Tursejlads og rejser
som livsstil

Mens vi sejler ud af fjorden forbi HSF’s pælerække ved Djævleøen, får Erwin øje på havørnen, der holder til i et af de høje træer. Den er næsten ikke til at se imellem de tætte grene. Vi vender om, mens jeg skynder mig efter kameraet, og så får vi heldigvis et billede af den til minde. Vi har så ofte holdt øje med området, når vi sejlede forbi - og nu er det endelig lykkedes at se den i fuld størrelse. Det er da en god optakt til ferien!

Havørnen v. Haderslev Fjord

Aftentur rundt på havnen, men vi er trætte efter sejlturen og de sidste dages travlhed.

Mens vi traver med promenaden ned til havnen efter en tur i byen, ser vi at Vagn og Lis med Svanen fulgt af Lilian og Heiner på Mamsel anløber havnen. Vi snakker lidt sammen over en kop kaffe om vore planer, der efter de sidste års erfaringer ikke ligger særlig fast. Vi vil alle sejle under hensyn til vejr og vind og så ser, hvor det fører os hen. Imens skifter vejret igen, det bliver overskyet og der kommer regn. Med den efterfølgende opklaring frisker vinden op og bliver til kuling om natten.

Der er fri internet-forbindelse på havnen. På den måde finder vi ud af, hvordan vi kommer herfra til Ulkebøl, hvor Erwins tante Agnes er på plejehjem. Når vi ligger lidt længere her i Sønderborg, vil vi prøve at cykle ud til Ulkebøl Plejehjem og besøge hende.

Vi har fundet en nem vej fra havnen til Kvickly, hvor vi handler ind til weekend.

Over middag cykler vi de ca. 4,5 - 5 km til Ulkebøl Plejehjem, som vi finder efter nogen forespørgsel her og der. Det er ret stort med grønne områder rundt omkring. Tante Agnes bliver meget glad for at se os, og også vi bliver meget berørt, og vi får os en rigtig god snak sammen. Hun bliver 93 år næste måned, og hun har det efter omstændighederne godt, og hun er meget glad for at være her i sin lille lejlighed, hvor hun har meget af sin familie boende i nærheden.

Hausgaard har sørget for "medvind på cykelstien", og så er vi hurtigt tilbage på havnen. Undervejs ser vi en stor menneskemængde foran et nyt varehus, som vi senere får at vide at være det nye Bilka.

Der er "Optimist"-stævne i Sønderborg. Der er mange børn og forældre på havnen, hvor der også står enkelte telte på området. Men alt foregår rolig og fredelig i det varme sommervejr.

Vi har i løbet af de sidste dage ofte snakket sammen med Lis og Vagn. De vil gerne en tur med til Eckernførde og måske til Heiligenhafen, hvor Lis forventer at kunne researchere vedrørende sin slægtsforskning. Deres venner Heiner og Lilian vil dog i første omgang sejle til Gråsten. Vi drøfter, om vi skal sejle til Maasholm i dag, men da vejrmeldingen lover mindre vind til i morgen, afventer vi.

Det er meget køligt her til morgen, mens vi sejler for motor mod vind og strøm. Disen vil ikke rigtig vige for solen, og efterhånden fryser vi tæerne og fingrene, så jeg søger efter et par handsker. Søerne er også ret grove, og det er rigtig ugemytligt. Undervejs kalder Svanen, der sejler ca. en sømil foran os, på VHF. De vil ind til Maasholm, hvis kulden varer ved. Det er vi så med på. Men efterhånden klarer det op, Vagn har fået varmen igen og så fortsætter vi. Efter vi har passeret Damp 2000, får vi vinden fra siden og kan rulle vores genua ud, solen skinner, og så får vi til sidst med en næsten agterlig vind en dejlig sejltur ind i Eckernførder Bugt. Vi havde aftalt at lægge til i den nye byhavn, men da den viser sig at være overfyldt, sejler vi ind i Yachthafen, som vi har gæstet et par gange før. Der er lidt længere ind til byen, men her ligger man godt. Vi må søge et stykke tid efter en fri plads, men så er vi landfast igen. Vagn og Lis har lagt til på den næste bro.

Vi mindes første gang, vi kom hertil. Mens vi sejlede ind i lystbådehavnen, skrallede en høj stemme gennem en højtaler, der beordrede os til en bestemt plads på en bestemt bro: "Dänisches Schiff, Brücke ... Platz ...! Vi var godt nok rystet og parerede selvfølgelig ordre. Vi havde lige passeret den dengang enorme militærhavn og var vidst nok lidt overrasket, skræmt og irriteret. Dengang havde de en fast havnefoged hele dagen, der anviste plads til sejlerne og sørgede i det hele taget for alt og alle på havnen og mente det jo kun godt. Det danske flag blev hejst, og vi følte os meget velkommen. - Vi havde da også hurtigt sundet os, og vi fik os flere gange en god snak med den meget hyggelige havnemester. -

Men tidens tand med besparelser har også ramt her! Sidste gang - jeg tror det var i 1985 - var havnefogedens timer allerede forkortet, og han havde svært at få betaling for de mange ekstra timer, han var beskæftiget på havnen. Nu er han der kun på bestemte tider, ligesom det er mest kutyme hjemme i Danmark. Men de har dog trods alt ingen automat endnu, som man skal bøvle med.

Vi er træt efter den lange tur og hygger os lidt med Lis og Vagn over en øl på Kirmar. Derefter snakker vi om, at "vi jo nok skal til gryderne" ...., men Erwin synes ikke, at jeg skal stå og lave mad nu, når Sejlclubben har et havnerestaurant lige foran broen. Jeg ville nu gerne spise på skibet, og så går vi op til restauranten for at se, om vi mon kan tage maden med på båden. Det kan godt lade sig gøre, og jeg kan hente det om ca. ½ time. Vi dækker altså bordet, og mens Erwin åbner en flaske hvidvin, henter jeg maden. Det varer et par minutter, så kommer kokken med en stor grøn plastikkasse med to kæmpe tallerkener med mad, fin dækket til og to store skåle salat samt to små skåle med dressing. Jeg er målløs! Da Erwin ser mig med den store kasse, iler han mig i møde og overtager noget af indholdet. Menuen består af: 1 stor marineret stegt sild, 2 store matjes-sild i en meget lækker marinade, 1 stor portion brasede kartofler- til hver -, plus 1 stor skål salat, 1 skål med dressing til salat og 1 ekstra skål med dressing til matjes ved siden af. Menuen kaldtes meget træffende "Stürmische See".

Efter at være kommet over chokket over al den mad, går vi til sagen. Det smager rigtig godt! Heldigvis har jeg nogle Tupperware-skåle med på skibet til resterne, og så har vi mad til i morgen også. - Når man kommer til Eckernførde og er meget sulten, så kan vi kun anbefale denne restaurant. Lis og Vagn, der næste dag spiste samme sted "Wienersnitsel", blev også meget overrasket. -

Så slutter dagen efter en lang og god sejltur og med forventningens glæde til de kommende dage.