Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
  Fra båd til båd
  Sjælland rundt
  Kieler Kanal/Ejder
  Slien
  Århusbugten
  Odense og Korsør
  Mariager Fjord
  I det Sydfynske Øhav
  Sommer 2008
  Sommer 2009
 
  • Forside
  •  
  • Til Eckernførde
  •  
  • I Eckernførde
  •  
  • Ekernførde - side 2
  •  
  • Eckernførde - Kappeln
  •  
  • Dagene i Slien
  •  
  • Dagene i Slien - side 2
  •  
  • Maasholm,Sønderborg,hjem
  •  
  • På tur igen
  •  
  • I Langballigau
  •  
  • I Langballigau - side 2
  •  
  • I Langballigau - side 3
  •  
  • Til Flensborg
  •  
  • I Flensborg
  •  
  • I Flensborg - side 2
  •  
  • I Flensborg - side 3
  •  
  • I Flensborg - side 4
  •  
  • I Flensborg - side 5
  •  
  • Til Sønderborg - igen ...
  •  
  • Hjem til Haderslev
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •  
  • Logbog i øvrigt - side 2
  •  
  • Eftertanker
  •   Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld I Flensborg  
      <- Forrige side Næste side ->
    Mandag, den 10. august 2009
    Sol, skyet, men tørvejr, let vind fra østlige retninger.

    I dag tager vi den lidt med ro. Vi snakker med Kirsten over Skype. De er kommet godt hjem fra Spanien og havde en god ferie. Tiffany havde sin første skoledag og er meget stolt og glad og det ser sådan ud, at hun er kommet godt fra start. De er 16 børn i klassen.

    Travet en lille tur gennem gågaden og mødes med Lis og Vagn til Fischbrötchen i byen - men de er ikke så gode som nede på havnen. Ellers slapper vi af på Kirmar og hygger os på Svanen, hvor Lis serverer rygende varme bagte bananer, overhældt med rom - det smager bare godt!

    Havnepenge:          14,00 i
     
    Tirsdag, den 11. august 2009
    Regn fra om natten til op ad formiddagen.

    Vi ringer til Grethe i Haderslev, fordi den danske radioavis fortæller om et uvejr, der er gået ud over Danmark. Men heldigvis var det ikke så slemt over Haderslev.

    Jeg vasker lidt tøj og går i bad. Vinden frisker op fra NV og imens klarer det op. Vi går en tur op i byen igen og finder mange hyggelige små gader og pladser. Jeg køber en T-shirt i en Tai-butik, hvor de dog har noget aggressive salgsmetoder, idet de bliver ved med at tilbyde mere og andet, end jeg har bedt om. Først et energisk nej - jeg ønsker ikke mere afslutter købet.

    På gågaden finder vi et for os nyt indkøbscenter “Galleriet” med flere spændende forretninger og udstillinger samt en frisør. Helt for enden af centret findes et stort Rewe-supermarked, hvor man kan indkøbe alt, som mangler i kabyssen. Der er altså ingen undskyldninger for ikke at servere god mad med friske grønsager til aften.

    Dagene går bare her i Flensborg, der er så meget at se, og man vænner sig også hurtigt til, at man bare hygger sig på havnen, kikker på livet og travlheden omkring sig og udforske de forskellige bydele. I det ofte så ustadige vejr er det dejligt at hygge sig med en bog og håndtere lidt med computeren og sende SMS og mail til familien og venner.

    Havnepenge:         Fri (7. dag “Im Jaich”

    Onsdag, den 12. august 2009
    Regn, senere opklaring med byger, let vind fra NV.

    Under lidt opklaring traver vi ad Norderstrasse ud til Nordertor, der er Flensborgs eneste bevarede byport, der blev bygget som “Kontrolltor” i 1596. Porten blev lukket, når der blev mørkt om aftenen, og til slutningen af 1777 måtte der ikke bygges udenfor byporten. På gavlen findes Flensborgs byvåben med indskriften “Friede ernährt, Unfriede verzehrt”, som betyder at “fred giver næring, mens ufred ødelægger”. Desuden findes her våbnet af kong Christian VII.

