|
|
Torsdag, den 26. juli 2007
Blæst og regn fra V/SV
Havnedag
Kl. 7.00 går jeg op i bad, mens jeg småbander lidt for mig selv, at man tager alle de besværligheder med, bare for at sejle - og det frivilligt! Det viser sig igen, at Rudkøbing er en heksekedel med blæst og regn fra vestlig retning - men vi er jo ikke blevet klogere og prøver det igen og igen!
Men under en tur op i byen - med liv i gågaden, et par solstrejf ind imellem, de mange blomster alle steder - så er man straks "på ferie" igen - lige til man kommer ned på havnen og bliver modtaget af blæsten i fuld styrke.
Vi tager afsked med Jørn og Thomas, der skal hjem til weekend. De har lidt svært i den blæst at komme væk fra broen. Mens vinden kortvarig aftager lidt, kommer der rokering i havnen. Flere sejlere benytter den korte pause i blæsten til at komme væk herfra. Erwin sætter antennen op til fjernsyn via computeren. Her ser vi en dokumentation om klimaforandringer - og den varsler ikke særlig godt for vore breddegrader til de kommende år - mere blæst og store naturkatastrofer over hele kloden. Det er ikke rart at se, særligt ikke under de vejrforhold, der hersker her omkring os lige nu.
Modtagelsen er ikke så god til fjernsyn via computeren: Mens teksten fortsætter uafbrudt, så halter billedet bagefter i små ryk. Antennen sidder fast ved masten i bomhøjde. Den skal måske alligevel højere op i toppen. Men Erwin vil ikke sejle rundt med den konstant. Det er ikke meningen, at vi vil se så meget fjernsyn på skibet. Vi vil jo helst trave lidt rundt på og omkring havnene om aften og følge med i, hvad der sker. Fjernsynet skal kun være til dårligt vejr, vejrudsigt og TV-avisen af og til. Det er også rart at nyde stilheden på skibet med en god bog.
Kuling og regn igen om natten.
Havnepenge 140,00 kr.
Fredag, den 27. juli 2007
Blæst, næsten storm jager os ud af sengen, mens en stor sort front nærmer sig mellem Strygnø og Tåsinge. Hav og himmel står et stykke tid ud i ét, mens en flot regnbue kroner forestillingen, efterfulgt af lidt opklaring og enkelte solstrejf.
|
|
|
|
|
Uvejr over Rudkøbing |
|
|
|
Havnedag - igen
Ved middagstid kæmper vi os gennem stormen op til byen og i læ. Vi handler lidt og køber en fødselsdagsgave til Yasmin.
Vi ville gerne ud at cykle, men vinden er for hårdt. Så går vi flere gange rundt på havnen og slapper af på Kirmar med bog og avis.
Dejlig lammeculotte med kartofler, salat og rødvin til aftensmad.
Det stormer hele natten, hyler i masterne, og bølgerne i havnen slår op mod skibet med hårde plask. Vi sover ikke meget, og det er værst for Erwin i agterkahytten.
Havnepenge Fri
Lørdag, den 28. juli 2007
Regnbyger, lidt sol imellem, hårdt blæst fra V/SV
Havnedag
Vi ifører os regntøj og traver op til byen igen. Der er Festival på Langeland, musik i gaden og hestevognskørsel, der ledsages af voldsomme regnbyger. Men trods vejret er der mange mennesker i byen. Slagteren har opstillet borde og bænke, hvor han serverer ristede pølser m.m.
Vi finder en nogenlunde tør plads, mens regnvandet siler ned ad gaden, hvor kloakken har svært ved at klare presset. Mens vi spiser en lidt fugtig pølse og drikker en fadøl, snakker vi med nogle sejlere, der ekstra er sejlet til Rudkøbing på grund af Festivalen. De tager vejret med det fornødne humor og lader sig ikke afskrække. Andre besøgende camperer med deres telte i smadderet og tager det som en oplevelse. |
|
|
|
|
|
Fest i gaden |
|
|
|
Måske ligger det i alderen - efterhånden går vejret os på. Som så mange gange før sværger vi: aldrig mere Rudkøbing i vestenvind! Mon vi glemmer det igen? Det tror jeg nu ikke efter disse dage. Men vi prøver dog at få det bedste ud af det.
Erwin har ønsket kylling igen til aftensmaden - dejlig nem og god mad.
Vi ser en gammel dansk film på DVD fra en tid, hvor der stadig var sommer i Danmark, og så går vi tidlig til køjs, mens vinden frisker op igen.
Havnepenge 140,00 kr. |
|
|
|
|