Tursejlads og rejser
som livsstil

Vinden frisker op igen og er lige imod. Derfor sejler vi ind til Søby i stedet for at fortsætte til Slien. Når vi nu ikke kunne sejle til Mecklenborg Vorpommern, vil vi i stedet sejle til Slesvig og besøge årets Landesgartenschau. - Der står altid meget strøm i havnen, når det blæser, det ved vi af erfaring, altså tager vi godt bestik, mens vi sejler ind mellem pælene. Efterhånden bliver det helt overskyet, og det blæser rigtig op.

Vi går en tur gennem Søby, hvor vi ikke har været i flere år. Med sine mange kønne bindingsværkshuse, de små gader og den fin restaurerede mølle fra 1881 har byen stadig beholdt sin landsbyidylle, selv om der også er kommet moderne beboelser til, og der på havnen ligger Ærøs største arbejdsplads - det 75-årige skibsværft. Vi besøger kirken, der stammer fra 1745, tager plads på kirkebænken og fornemmer den fredelige atmosfære.

Havnen fyldes op igen i løbet af eftermiddagen. Mange sejlere er blevet overrasket over den pludselig opfriskende vind mellem øerne.

Aftensmaden består af spareribs og salat fra Brugsen med kartofler og et glas rødvin til.

De første ca. 2 sømil sejler vi mod vinden. De korte og stejle bølger synes at komme fra alle retninger og giver en ubehagelig sejlads rundt om Skjoldnæs. Trods det beundrer vi det flotte fyr, bygget i 1881 af bornholmske kampesten, der med sin 22 m’s højde rager stolt og imponerende 32 m op over havet. En saga fortæller, at sønnen af kong Ure, som har givet Urehoved ved Æreskøbing navnet, blev gift med datteren af Lyøs konge. Efter et forrygende bryllupsfest sejlede parret ud fra Ærø og blev overrasket af en kraftig storm og forliste. De druknede begge to, og brudens lig drev i land ved Skjoldnæs, hvor hun blev begravet. Siden kalder man stedet for Dronningens Hule.

Knap har vi rundet Skjoldnæs, bliver vandet roligt, og bølgerne kommer i en dejlig rytme. Vi skifter kurs mod Tyskland for genua og en halv vind, slapper af og nyder det - endelig en sejltur i let vind! Men som så ofte varer fornøjelsen ikke længe. Efter 1½ times sejlads skifter vinden og går i S/SV, senere ved Schleimünde i Ø. Vi ruller genuaen ind og sejler forbi det imponerende fyrtårn ind ad Slien.

Ved en bro er et ældre ægtepar ved at tømme deres skib, og jeg giver lige en hånd med. Mens jeg tager imod noget grej, fortæller konen, at båden skal op på land. På mit spørgsmål om de har fået en skade fortæller hun, at de har besluttet sig til at opgive sejlerlivet nu og sælge skibet. De er lidt vemodige, men kan med deres alder - han fylder snart 70 år - ikke klare strabadserne mere i det meget omskiftelige vejr. Nu vil de i stedet rejse lidt mere og nyde deres have. Jeg får noget af en klump i halsen - mens jeg sammenligner os aldersmæssigt. - Jeg ønsker dem alt godt fremover og håber meget, at vi kan klare den lidt endnu!!

En tur rundt i byen viser, at Maasholm er lige så rent og hyggeligt som det plejer at være. Aftenturen fører os rundt om Noret og slutter med en brotur på havnen. Her er altid meget at se på og så kommer vi træt i benene og glad efter en god dag tilbage til Kirmar.

For rigtig at nyde det solbeskinnede landskab sejler vi meget langsomt ind ad Slien. Ved Kappeln må vi vente lidt til broen åbner. Hele sildehegnen er fyldt med måger, der ikke lader sig forstyrre af skibstrafikken omkring dem. Det ser ud til, at den nye Stadthafen snart er færdig.

Det har forandret sig på havnen. Der er bygget en bølgebryder af træ foran selve havnen, men også her ligger bådene meget urolig. Der er lavet en ny promenade med restauration og en plads med indbydende bænke. Men en ny toiletbygning er der ikke kommet endnu.

Vi ville op i byen og handle lidt, men efter vi har været i bad orker vi ikke mere. I anledning af "Landesgartenschau" er der sat telte op på havnen, hvor der afvikles koncerter. Der spilles valser-musik, så det er en skam, at vinden bærer den anden vej. Vore naboer er fra Svendborg og fra Svejts, og vi gynger næsten i takt.

Broen v. Lindaunis