Tursejlads og rejser
som livsstil

Endelig er det så vidt, Kirmar bliver søsat og rigget.

Det er et spændende øjeblik, når båden sænkes og flyder på vandet igen.

Derefter sidder alle hjælpere bænket omkring bordet til den traditionelle søsætnings-øl. Nu kan båden rigges, gøres klar og gemütlig indvendig, og der skal grundprovianteres til livet om bord.

Efter 14 dages klargøring af sejl og om læ i båden vil vi ud og prøve, om det hele virker som det skal og samtidig tage på en lille Pinse-tur. Vejret er jo flot, selv om vinden er ret køligt og nattemperaturen stadig er ret lav.

Det er dejligt at være på vandet igen efter en trist og af sygdom præget vinter. Min sidste forkølelse er heller ikke helt over, og så er jeg forholdsvis varmt klædt på. Selvfølgelig fejrer vi afgangen fra havnen med en Jägermeister/Dr. Nielsen og ønsker hinanden en god tur og en rigtig god sejlsæson. Træer og buske er sprunget ud, og rapsmarkernes strålende gule farve står i flot kontrast til himmel, vand og det friske grøn.

Kl. 13.30 er vi ud af fjorden, hvor der står en let syd/sydøstlig vind. Sejlene bliver sat og Erwin foretager nogle få korrektioner. Ind imellem kommer vi op på 4,5 til 5 knob, men efter vi har passeret Brandsø aftager vinden dog gradvis. Med over 2 knob modstrøm giver vi op til sidst og sejler videre for motor ind til Teglgårdens lystbådehavn i Middelfart. Der er mange frie pladser at vælge imellem, og så lægger vi til på bro 3, hvor Svanen har sin faste plads. Lis og Vagns båd står dog på land endnu og venter på montering af en ny bovpropeller. Havnekontoret har åbnet nogle timer her i pinsen hver dag, men selve havneområdet er ikke pyntet op med blomster endnu til de tidlige gæster.

Efter aftensmaden går vi en runde på havnen. Hist og her ser man et gæsteflag fra tyske sejlere og enkelte danske flag - men der er ikke den store tilstrømning, som vi havde forventet.