Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
  Fra båd til båd
  Sjælland rundt
  Kieler Kanal/Ejder
  Slien
  Århusbugten
  Odense og Korsør
  Mariager Fjord
  I det Sydfynske Øhav
 
  • Forside
  •  
  • Faaborg
  •  
  • Faaborg 2
  •  
  • Marstal
  •  
  • Marstal 2
  •  
  • Rudkøbing
  •  
  • Rudkøbing 2
  •  
  • Svendborg
  •  
  • Avernakø
  •  
  • Assens/Haderslev
  •  
  • Sønderborg
  •  
  • Aabenraa
  •  
  • Aabenraa 2
  •  
  • Assens/Haderslev
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •  
  • Logbog i øvrigt 2
  •  
  • Eftertanker
  •   Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Aabenraa 2  
      <- Forrige side Næste side ->

    Men vi er ikke færdige for i dag, fordi vejrudsigten for de næste dage ikke er særlig god. Efter en lille frokost og lidt afslapning tager vi afsted igen, cykler gennem Aabenraas gamle gader og ud til Brundlundslottet, der er bygget af Dronning Margrethe d. I. i 1400-tallet, samtidig med opførelsen af Duborg Slot i Flensborg. Begge bygningsværker skulle styrke dronningens position i Sønderjylland. Fra 1470 var Brundlundslottet sæde for administrationen for konger, hertuger og staten. Indtil 1990'erne var slottet tjenestebolig for de skiftende amtmænd.

     
    Brundlund Slot Erwin leger spøgelse
     

    Til Brundlundslottet hører en vandmølle, der i dag er Danmarks ældste befæstede vandmølle. Slottet blev ombygget både mellem 1589 og 1606 og i begyndelse af 1800-tallet og skiftede hver gang byggestil. I dag er der indrettet kunstmuseum med skiftende udstillinger.

    Slottet er omgivet af en flot park. Vi parkerer vore cykler ved indgangen og besigtiger slottet. Bortset fra en udstilling af børnetegninger er der ikke specielle udstillinger for tiden. Vi besigtiger slottets mange værelser og nyder udsigten oppefra gennem vinduerne til nogle skulpturer på den grønne plæne. Jeg kan ikke lade være at tænke på de mange generationer, som har befolket slottet og hvilke tragedier der til tider har udspillet sig.
    I fangekælderen skal Erwin lige lege spøgelse, hvorefter vi grinende forlader slottet.
     
    Vandmølle v. Brundlund Slot
     

    Efter en tur rundt i parken og forbi vandmøllen forlader vi området og tager tilbage til havnen og Kirmar. Lis og Vagn har i dagens løb også besøgt slottet, og så har vi noget at snakke om. Vinden har frisket op og bliver i løbet af aftenen til hård vind. Det regner om natten.

    Havnepenge 55,00 kr.

    Onsdag, den 15. august 2007
    Byger, lidt sol, frisk til hård vind fra S/SV

    Jeg vågner med en dundrede hovedpine, men det hjælper noget, at Erwin masserer mine skuldre og nakken. Vi tager med Lis og Vagn en tur gennem byen, mens vinden suser gennem gågaden. Det er dejligt at have Lis med til at kikke udstillingerne i vinduerne og snakke tøj. Foran en restauration finder vi et bord i mest mulig læ for vinden. Alligevel vælter Erwins glas under et vindstød, og stolehynder flyver gennem luften. Selv om vi griner ad det, så hører hyggen dog op, og så går vi langsomt ned til Føtex og handler lidt.

    Til aften har Lis og Vagn inviteret os til middag på Restaurant Sejlclubben. Det rusker for meget til at sidde udenfor, men vi har et bord med god udsigt til havnen. Maden består af forskelligt grillkød med tilbehør, som vi selv kan vælge, og med en god rødvin til. Vi sidder længe og hygger os over den gode mad. Derefter er der kaffe på Kirmar efter en lille tur rundt på havnen. Det var trods vejret en rigtig fin og festlig dag, som vi snakker længe om.

    Der kommer regn og det blæser stadig hårdt om natten. Til et tidspunkt bliver vi vækket og forskrækket af et kanonbrag, hvis anledning eller mening (hjemmeværn, militær?) vi ikke fandt ud af.

    Havnepenge 55,00 kr.

    Torsdag, den 16. august 2007
    Sol, skyer, vinden er frisk/hårdt fra S

    Det bliver kun til en lille indkøbstur i Føtex om formiddagen. Det regner ved middagstid, og så hygger vi på skibene.

    Havnepenge 55,00 kr.

    Fredag, den 17. august 2007
    Regn, byger, frisk vind fra SV, senere opklaring med lidt sol.

    I dag tager vi sammen med Lis og Vagn på Aabenraa Museum, som ligger ud til H.P. Hansens Gade. Der er mange udstillinger at se på, men vores store interesse gælder selvfølgelig Søfartsmuseet, der består af en samling af skibsportrætter, model- og flaskeskibe og alt muligt skibsudstyr, samt genstande og trofæer, som de søfarende har taget med hjem fra deres togter til eksotiske lande som Kina og Japan, samt fra ekspeditioner til Congo af en lokal sømand i 1800-tallet.

    Interessant for os piger er også udstillingen om Jomfru Fanny, der levede hele sit liv i Aabenraa fra 1805 til 1881 og hvis herkomst var noget af en gåde. Efter de lokales mening var hun et i utide født barn af den senere Christian VIII og hans første gemalinde. Hun gik i skole sammen med amtmandens børn på Brundlund Slot og havde "hemmelige fine forbindelser". Men vished om hendes virkelige identitet forblev en gåde, og der var meget mystik om hendes person.

    Hun blev vidt omkring kendt for sine meget fine og kunstneriske broderier, som der kan beundres mange af på udstillingen. Men Jomfru Fanny var også synsk og berømt for sine forudsigelser, der gik fra mund til mund, og som man senere sammenlignede med indtrufne krige og andre begivenheder.
    For de interesserede foreligger på museet en pjece med uddrag af Jomfru Fannys forudsigelser.

    Der findes mange interessante ting om Sønderjylland, og inden vi ser os om, er der gået nogle timer med at gå rundt og se og snakke om det med Lis og Vagn. Lis, der som pige interesserede sig meget for påklædningsdukker og kreerede mange af dem selv, fatter interesse for en lille samling af gamle påklædningsdukker, som hun her kan købe et ark af.

     
     

    I Aabenraas gamle bydel kan man bl.a. se Jomfru Fannys hus i Persillegade, og hendes barndomshjem i Slotsgade. Det kan også betale sig at komme en tur rundt om Postmestergården i Søndergade fra 1758 og fredet i 1921. Huset er bygget i rokokostil. Den flotte have omkring huset - "Fru Beyers Have" - blev anlagt efter at øjenlæge Beyer købte huset i 1930, tegnet af en Heidelberger havearkitekt under hans besøg i byen og fredet efter øjenlæges hustrus ønske i 1982, for at sikre den fortsatte sammenhæng mellem huset og haven. - Der er knyttet anekdoter til flere af de gamle huse, så man bedre beholder dem i erindring.

    For os har det altså været på højeste tid, at vi sejlede til Aabenraa og kom vores "naboby" lidt nærmere!

    En begivenhedsrig dag slutter igen på Kirmar.

    Det regner igen om natten.

    Havnepenge 55,00 kr.

      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom