerne skulle til Ærøskøbing for at komme i kirke, og det førte ofte til farefulde sejladser. Så fortæller historien da også, at to selskaber på vej til barnedåb forliste i det vanskelige farvand og alle ombordværende druknede. Øens gårdejere ansøgte derefter Kong Christian d. 10. om tilladelse til at bygge en kirke på Drejø. Det fik de lov til og i 1535 byggede de et kapel af kampesten og fik deres egen præst. Både Hjortø, Skarø og Birkholm kom 1555 med under samme pastorat og udgjorde derefter Drejø Sognekommune. Kirken blev i tidens løb udvidet og ombygget flere gange, mens byen udviklede sig.
Skt. Hans aftensdag 1942, der faldt i en meget tør og varm sommerperiode, udbrød der brand, der lagde den særprægede Drejø by i aske i løbet af 4 timer. 11 gårde og 7 huse blev flammernes bytte. Heldigvis var dyrene på marken og ingen beboer kom noget til. Men det har belastet dem psykisk meget, og nogen er vel aldrig helt kommet over det. Så mødte vi sammen med vores venner og børnene ved en af vores første besøg på Drejø under en travetur en ældre mand foran et hus i byen, der hyggede sig på en bænk i solen. Vi kom i snak, og så sagde han til os, at ”I sku’ vær’ kommet for noget siden, da har der været gang i den her på øen, da brændte det hele!” Han virkede lidt sær og forklarede sig ikke særlig godt, og vi gik lidt senere videre, grinede lidt og snakkede om, at vi da ikke havde læst noget om det i avisen. Dengang kendte vi ikke noget til den brandkatastrofe, der afspillede sig for så mange år siden, byen var køn og hyggeligt, og vi så ingen brandtomter. Da vi senere fik forklaringen var vi godt nok bestyrtet. - Men under fælles indsats fra øboerne havde byen dengang rejst sig igen.
I dag er der på Drejø ca. 70 indbyggere. Da vi opholdt os her i 1999 var den nye lystbådehavn lige knap færdig, den ejes af Svendborg Kommune og har 40 gæstepladser og faciliteterne er i orden. Der er ca. en kilometer op til byen.
Vi vil nu cykle over øen. Turen fører gennem dejlig natur med mange små søer der er fyldt med ænder og flere arter af vadefugle. Der er blomster på engen og luften er fyldt med summen og fuglefløjt. Øen består – ligesom Avernakø – af to øer, der er forbundet med en dæmning ved Drejet, hvorfra øen sikkert har fået sit navn. Der er fin udsigt til alle sider.
Mens vi cykler forbi en større gård, der er indhegnet ud til vejen af en høj hæk, lyder der pludselig 5, 6 skud i hurtig rækkefølge. Jeg bliver noget forskrækket og dukker uvilkårlig hovedet. Så indtræder der dyb stille. Vi kikker os lidt omkring og prøver at spejde lidt over hegnet, men den er høj og tæt. Først tænker vi på jægere – men det kan ikke passe til årstiden - cykler videre langs med hegnet, men så lyder der skud igen. Lidt efter kommer vi til en indkørsel der fører op til huset, men der er ikke meget aktivitet at spore.
Vi følger vejen en lille kilometer endnu til vi kommer ud til Skoven og Klinten, hvor vi betragter naturen og nyder udsigten over til Ærø og vi kan også skimte lidt af Als. Derefter cykler vi lidt mod øst - men vender så om. Vi hører skuddene igen og bliver så enige om, at det må være en af de skudautomater der bliver brugt i frugtplantager for at holde fuglene væk.
