|
|
Torsdag, den 6. august 2009
Sol, svag vind fra Ø/NØ.
Havnedag
I dag har Yasmin fødselsdag, og den fejrer hun under ferien i Spanien. Vi kan snakke med hende over SKYPE. Hun er meget glad for opholdet i Spanien, som hun har glædet sig meget til. Selv Erwin fælder ikke ét ord over den "skide teknik" - det fungerede bare i dag!
Vi cykler mod øst med stien langs stranden med en flot udsigt over vandet og over mod Danmark. Badegæster, speed-, kajak- og robåde tumler sig i og på vandet i det fine vejr. En dragesejler prøver ihærdigt at komme op i luften, trukket af en speedbåd - og det lykkes for ham efter mange forsøg. Til sidst tager vi op ad en stejl bakke til landevejen, hvor vi har en god udsigt over Flensborg Fjord og Langballigau, inden vi cykler tilbage til havnen.
|
|
|
|
|
Dragesejler højt til vejrs |
Flot udsigt fra bakken |
|
|
Der hersker en livlig trafik på og omkring havnen i det dejlige vejr, der slikkes is og der er gang i de små souvenirbutikker. En særpræget træskulptur af Neptun fanger blikket. |
|
|
|
|
|