Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
  Fra båd til båd
  Sjælland rundt
  Kieler Kanal/Ejder
  Slien
  Århusbugten
  Odense og Korsør
  Mariager Fjord
  I det Sydfynske Øhav
  Sommer 2008
 
  • Forside
  •  
  • Lyø
  •  
  • Lyø - side 2
  •  
  • Faaborg til Bagenkop
  •  
  • I Bagenkop
  •  
  • I Bagenkop - side 2
  •  
  • Æreskøbing
  •  
  • Æreskøbing - side 2
  •  
  • Over Søby til Slien
  •  
  • I Slesvig
  •  
  • I Slesvig - side 2
  •  
  • I Slesvig - side 3
  •  
  • Kappeln og Sieseby
  •  
  • Kappeln/Sieseby/Arnis
  •  
  • Sønderborg-Haderslev
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •  
  • Logbog i øvrigt - side 2
  •  
  • Logbog i øvrigt - side 3
  •  
  • Logbog i øvrigt - side 4
  •  
  • Logbog i øvrigt - side 5
  •  
  • Eftertanker
  •   Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld I Bagenkop  
      <- Forrige side Næste side ->

    Om eftermiddagen cykler vi en tur rundt i Gulstav-området. Naturen med de mange afrundede bakketoppe er meget særpræget og charmerende. Søndenbro Mølle fra 1868 står ret højt og passer godt ind i landskabet. Vi cykler ud til Kelsnor Fyr, hvorfra der i mange år blev oplyst om vindstyrken i farvandsudsigterne. Desværre er fyret kommet på private hænder og lukket for besøgende. Vi ville ellers gerne have nydt udsigten oppe fra tårnet. Vi cykler så videre til Kelsnor med sit rige fugleliv. Her slutter vejen - og så må vi tilbage. Ved fyret holder en bil med tyske turister, der også må vende skuffet om.

    På Søborgvej besigtiger vi Hulbjerg Jættestuen, der ligger på en bakke med flot udsigt over Søgaard Mose. Stendyssen, en af Langelands bedst velbevarede, har et gravkammer som man kan kravle ind i. Det er både uhyggeligt og lidt besværligt, og så bakker jeg hurtigt ud igen.
    Vi kommer i snak med nogle turister og så går turen til Bagenkop igen.

    Vi har købt kirsebær undervejs, der allerede begynder at rådne i bakken. Til aftensmad får vi stegt kyllingelår med salat og flute fra havnens bager der er så hårdt, at den kunne bruges som "vikingerkølle".

    Det var trods blæst og regn en fin dag, der slutter med en flot solnedgang over havet, som vi oplever op fra tårnet.

    Havnepenge:       115,00 kr.

     
    Sønderbro Mølle Kelsnor Fyr Ved Hulbjerg Jættestuen
     
    Torsdag, den 10. juli 2008
    Let skyet/skyet, jævn vind fra S/SV der frisker op. Regn om eftermiddagen.
    Havnedag

    Her ligger vi så godt fast i Bagenkop. Men der skal jo også ske noget. Vi har i forbindelse med besøg på Langeland ofte snakket om Ristinge, men er aldrig sejlet derhen. Nu tager vi turen derhen på cykel. Ad Vestervej går det op til Klise Nor og gennem flot natur med udsigt til de mange bakketoppe og ud over vandet, skifter til Ornstrupvejen forbi Nørreballe Nor, der ligger smukt med mange svaner, ænder, gæs og vadefugle.

    Videre til Ristinge, hvor vi gør holdt ved kirken fra 1880, der er bygget for midler fra salget af den tidligere Kappelangård. Kirken er dog kun åben ved gudstjeneste.

    Ristinge by er et lille samfund med en meget lille havn og et rigtigt lystfiskermiljø. Der ligger mest joller og en enkel motorbåd, så her er meget stille. Men omkring fiskehandleren, der også er havnefoged, er der liv og latter, og vi har det indtryk, at havnen er hans lille kongerige. Vi har satset på at købe nogle ål, men der er der ingen af.

    Så stiller vi vore cykler og slår os ned på en bænk ud til vandet med udsigt over det ret lavvandede område og over til Strygnø, Ærø og Marstal, mens vi slukker vores tørst i medbragt vand. Her er så fredelig og stille, og vi sidder længe og nyder udsigten over vandet. Efterhånden må vi dog tænke på, at vi også skal tilbage. Turen var længere, end vi har regnet med, og vi vil ikke gerne cykle hjem i regnvejr.

    Men vi skal nu lige gennem sommerhusområdet og ud til den ca. 30 meter høje og 2 km lange klint, der udgør sydsiden af Ristinge halvøen. Det er muligt at spadsere med en sti langs klinten og nyde den fantastiske udsigt over det sydfynske øhav, men vi beundrer nu klinterne her fra stranden.

     
    Ristinge Kirke Ristinge Havn Ristinge Klint
     

    Efter vores plan vil vi tilbage over Humble og se kirken, men opdager så i byen, at vi skal igennem hele byen ad en stærk befærdet smal vej og vi ved ikke engang, om kirken er åben. Derfor tager vi tilbage til vores cykelrute nr. 82 og til Nørreballe Nor. For enden af noret ligger der en langdysse, hvor vi holder en pause og nyder udsigten over Noret, der byder på rigtig "Morten Korch-idylle". Før i tiden har der ved Langelands vestkyst ligget en hel stribe af lavvandede områder, hvoraf de fleste blev inddæmmet og tørlagt. Tryggelev Nor og Nørreballe Nor blev dog i 2005 genetableret.

     
    Stensætning v. Nørreballe Nor Nørreballe Nor Nørreballe Nor
     

    Så fortsætter vi over Kinderballe og til Bagenkop, mens det begynder at regne lidt.

      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2023 Andrewscom