|
Endelig var en helbredsmæssig hårdt periode der strakte sig over efteråret og vinteren overstået, og jeg kunne efter overstået alvolig sygdom og et par forkølelser ånde lettet op. Jeg arbejdede fysisk og psykisk meget med at komme i gang igen og at få min selvtillid tilbage. Det lykkedes også meget godt med Erwins støtte og stor opbakning fra familie og venner. Så kunne jeg - da foråret nærmede sig - knap nok afvente, at sejlsæsonen skulle begynde, og at vi skulle komme ud på vandet, ud i frisk luft og mærke naturen i alle dens facetter.
Det begyndte med, at jeg tog ned på havnen, da Kirmar blev søsat. Det var ellers en sjældenhed i alle de år vi har sejlet. Jeg syntes altid, at det var "alt for spændende", når den store og tunge båd blev hængt op i stropperne og svævede højt over jorden, inden den blev sænket ned i vandet. Men nu skulle det være, og jeg fotograferede selve forløbet på livet løs.
Sæsonen startede godt ud med turen til Middelfart. Det er utroligt, hvordan sanserne skærpes for det kønne i tilværelsen, når man i længere tid har været koncentreret om en sygdom og det der følger med, og om at blive rask igen. Naturen har altid betydet meget for mig, men nu oplevede jeg den mere intens endnu. Jeg kunne også mærke, at mit syn på mange sager havde ændret sig ved, at jeg prioriterer anderledes, og at jeg ikke bøjer mig så ofte mere for andres selvfølgelige forventninger. Det vil vise sig, om det holder sig i længden, når vores tilværelse går sin normale gang igen, og frygten for gentagelse langsom forsvinder.
Det var dejligt at møde Maria og Dieter igen i Dyvig, som også stadig tager på langtur, ofte flere måneder ad gangen. Selve Dyvig med sine kønne og særprægede omgivelser er desuden altid en tur værd, men desværre i ferietiden ofte håbløs overfyldt af både danske og tyske sejlere.
Bagenkop har overrasket os meget. Hvor vi før i tiden betragtede det som et nødvendigt mellemstop, så er havnen i dag et sted, hvor man godt kan være i flere dage. Vort tvungne ophold førte med sig, at vi kom på cykel ud til meget naturskønne områder, som vi ellers ikke havde fået at se..
Trods mange besøg finder vi også på Ærø hver gang nye steder og oplever overraskende forandringer, og der ligger mange muligheder for os endnu.
Slesvigs farverige Landesgartenschau og besøget på Gottorp Slot med den stilfulde barokhave blev som et plaster på såret, og det festlige liv i byen og på havnen kunne få én i højt humør. Solen skinnede fra en blå himmel - hvad gjorte det så, at Kirmar i havnen gyngede i den kraftige østenvind!?
Den lange cykeltur til Sieseby førte os til en blomstrende eventyrby, og selv om vi altid igen falder for de gamle danske byers charme, så var denne lille by ved Slien noget for sig selv.
Til vores ferietur havde vi ellers stadig et håb og ønske om at sejle endnu engang til Mecklenborg Vorpommern. Men den vedvarende blæst fra syd- og østlige retninger satte igen en grænse for os. Den erfaring på den korte sejltur fra Marstal til Bagenkop har vist, at jeg enten ikke havde den fornødne psykiske styrke - eller også er vores tid for de lidt vovede sejladser forbi. - Men vi havde alligevel en god og oplevelsesrig tur under det motto: Det er ikke længden der gør det, men hvad man får ud af det.
Det vigtigste for os er blevet, at vi begge er glad og har det godt, at vi begge stadig elsker vort sejlerliv, og at vi beholder et nogenlunde godt helbred, sådan at vi kan leve det fuldt ud!
|
