Tursejlads og rejser
som livsstil

Vi sejler den korte tur for motor. Det er som så ofte en fin tur forbi Bjørnø og med Faaborgs panorama foran os. Vi gør fast på en god plads og med stævnen mod vinden. Under en tur på havnen møder vi overraskende Lis og Vagn på Svanen. Vi fortæller hver om vores planer for turen og hygger os sammen.

Vi handler lidt i byen, hvor der ikke er så mange turister som forventet. Efter at have hørt vejrmeldingen om middagen, der melder om rolige vindforhold til i morgen, foreslår jeg Erwin at sejle til Marstal nu. Jeg har "på fornemmelsen", at det skal være nu. Men han synes, at det bliver for jaget, når det allerede er så sent. Og selv om vi begynder - lidt modvillig - at gøre klar - så dropper vi det alligevel til sidst. I stedet slapper vi af i solen.

Vor nabo fra Gråsten mister sin parasol under et kraftigt vindstød, der fyldes med vand og synker. Han vil ikke fiske den op - skidt, den har kun kostet 10 euro - som fører til ordveksling mellem ham og Erwin. Fra Erwins side i en venlig tone, men manden bliver arrig og opfordrer os til at passe os selv. - Sådan ender alt muligt på bunden af havnen - og måske til bøvl for andre.

Vi hygger med Lis og Vagn og går en stor havnerunde om aftenen. - Fin dag.

I det stille vejr er der mange små fluer i luften, der svirrer rundt i cockpittet og irriterer os meget, så vi lukker ned til kahytten, og jeg fægter rundt med en støvkost. - Jeg vil gerne fortsætte til Bagenkop, men det er nok lettere at få tiden til at gå i Marstal, når det bliver ruskvejr igen. I havnen er der mange pladser at vælge imellem, men vi sejler helt op til det nye broanlæg.

Efter frokost tager vi en tur op til byen, men bortset fra Brugsen har forretningerne efterhånden lukket til weekend. Det bliver meget varmt, og vi slapper af under solteltet på Kirmar. Til den ene side har vi en nabo fra Assens, og til den anden en tysk sejler fra Westerwald, som har sin båd liggende i Augustenborg. Så der bliver snakket lystigt fra båd til båd.

Aftensmaden består af koteletter, kartofler og en blandet salat. Vinden frisker meget op med kraftige vindstød, mens mørke skyer trækker op sent om aftenen. Vi prøver på at få en tysk vejrmelding, den er svær at forstå i sammenhæng, men der snakkes om tordenbyger for den vestlige Østersø. Det er jeg ikke særlig begejstret for.

Vi cykler lidt rundt i og omkring Marstal, sidder lidt ved vandet og kikker over det disede hav, mens jeg gransker himlen efter tordenskyer. Vi har nok forpasset en chance!?? Ellers opholder vi os på havnen og på Kirmar.

Det regner noget om aftenen. Da vejrmeldingen melder hård vind og mulighed for torden, enes vi om en havnedag til i Marstal i morgen.

Jeg vågner ved, at Erwin står op kl. 5.30 for at høre vejrmelding kl. 5.45, der ikke varsler noget godt. Men Erwin synes, at vi i den vind, der blæser nu, sagtens kan sejle med kurs Heiligenhafen, og hvis det blæser op, kan vi gå ind til Bagenkop - det er jo ikke så langt. Jeg er noget fortumlet og slet ikke rigtig vågen og forstår ikke et kuk, da vi jo havde aftalt at få sovet ud og blive liggende i Marstal en dag længere. Men så kravler jeg alligevel ud af køjen og kommer i gang.

Mens vi gør Kirmar sejlklar, frisker vinden gevaldig op, og så ligger vi endda her i læ. På vej ud af havnen ruller Erwin genuaen et stykke ud, og det går rigtig fint - lige til vi kommer ud til det åbne vand. Vinden er næsten lige imod, og kraftige vindstød får Kirmar til at krænge hårdt over. Vandet sprøjter og båden stejler i det skrappe og korte søer. For første gang i alle de mange år vi har sejlet bliver jeg rigtig dårlig, får en dundrede hovedpine og er bange. Det har jeg ikke oplevet før, og så er jeg skuffet over mig selv og ærgerlig over, at vi ikke har holdt den aftale fra i går. Men nu er vi ud i det. Riggen og båden knager, og jeg vil bare have det overstået. I de søer kan vi ikke gøre klar til at lægge til, og så overtager jeg i det første havnebassin, mens Erwin gør fortøjninger og fenderne klar. Der står så meget strøm, at vi hurtigt driver til siden imod molen, og så må Erwin ned og overtage igen for at få skibet vendt. Jeg havde ikke tænkt mig om og lade vinden dreje forskibet. - Men til sidst lægger vi til inde i havnen ved siden af en stor tysk sejlbåd, hvor der er kun mænd ombord.

Jeg skal straks ned på toilettet og kaste op, men der kommer kun skum og vand. Jeg får lidt koldt vand i hoved og går op og lægger mig på kistebænken. Mit hjerte hamrer, jeg har kvalme og en frygtelig hovedpine. Uden at jeg kan kontrollere det, løber tårerne ned under mine solbriller - og jeg har rigtig ondt af mig selv. Al den selvtillid, som jeg havde møjsommeligt oparbejdet i foråret, er som blæst væk, og det for sølle ni sømil. Vi har jo så ofte før sejlet i noget, der var meget værre - og nu det! Sådan ligger jeg et stykke tid med tankerne svirrende gennem hovedet, mens Erwin rydder op på dækket, da skipperen fra naboskibet pludselig snakker til mig om, at vore skibe for to år siden også har ligget ved siden af hinanden. Vi drøfter lidt, hvor det har været og finder ud af, at det var i Kolby Kås på Samsø i 2006, da vi sejlede til Mariager Fjord. Vi snakker lidt frem og tilbage, mens jeg stadig fælder en tåre ind imellem - jeg håber ikke, at han ser det! Så kommer hans mandskab tilbage, og de lægger fra med ønske om en god sommer!! Men de er dog så klog at sejle med vinden i den retning, som vi kom fra.

Efter en tid har jeg sundet mig så meget, at jeg kan gå en tur på land og få lidt fodfæste igen, men jeg er stadig lidt sur på Erwin, at han har bragt mig i denne situation. Men det er jo sket, og så må vi se at få noget ud af det.

Det er ellers blevet rigtig flot på Bagenkop Havn. Der er bygget ferieboliger i en hyggelig stil langs med molen med en lille bagerforretning og mange faciliteter som gode sanitære anlæg, køkken, grillplads samt en maritim butik. En fjernsyns- og computer-stue er knap færdig, der skal endnu et par eksperter til. På havnen ligger Langelands Maritime Efterskole, der er Bagenkops største arbejdsplads, mens fiskeriet stadig har meget stor betydning for byen, og der er stor aktivitet omkring virksomheden på havneområdet, der også nyder godt af de mange sommerturister i området.

Fra et udsigtstårn i lystbådehavnen kan man se over hele havnen, byen og området - og over det frådende hav. Når jeg ser ned i det første havnebassin forstår jeg godt, at jeg ikke kunne klare Kirmar i den stærke strøm med de praktiske erfaringer, jeg har i at sejle havnemanøvrer. Der er ikke mange sejlere undervejs, og af dem sejler de fleste med vinden til de indre danske farvande.

Jeg er noget sløv resten af dagen, men vi får dog købt ind hos Brugsen og lavet mad, går aftentur og hygger på skibet. Jeg håber, at jeg er kvik igen i morgen.

Mit hoved føles lidt tungt endnu - men ellers er jeg ok igen, men stadig lidt rystet over min reaktion i går. Imellem bygerne går vi en tur op til kirken fra 1920, der desværre er lukket. Man kan dog se ind gennem døren og et fint farvet vindue. Selve byen er ikke ret stort med sine ca. 550 indbyggere og er hurtigt afspadseret. I en sidegade finder vi en lille købmand, der dog kun har et begrænset vareudbud.

Erwin har købt skrubber hos fiskerne - og nu smager maden igen.

Travet op på bakkerne med udsigt over det forblæste hav, samt over Bagenkop by.