|
Tirsdag, den 30. juni 2009
Først lidt regn tidlig om morgenen, senere opklaring, sol og varme, svag vind fra NØ/Ø.
Havnedag
Vi cykler til byen med havnepromenaden, der er blev komplet fornyet i 2002, fører ca. 2 km rundt om hele bugten og havnen og på bysiden langs med hele det eksklusive strandområde, hvor også Turistinformationen ligger. En fodgænger gør os opmærksom på, at man ikke må cykle på selve promenaden, men skal benytte den lige bagved liggende cykelsti, "ellers koster det Euro, hvis man bliver snuppet af politiet". Vi takker og trækker lidt til siden og på cykelstien. Der er cykelstier over det hele, så det er bare dejligt. Med vore små cykler regner vi os ofte selv som fodgængere, da vi jo ikke er særlig hurtige. Men her i Eckernförde er man tilsyneladende meget striks, da vi ved flere lejligheder hører fra andre trafikanter "det koster Euro!", og mærkelig nok stiger prisen fra sted til sted!!?? Men Ordnung muss sein, og så prøver vi at forholde os så lovlydig som muligt - og vi har heldigvis heller ikke fået en bøde.
Eckernførde blev først nævnt i det 13. århundrede under navnet "Eckerenvorde". Navnet skulle efter et sagn være afledt af frugterne af bøge- eller egetræerne. En mere sandsynlig version siger, at navnet stammer fra begrebet "Eichhørnchenfurt", fordi en skov bredte sig fra Eckernførder Bugt over hele Danske Wohld til Strande. Egerne kunne så springe fra Eckernførde helt til Kieler Førde uden at berøre jorden. Så viser Eckernførdes byvåben da også et egern, der springer over et tårn. Takket være en købmandsfamilie Otte oplevede byen i 1800 en stor udvikling. I 1849 blev byen berømt, da man under en krigshandling mellem danske krigsskibe og landbatterier kunne erobre den kongelig danske fregat "Gefion". Men efter slaget til sidst blev tabt ved Idsted, forblev Eckernførde til 1864 på danske hænder. Efter 1. verdenskrig udviklede turismen sig, og Eckernførde blev kendt for sin fine badestrand.
I dag har Eckernførde ca. 23.000 indbyggere. Ved slutningen af krigen i 1945 kom ca. 10.000 flygtninge med skibe fra østtyske landsdele til byen, der blev til 41 tilflyttere per 100 indbyggere. Ved siden af at være et eftertragtet østersøbad findes der bl.a. også handel, håndværk og industri. Også Marine-stationen, der efter krigen var nedlagt et stykke tid med mange arbejdsløse til følge, er igen en stor arbejdsplads og uddannelsescenter i dag.
Fiskeri og den dertil knyttede forarbejdningsindustri har også altid spillet en stor rolle i Eckernførde. Sidst i det 19. århundrede levede rigtig mange fiskere godt af det slidsomme erhverv. Går man en tur i den gamle bydel gennem Kattsund, hvor fiskerne har deres ofte små men meget kærligt renoverede huse, finder man en indskrift på en gavl "In Eckernför dor hebbt se’t rut ut Sülver Gold to maken", d.v.s. at de små sølvfarvede brislinger gennem røgen blev forgyldt i dobbelt forstand. De små røgede fisk blev pakket og transporteret med hestevogn til banegården i Kiel og derfra sendt over hele jorden. Fiskerne måtte dog finde sig i, at denne delikatesse, fanget, forarbejdet og pakket af fiskerne i Eckernførde blev verdenskendt som "Kieler Sprotte".
|
Den nye Stadthafen er fyldt godt op, og med den nu svage vind er her dejligt varmt. Men blæser det op fra østlige retninger, ligger havnen nok ikke så beskyttet. Der er fin udsigt over hele Eckernførde Bugt og ud til Østersøen. Ved kajen ligger der et par traditionsskibe, der sejler med unge mennesker og liver op på havnebilledet.
Det er festlig at gå en tur på strøget gennem byen med sine kønne gamle huse med prægtige gavle, bindingsværkshuse og stolte herrehuse. Der er mange gode specialforretninger og hyggelige pladser med udendørs beværtninger mange steder. Jeg finder hurtigt en frisør og bliver klippet, imens Erwin nyder en fadøl på en fortovscafé og betragter den livlige trafik af mange forskellige mennesker på gågaden. |