     
    "Nordertor" Flensborg Nordertor med Phænomena Et kik gennem porten
    (Foto: Vagn)
     

    Lige ved siden af Nordertor findes der i en gammel renoveret købmandsgård en meget moderne bygning der kaldes Phænomena, et eksperimentarium, der skal øge ens viden gennem egne forsøg indenfor teknik og natur og meget andet - sikkert et eldorado for børn og unge og alle videbegærlige, som gerne vil føle og pille og prøve tingene af. Rent optisk - synes vi - passer den moderne bygning slet ikke sammen med den gamle byport. Det virker på os nærmest som en provokation. En flot renoveret gammel købmandsgård ville have sat den gamle port bedre i scene.

    På tilbagevejen kommer vi til Nordermarkt, hvor der står borde og stole omkring “Neptunbrunnen” til udendørs servering. Vi besøger den imponerende St. Marien-Kirche med det kunstfærdige alter og den flotte prædikestol, der viser billeder fra det nye og gamle testamente. Kirketårnet rager højt op over området og er med til at præge havnens silhuet. Kirken blev bygget fra 1284, hvor en i forvejen bestående mindre bygning i gotisk stil blev indbefattet. Men kirken blev først færdig i 1445. Der fulgte tilbygning af vesttårnet i barok-stil først i det 18. århundrede, der dog blev ombygget i nygotisk stil omkring 1880.

    Vi går en tur gennem Marienstrasse med de tætbyggede farverige gamle bygningen, hvor der findes Flensborgs mindste Romhus. Der er blevet meget renoveret her i bydelen i de senere år, og vi finder mange hyggelige gårdspladser og stræder. Der er flere små butikker med kunsthåndværk og souvenirs, der nok kunne friste til et hurtigt køb, men når vi regner om fra euro til kroner, tænker vi os alligevel om en ekstra gang.

    Havnepenge:          14,00 i

     
    Hyggelige små gader i Flensborg
    (Foto: Vagn)
    I Flenborg
    (Foto: Flensburg Tourist-Info)
    I Flensborg
    Foto: Flensburg Tourist-Info)
     
    Torsdag, den 13. august 2009
    Bygevejr det meste af dagen, frisk vind fra vestlige retninger.

    Vi cykler mellem bygerne til Museumshavnen og det tilhørende Museumsværft og ser på de ofte meget gamle skibe og det arbejde, der er i gang. Her forbereder man sig til “Flensburgs historische Hafentage”, der starter i morgen. Vi cykler videre for at se bydelen, hvor de fleste supermarkeder ligger. Desværre er der vejarbejde på den meget befærdede vej, og jeg føler mig ikke godt tilpas på min lille cykel så tæt på den tunge trafik. Derfor dropper vi at komme til “Sky” og tager vejen op til Lidl, Aldi o.s.v. Vi handler lidt ind til middag og forlader så hurtigt det hektiske område og tager tilbage til Kirmar. Men til middag spiser vi så kyllingelår med flute og frisk salat.

    Vagn og Lis har fået besøg af deres sejlervenner, ejerne af firmaet Kjøller fra København, som forhandler bl.a. køl og varme til både. Det er praktisk for os, så kan vi hente nogle gode råd, da vores oliefyr - som vi heldigvis kan undvære i øjeblikket, er ret ustabilt. Villy og Else vil gerne se noget af Flensborg, og så skal Lis og Vagn ind imellem agere som guide.

    Rundt omkring havnen er man begyndt at bygge boder op til den store havnefest.

    Havnepenge:          14,00 i

     
    "Skippermøde" i Flensborg -
    Villy Kjøller, Vagn og Erwin
    (Foto: Lis)
     
      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom