|
|
|
Tirsdag, den 10. april 2007
Kirmar bliver søsat og masten hejst.
Fredag, den 27. april 2007
Solskin, svag vind
Afg. Haderslev kl. 10.00
Ank. Årøsund kl. 11.45
Afg. Årøsund kl. 15.00
Ank. Haderslev kl. 16.30
Dejlig forårstur gennem fjorden, hvor træerne begynder at springe ud, måger og svanerne ligger på deres æg og ruger, og ved djævleøen flyver mågerne skrigende omkring, fordi de føler deres reder truet.
Det er næsten havblik, idet vi prøver sejlene af og driver med 2 knob medstrøm til Årøsund, hvor vi besøger Kirsten, Kevin og børnene, inden vi tager hjem igen.
En ny sejlsæson er begyndt!
Sejlet Distance 20,1 sm
Fredag, den 4. maj 2007 og bededag
Lidt solskin og let vind fra SV
Afg. Haderslev kl. 10.20
Ank. Assens kl. 13.30
Det er til stor glæde at sejle ud af fjorden på denne tid af året! Rapsmarkerne skinner i øjnene med deres gule farve, skoven står flot med sine friske grønne blade og fuglene synger.
|
|
|
|
|
Dejlige Haderslev Fjord |
|
|
|
Haderslev Fjord er en af de kønneste fjorde i Danmark!
Der er god plads i Assens Lystbådehavn, hvor sejlerfolket er i gang med klargøring og søsætning. Vi finder Larsens, der også er i gang ved deres båd. De har fået hjælp af nogle venner fra Odense, der ikke selv har båd mere. Men vi glæder os altid, når vi ser de to søde gamle mennesker - begge over 80 år -, hvis skib og færden på havnen betyder så meget for dem. Desværre er de ikke så optimistiske mere, da både sygdom og alderen trykker.
Havnepenge 110,00 kr.
Sejlet distance 15,80 sm
Lørdag, den 5. maj 2007
Sol, letskyet, svag vind fra SV
Havnedag
Efter morgenmaden går vi en tur op i byen og handler lidt. Der er ikke mange turister i byen endnu, så der er ret stille. Der er god aktivitet i kolonihaverne, der ligger tæt på havnen. Det er altid spændende at se, hvad der bliver dyrket i de små haver, særlig hvor vi har måttet opgive vores egen køkkenhave på grund af de mange dræbersnegle. Måske er ikke så mange af dem her på Fyn.
Om eftermiddagen cykler vi den dejlige tur gennem parken og rundt om Assens, og nyder igen den flotte udsigt over bæltet og til Baagø, mens vi suser ned ad bakken. Det er det, som vi har længes efter hele vinteren, og vi håber sådan på, at vi får en god sommer med masser af sol, en let til jævn vind - altid fra den rigtige retning - ja, så kan vi sejle hvor det skal være!! Man har dog lov til at være optimistisk..... |
|
|
|
|
|
To garvede sejlere |
|
|
|
Inden vi slapper af på Kirmar, snakker vi lidt med Larsens ved deres båd Baldi og tager et par erindringsfotos af dem.
Havnepenge 110,00 kr.
Søndag, den 6. maj 2007
Sol, let vind fra SV
Fin tur for motor. Vinden er ret koldt og frisker op, mens vi sejler ind ad fjorden.
Ank. Haderslev kl. 12.45
Sejlet distance 15,70 sm |
|
|
|
|
|
Fjordmundingen v. Ørby Hage |
Idylle v. Ørby Hage |
Dybøl Mølle |
|
Mandag, den 4. juni 2007
Skyet, let vind fra N/NØ
Det har været koldt i lang tid, men nu vil vi ud et par dage.
Afg. Haderslev kl. 11.35
Indsejl. Alssund kl. 16.15
Ank. Sønderborg kl. 19.15
For genua går det fint derud ad til Barsø, hvor vinden skifter, og vi skal have maskinen til hjælp. Det er ret koldt, så fra tid til anden varmer vi os indvendig med en kop kaffe. Det er ellers en fin tur igen gennem Alssund. Mens vi nærmer os Sønderborg, har broen lige været åben, nogle sejlere kommer os i møde, og vi tager farten lidt af skibet. Kl. 18.20 er vi ved broen og kl. 18.45 kan vi først sejle igennem, så vi har rigelig tid til at betragte den nye store sorte universitets-bygning med de enorme glasfacader.
Vi finder en god plads i havnen. Det var en fin tur, når man ser bort fra kulden.
Efter en lidt sen aftensmad slapper vi af på Kirmar og går tidligt til køjs.
Havnepenge 115,00 kr.
Sejlet distance 36,70 sm
Tirsdag, den 5. juni 2007
Skyet med lidt sol imellem, optræk til torden
Havnedag
Vi traver en lang tur gennem byen, men p.g.a. Grundlovsdag er forretningerne lukket. På havnen møder vi "Vestvind" fra Haderslev med besætning og snakker lidt sammen.
Fin dag og fin aften - men vi har problemer med benene begge to.
Havnepenge 115,00 kr.
Onsdag, den 6. juni 2007
Sol ind imellem, ellers skiftende med tordenskyer der kommer og opløses.
Travetur op til byen igen. Erwin køber en sportslig vest. Han får store problemer med sit ben og må tage noget gigtmedicin. Vi skulle nok have cyklet i stedet for.
Hygge på Kirmar med fin udsigt til Dybbøl Mølle højt oppe på Dybbøl Banke.
Aftensmaden består af lammeculotte med et glas rødvin. Jordbærsæsonen er startet, og så nyder vi danske jordbær til dessert. Det kræver en længere aftentur rundt på havnen.
Havnepenge 115,00 kr.
Torsdag, den 7. juni 2007
Solskin, jævn vind fra Ø/NØ
Afg. Sønderborg havn kl. 8.25
Under broen kl. 9.12
Ank. Haderslev kl. 16.15
Ved Ø-afmærkningen ud for Augustenborg Fjord ruller vi kl. 10.15 vores genua ud og glæder os til en god sejltur. Men ud i Lillebælt er vinden desværre i N og lige imod. Senere er der havblik.
Dejlig tur igen gennem fjorden - den bliver vi aldrig træt af, som mange spørger os om.
Vejret må gerne blive lidt varmere og lidt mere stabilt!
Sejlet distance 36,00 sm |
|
|
|
|
|