Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
  Fra båd til båd
  Sjælland rundt
  Kieler Kanal/Ejder
  Slien
  Århusbugten
  Odense og Korsør
  Mariager Fjord
  I det Sydfynske Øhav
  Sommer 2008
  Sommer 2009
 
  • Forside
  •  
  • Til Eckernførde
  •  
  • I Eckernførde
  •  
  • Ekernførde - side 2
  •  
  • Eckernførde - Kappeln
  •  
  • Dagene i Slien
  •  
  • Dagene i Slien - side 2
  •  
  • Maasholm,Sønderborg,hjem
  •  
  • På tur igen
  •  
  • I Langballigau
  •  
  • I Langballigau - side 2
  •  
  • I Langballigau - side 3
  •  
  • Til Flensborg
  •  
  • I Flensborg
  •  
  • I Flensborg - side 2
  •  
  • I Flensborg - side 3
  •  
  • I Flensborg - side 4
  •  
  • I Flensborg - side 5
  •  
  • Til Sønderborg - igen ...
  •  
  • Hjem til Haderslev
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •  
  • Logbog i øvrigt - side 2
  •  
  • Eftertanker
  •   Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld I Flensborg - side 2  
      <- Forrige side Næste side ->
    Fredag, den 14. august 2009
    Skyet med lidt sol imellem, frisk vind fra vestlige retninger.

    Vi benytter det fine vejr til at cykle langs den sydlige havnefront forbi fiskerihavnen og den eksklusive lejlighedskompleks til Wassersportclub Flensburg, der ligger i Flensborgs gamle industrihavn. Her ligger bådene meget beskyttet - men også lidt indelukket. For enden af havnen følger vi en promenade med en fantastisk udsigt over fjorden til den danske kyst og Marinestationen Mürwik og Lystbådehavnen Sonwik.

    Marineskolen Myrwik ligger med sin imponerende bygning fra Kejser-tiden højt oppe på en bakke. Her uddannes stadig officerer fra hele Tyskland. Den tilhørende marinestation blev nedlagt, og her har investorer saneret de bestående bygninger med kærlig hånd og indrettet attraktive ejerlejligheder, kontor- og erhvervsbygninger. Havnen er omdannet til en stor lystbådehavn med ca. 370 liggepladser, og for enden af den er der opført “vandhuse”, bygget på pæle. Der mangler heller ikke en restaurant med terrasse og en flot udsigt over Flensborg Fjord.

     
    Udsigt mod Kollund Udsigt mod Mürwik og Sonwik Lystbådehavn "Artemis"
     

    Mens vi står her og ser ud over fjorden, sejler den stolte tremaster Artemis forbi, der for tiden ligger i Flensborg Havn og sejler med turister. Navnet stammer fra den græske mytologi og betyder “jagtens gudinde”. Under dette navn sejlede skibet på hvalfang omkring 1926 og sejlede mange år på de nordlige polar havene. I 1950'erne blev skibet bygget om og sejlede som fragtskib hovedsageligt mellem Asien og Sydamerika. Sidst i 90'erne blev skibet af den nuværende ejer bygget om til en luksuriøs bark.

    Vi går rundt på området og langs havnen, hvor der ligger mange store sejl- og motorbåde. Vi er meget imponeret - men vi kan godt se, at her skal man have finanserne i orden! - Men flot er det. I en af de høje bygninger har vores haderslever X-Yacht et kontor.

    Der indrettes stadigvæk lejligheder, og der hænger planer ud, så man kan se beliggenhed og indretningerne. Alle lejligheder har altan eller vinterhave. Vi er nysgerrig og kikker lidt på planerne og priser og morer os lidt over vores interesse.
    Nu skal vi jo ikke søge hverken lejlighed eller bådplads - derfor cykler vi nu tilbage til vores Kirmar ad den samme skønne vej.
     
    Sonwik Lystbådehavn På Sonwik Havn Moderne boliger på Sonwik Havn
     

    Rundt omkring hele havnen er havnefesten begyndt. Den åbnes officiel kl. 15.30 på vestsiden af havnen. Fra danske sejlere kom der forlydende om, at vores kronprins Frederik skulle være med til åbningen p.g.a. havnens betydning i dansk historie. Vi tvivler dog og ser heller ikke noget til tronfølgeren, mens vi overværer åbningen fra Kirmars cockpit. Men der ligger en Dansk Yacht lige foran tribunen, hvis farver lyser op i det overskyede vejr og fanger vores opmærksomhed.

    Der er marked med udstilling af sjældne husdyrracer, tribuner er sat op og forskellige bands og shanty-kor afløser hinanden. Lige foran vores bro har en taskesælger sin stand, som vi skal snige os lidt rundt om, når vi vil i land. Han fortæller os, at han er pakistaner og har været i Tyskland i 10 år, men kom også på markeder i Danmark. Det ser ud til, at det er et familieforetagende.

     
    Dansk Yacht Shantykor Ellunder Nordlichter
     

    Ved siden af restauranten viser lærer og elever fra Musikskolen Holger Schreiber, Flensborg, deres talenter på xylofon og andre slaginstrumenter, der vækker begejstring hos publikum. Vi står også her et stykke tid og er ret imponeret. På en af de CD’er der er til salg læser jeg navnet “Prip”. Sådan hedder jo vores domorganist i Haderslev og jeg bliver nysgerrig og spørger. Så erfarer vi det interessante, at denne skole ikke kun samarbejder med flere musikskoler i Nordtyskland - men også grænseoverskridende med musikskoler bl.a. i Aabenraa og Haderslev og at en søn af vores domorganist hører på en eller anden måde med til denne kreds.

      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom