|
|
|
Lørdag, den 4. juli 2009
Tågebanker, senere opklaring, let vind fra vest.
Havnedag
Efter morgenmaden undersøger Erwin vores VHF, men kan ikke finde en fejl. Så traver vi op til byen, hvor der er lige så hyggeligt som sidste år. Der er mange mennesker på gaden og i Jønshof-Passage får vi de sidste musikstykker med af en "Platzkonzert", og så handler vi lidt ind til weekenden, og jeg køber en smart stribet kasket. På havnen møder vi Lis og Vagn, der ligger med Svanen sammen med Heiner og Lilian ved Yachtværftet. Erwin og Vagn aftaler en tid til at afprøve vores VHF for at se, om forbindelsen er kommet i orden igen. - Det viser sig desværre, at det er den ikke. Da den er repareret allerede en gang for ca. et år siden, vil vi ikke ofre flere reparationer på den, selv om den efter vore papirer er anskaffet i 1997 - den er altså ikke så gammel endnu. På havnen ligger Electronik-Forretningen Kinski, der har åben. Han viser os nogle brochurer, men kan først levere kommende tirsdag, hvis vi beslutter os for den model, der håndteres næsten som den vi har nu. Vi vil også lige tænke over det. Vi aftaler at give besked på mandag.
Det er ikke sådan med al vores elektronik!? Som så mange andre havne tilbyder det nu til dags, har også havnen her i Kappeln gratis adgang til trådløs internet. - Men ....den bærbare computer kan godt modtage e-mails, men sende nogen ud, det kan den ikke. I Sønderborg har der ikke været problemer, så jeg forstår den bare ikke.
En tysk nabo fra Krefeld på en stor X-Yacht hejses op i deres høje mast, hvor han skal foretage nogle reparationer. De er flere til at styre det, men det ser alligevel faretruende ud. De fortæller os, at båden ejes af deres sejlklub og kan chartres af medlemmerne, der så selv skal vedligeholde den undervejs.
Vi hygger på Kirmar til sent om aftenen, mens en Ponton-båd med et jazzband for fuld udblæsning en gang imellem sejler langsomt forbi. Der er en festlig men rolig og fredelig stemning på havnen og på vandet, der giver mig en rigtig "open air"-fornemmelse.
Havnepenge: 15,00 €
|
|
|
|
|
Musik på vandet |
Schlei Princess |
Idylle ved Slien |
|
Søndag, den 5. juli 2009
Finregn, senere tørvejr med mange skyer, frisk vind fra V.
Havnedag
Ved middagstid klarer det op med sol og varme. Vi cykler den dejlige tur langs vandet til Arnis, hvor alt ånder ro og fred. På tilbagevejen snakker vi med Lis og Vagn, der har flyttet båden til den anden side af broen til ASC. I morgen vil de sejle til Slesvig sammen med deres venner.
Vi går nogle små ture på havnen og opholder os ellers på Kirmar. Heldigvis ligger vi her godt i læ, mens vinden tager til i styrke. Jeg går på internet og sammenligner priser på VHF. Prisen her hos Electronic-firmaet Kinski er meget gunstig.
Havnepenge: 15,00 €
Mandag, den 6. juli 2009
Lidt regn, let vind fra SV.
Havnedag
Vi bestiller et nyt VHF-radio. I tørvejr går vi en tur gennem byen. Vi er knap kommet på skibet igen ved kl. 11, så bliver der tordenvejr. Wolfgang og Christel havde sendt en SMS, at de var undervejs til Kappeln, og de ankommer ved kl. 14.00 og lægger til her i gæstehavnen. Jeg laver te og kaffe og vi snakker om vore ture, om vores VHF, computerproblemer, vejret og og og ....... Wolfgang vil gerne hjælpe Erwin med installationen.
Christels lille computer kan godt modtage og sende mail med det USB-stik fra TDC. Hun sender for mig en mail til Marion i Nordjylland og til Kirsten i Spanien, og de går begge to igennem. Jeg må jo lave en fejl.
Tirsdag, den 7. juli 2009
Først tørvejr, regn- og tordenbyger, frisk fra SV/S.
Havnedag
Vi tager en tur op i byen med Christel og Wolfgang, og vi piger nyder at kikke vinduer og udstillingerne. Vores VHF er ikke kommet endnu. I byens bedste fiskeforretning sidder vi på terrassen i en strandkurv i læ og spiser Fischbrötchen. Solen skinner mellem skyerne, men det skifter hurtigt igen.
Ved kl. 14.30 kommer Kinski til båden med vores nye VHF. Han insisterer på, at han gerne vil installere den for os, som vi synes er meget flink. Men desværre bliver problemet med at sende det samme, og Kinski finder ud af, at fejlen ligger i antennesystemet i masten og ikke ved apparatet. Han ville gerne ordne det for os, men har ikke tid i øjeblikket. Han vil dog gerne tage apparatet tilbage, da han ikke mener, at vores egen fejler noget. Vi aftaler, at vi kommer og køber en håndholdt VHF og får antennen repareret, når båden kommer på land. - Sikken et bøvl. Wolfgang vil gerne hjælpe os med det til foråret, inden masten skal rejses igen. - Vi trøster os med en kop kaffe og en lille én fra Wolfgangs lommelærke
Jeg modtager mail fra Kirsten med et tip om at sende mail over min mailboks for hjemmesiden - og det virker!!! Men jeg finder ikke ud af, om jeg har lavet en fejl, eller hvilken fejl det så har været.
Under et tordenvejr om aftenen danner der sig en flot regnbue over Slien.
Havnepenge: 15,00 € |
|
|
|
|
|
Flot regnbue under tordenvejret |
|
|
|
Onsdag, den 8. juli 2009
Først sol, men snart regn og tordenbyger i hurtig følge.
Havnedag.
Vi henter den håndholdte VHF hos Kinski. Vi får lidt rabat, og vi skal ikke betale for hans tjek og måling af antennen. Her har vi virkelig fået en god og venlig service, som vi kun kan anbefale, når nogen skulle få brug for teknisk hjælp i Slien. Vi når lige at teste VHF’en med Christel og Wolfgang, inden de sejler under broen og til Arnis. Så får vi travlt med at indkode de mest brugte kanaler og finde ud af, hvordan vi håndterer dem.
Der bliver lidt opklaring om aftenen som vi benytter til en spadseretur til de forskellige havne.
Havnepenge: fri
Torsdag, den 9. juli 2009
Byger og solstrejf i hurtig følge, frisk vind fra vestlige retninger.
Havnedag
Det er godt, at vi ligger her i læ for byen og de store bygninger. Vi cykler en tur til EDEKA-købmanden, der ligger i den nordøstlige del af byen. Det er hurtigt at tage genvejen gennem Yachtværfts-området. Her er udvalget en del større end i butikkerne inde i byen. Vi må stå under for regnen både på hen- og hjemvejen. Vi ville gerne have cyklet en længere tur, men de heftige byger kommer for tæt.
Om aftenen går jeg selv en længere tur gennem byen og vejen højt op over havnen og ned til fiskerihavnen. Det er dejligt frisk - men så bliver det regnvejr igen.
Jeg får en kraftig galdekolik om natten, hvor jeg traver med stærke smerter rundt i skibet - det er næsten ikke til at holde ud! Vi søger allerede i brochurer efter en lægevagt - men heldigvis lægger smerterne sig hen imod morgenen. Det her ville jeg gerne have været foruden.
Havnepenge: 15,00 €
Fredag, den 10. juli 2009
Lidt sol, regnbyger, frisk vind mellem S/SV/V.
Havnedag
Om formiddagen cykler vi over broen og lige ind i en demonstration af unge mennesker. Hvis jeg har forstået det rigtigt, handler det sig om skolestrukturen og spareplaner for undervisningen. Det går fredeligt for sig, og snart kan vi svinge til højre og kommer ud af demonstrationen. Vi skal cykle en længere vej ud af byen, inden vi kommer til byen Kopperby. Til venstre af vejen er et område med flere supermarkeder. I et beboelseskvarter spørger vi om vej, og så finder vi ned til Slien og til Kopperbys lille lystbådehavn Rückeberg. Herfra cykler vi videre gennem det afvekslende landskab til Sundacker, hvor vi tager med færgen over til Arnis. |
|
|
|
|
|
På Arnis-færgen |
Udsigt fra færgen |
|
|
Jeg er lidt sløj endnu efter nattens strabadser og trænger til et ophold. Vi styrker os med en Fischbrötchen og cykler videre til Arnis Lystbådehavn, hvor vi finder Christel og Wolfgang på skibet. Også de er lige kommet tilbage efter en større cykeltur - men i den modsatte retning. De har været forbi Kirmar for at friste os til lidt frokost i vores fiskerestaurant FØH - men desværre forgæves. Nu sidder vi så over en kop kaffe og snakker lidt. Alt imens trækker det op til regn igen, og så skynder vis os tilbage til Kappeln og Kirmar, men vi undgår ikke at blive vådt. Der havde ellers været en fin tur.
Havnepenge: 15,00 € |
|
|
|
|
|