Tursejlads og rejser
som livsstil

Dejlig tur gennem det spændende lavtvandsområde med store sværme af vadefugle, ænder, blishøns og ålekrager samt måger, der fylder luften med deres skrig, når vi sejler tæt forbi revlerne. Med én gang bliver vi overfaldet af hestebremser i cockpittet og finder hurtigt ud af, at de stammer fra en flok heste og føl, der græsser fredelig langs fjordbredden. Det går et stykke tid, inden vi får dem jaget ud og der ikke kommer flere ind.

Ud i Kattegat er der havblik - men store bløde dønninger ruller ind under Kirmar fra øst og får til tider masten til at slå frem og tilbage som et pendul, som vi kompenserer med en lille kursændring. Da vi sejler så tæt på land, holder vi et godt øje med vores ekkolod og kan se, hvor meget havbunden og dermed vanddybden forandrer sig på denne strækning og nok ligger til grund for de ekstreme strømforhold og de store grundsøer, der danner sig i hårdt vejr.

Ved Fornæs fyr er vi efterhånden lidt træt af den rullende sejlads og glæder os til at komme i havn. Men til vores store skuffelse bliver vi i Grenaa Havn modtaget af et lydinferno fra et rock- og hip-hop-koncert fra en hal, der ligger tæt på havnen. Det er næsten ikke til at holde ud - men vi vil nu nødig sejle videre til Ebeltoft. Da havnen er godt optaget, er der heller ikke så mange pladser at vælge imellem. Mens vi gør klar skib surmuler vi en del over den støjende musik og de skrigende solister, men når vi ikke vil sejle videre har vi intet valg. Vi bliver dog hurtig enig om, at dette støjniveau sikkert ville udløse en stor bøde under et kontrolbesøg af Arbejdstilsynet på en virksomhed. Høreskader må dog veje lige meget, om de stammer fra arbejdet eller en for mig tvivlsom fornøjelse.

Efter en god kop kaffe går jeg en tur til den lille bydel tæt ved havnen. Der er fest med kræmmermarked og mange unge mennesker - mere eller mindre beduggede - er undervejs. Hos købmanden er der trængsel og der er mange svenske turister. Da der ikke er friske jordbær tilbage, maser jeg mig hurtig ud igen. På tilbagevejen bliver jeg optaget af en episode, der udspiller sig på græsplænen i et lille parkanlæg. En ung pige ruller rundt og slår om sig under høje og vilde skrig, mens en veninde prøver at berolige hende - men det kan hun slet ikke magte. Så kommer der nogle voksne til for at hjælpe. Pigen er helt ud af sig selv og råber, at nogen har hældt noget i hendes glas og bliver ved at slå om sig. Til sidst får de voksne og veninden hende dog støttet imellem sig og fører hende væk. Jeg er meget påvirket og forskrækket af den voldsomme hændelse og går tilbage til havnen, trist til mode over, i hvilken fare de unge mennesker befinder sig i dag, når de vil ud og more sig.

Efter aftensmaden og en rundtur på havnen tilbringer vi aftenen i salonen og kommer propper i ørene for at kunne sove.

En lidt trist afslutning på en ellers herlig dag på vandet!