Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
  Fra båd til båd
  Sjælland rundt
  Kieler Kanal/Ejder
  Slien
  Århusbugten
  Odense og Korsør
  Mariager Fjord
  I det Sydfynske Øhav
  Sommer 2008
 
  • Forside
  •  
  • Lyø
  •  
  • Lyø - side 2
  •  
  • Faaborg til Bagenkop
  •  
  • I Bagenkop
  •  
  • I Bagenkop - side 2
  •  
  • Æreskøbing
  •  
  • Æreskøbing - side 2
  •  
  • Over Søby til Slien
  •  
  • I Slesvig
  •  
  • I Slesvig - side 2
  •  
  • I Slesvig - side 3
  •  
  • Kappeln og Sieseby
  •  
  • Kappeln/Sieseby/Arnis
  •  
  • Sønderborg-Haderslev
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •  
  • Logbog i øvrigt - side 2
  •  
  • Logbog i øvrigt - side 3
  •  
  • Logbog i øvrigt - side 4
  •  
  • Logbog i øvrigt - side 5
  •  
  • Eftertanker
  •   Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld I Bagenkop - side 2  
      <- Forrige side Næste side ->

    Mens Erwin tager tilbage til skibet, cykler jeg til købmanden og handler lidt ind. Vi får lige pakket cyklerne ned på Kirmar, så kommer regnen - og den styrter bare ned!

    Aftensmaden består af Revelsben, salat og kartofler og det sædvanlige glas rødvin. Senere på aftenen klarer det op.

    En meget flot og noget bizar solnedgang beundrer vi fra tårnet. Det var en rigtig god dag og fin aften. - Kraftig regn om natten.

    Havnepenge:       115,00 kr

     
    Solnedgang v. Bagenkop
     
    Fredag, den 11. juli 2008
    Store sorte skyer, senere opklaring med lidt sol imellem. Jævn til frisk vind fra SV. Tordenvarsel.
    Havnedag

    Fra Rutebilstationen kan vi med en dagsbillet for pensionister komme på bustur gennem hele Langeland, hvor vi kan stå af og på, som vi vil. Chaufføren fortæller os, at denne ordning skal spares væk fra august måned, så vi er heldige endnu. Første stop for os bliver Rudkøbing. Det er en lang vej at gå fra stoppestedet og ned til havnen, men da vi tager vejen gennem byen, er der jo meget at se på. De mange turister liver op i gadebilledet, solen skinner ind imellem og så føler man straks, at det alligevel er sommer.

    Den fornemmelse svinder dog, mens vi nærmer os havnen. Her blæser der en anden vind, og vi undrer os over de mange frie pladser ved broerne. Der er ikke meget aktivitet på havnen eller ude på vandet. Erwin kommer i snak med en sejler fra en Rasmus 35 fra Nivå, og samtalen drejer sig hurtigt om den megen blæst i den sidste tid.

    Nu tager vi en kortere vej fra havnen til Rutebilstationen, og turen går videre gennem Langelands flotte og afvekslende landskab til Lohals, hvor vi traver rundt på havnen og inspicerer de mange forandringer der er sket, siden vi var her sidst. Det er virkelig blevet meget tiltalende med de nye sanitære forhold. Den gamle toiletbygning er veget sammen med nogle "skumle skure". Der er bygget nyt sejler- og fælleshus samt nye toiletter og bruserum. Huset er pladseret med udsigt over marinaen og ud til vandet.

    I gårdhaven af en lille Café finder vi en plads i læ og spiser en sandwich og drikker en øl med udsigt over vandet. Hvor der ellers vrimler med sejl- og motorbåde i det specielle farvand, er der kun enkelte sejlere undervejs i dag i den søgang, hvor vandet skummer over grundene. Selv om det hårde vejr forhindrer os i at sejle, så føler vi alligevel meget intens den tilknytning til hele dette maritime miljø, og trods mange frustrationer undervejs og de genvordigheder, der følger med alderen og svigtende førlighed, så kan vi endnu ikke tænke os et andet liv.

    Næste ophold bliver ved Tranekær Slot, der ligger højt på en banke. Slottet er fra 1200-tallet og ejes af slægten Ahlefeldt-Laurvig. Slottet er en af Danmarks ældste beboede slotte, og derfor er der ingen offentlig adgang til slottet, men man må gerne besøge den omliggende slotspark. Der findes restaurant i "Hestestalden" og i den tidligere teaterbygning er der indrettet museum. Under en rundgang kommer vi til en pavillon ved slotssøen, hvor vi slår os ned og hviler lidt, mens vi nyder caféens meget lille specielle is fra Skarø, der er lavet på birkesaft til den stolte pris af 25 kr. pr. stk. Der står mange gamle træer i Slotsparken, bl.a. store flotte blomstrende lindetræer, fyldt med duft og summende bier. Vi går ikke gennem hele parken, men der er tid til at beundre de mange smukke gamle og historiske bygninger langs Slotsgaden.

     
    Tranekær Slot Tidl. hestestald
     

    Tilbage over Rudkøbing til Bagenkop, hvor vi undervejs snart er mere optaget af den lidt sure kvindelige chaufførs hårde kørsel end landskabet, der suser forbi.

    Det var nu en dejlig tur. Men vi er træt i benene og trænger til afslapning på Kirmar. Dagen afsluttes med en tur op til tårnet.

    Havnepenge: fri
     
    Lørdag, den 12. juli 2008
    Sol, skyer, tordenvejr, frisk til hård vind fra S/SV.
    Havnedag

    Traver lidt rundt på havnen og klatrer fire gange op på tårnet for at se ud over vandet. Havnefogden fortæller, at charterbådene skifter besætningerne i dag. Det går ikke stille for sig i den hårde blæst. Der kommer mange skibe i havn på én gang. De sejler imellem hinanden, men på grund af deres korte køl kan de dreje "på en tallerken", så de undgå at støde sammen. Hos nogle er genuaen rullet så ujævnt ind, at den hænger ud i poser mellem rulningerne og slår i vinden, og en tysk sejler trækker sin flagstang samt nationalflaget gennem kølvandet. Besætningerne ser mere eller mindre medtaget ud. Til sidst har alle fået lagt til, og der falder ro over feltet.

    Efter den oplevelse og vejrinformationerne for den næste tid bliver vi enige om, ikke at vente længere her i Bagenkop for at komme til Heiligenhafen, men sejle tilbage til Ærø og indrette os efter vejrforholdene. Vi må efterhånden indse, at de lange hårde sejladser ikke længere er noget for os mere.

    Havnepenge:       140,00 kr.

     
     
      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2023 Andrewscom