Fredag, den 1. august 2008
Sol, jævn vind fra SV/V, senere mere skyet og lidt regn.
Havnedag
Cykler op til byen og handler og traver rundt omkring havnen. Vi bader fra stranden, men efter de sidste dages kraftige blæst er vandet meget grumset.
Havnepenge: 115,00 kr.
Lørdag, den 2. august 2008
Overskyet med solstrejf og lidt opklaring ind imellem, jævn til frisk vind fra SV/V.
Afg. Sønderborg kl. 13.50 - under broen kl. 14.10
Ank. Duc’d albe kl. 19.30
Vi traver op til byen og på en rundtur i mange af de små gader. Efter udsigt til mere ustadigt vejr tager vi afsked med Sønderborg. Der står meget vind i Alssund, der frisker endnu mere op i bæltet i stedet som lovet, at den skulle tage af. Men det bliver en god sejltur. Årø og Årøsund havne er fuld optaget, så vi tager videre ind i fjorden, hvor der lige er én af HSF’s pæle fri. Her ligger vi dejlig fredelig og i læ.
Efter en skøn aften regner det om natten.
Sejlet distance: 31,40 sm
Søndag, den 3. august 2008
Skyet med sol imellem. Først stille, så jævn til frisk vind igen fra V/SV.
Der hersker en dejlig stille atmosfære her i fjorden efter de hylende master i de sidste uger. Alligevel er det lidt vemodigt, at turen nu er forbi. Forventningen med Mecklenborg Vorpommern blev ikke indfriet, men vi har haft mange gode dage alle de steder, hvor vi har været.
Afg. Duc’d albe kl. 10.20
Ank. Haderslev kl. 11.20
Goddag og velkommen hjem! Vi hygger os lidt endnu på havnen, inden Erwin cykler hjem efter bilen. Så begynder det store pakken!
Styrtregn hele aften og natten.
Sejlet distance: 3,90 sm |