Søndag, den 9. juli 2006
Overskyet, let vind fra V.
Afg. Hadsund kl. 10.30
Efter knap 10 minutters sejlads står vi på grund og kan ikke komme fri. Vi synes godt nok, at vi befinder os i renden både efter kosten og kortplotteren, men strømmen må have drevet os lidt udenfor. Det er mig, som står ved rattet, så jeg er lidt flov over det. Der kommer en speedbåd med tre voksne og to børn. De vil gerne trække os fri, men det lykkes først ved 3. forsøg. De er meget friske, men vil ikke have noget for indsatsen, men vi synes nu nok, at de skulle have noget for benzin eller til en is til børnene. Det tog de så imod - og vi var glade for at være flydende igen. Den skurrende fornemmelse langs skroget på bagbordsside skulle jo nok have sat alarmklokkerne i gang hos mig - men mig og mine fornemmelser!?
Det begynder at regne mens vi sejler gennem fjorden, hvis ellers så flotte landskab med skovklædte bakker og skrænter glider i disen mystisk og som skygger langsomt forbi.
Ankomst Hobro kl. 12.10, hvor vi gør fast i Lystbådehavnen, som ligger på nordsiden af fjorden under høje bakker. Her er stille og meget fredelig. Der er næsten kun hjemmehørende både i havnen.
Det klarer lidt op med en frisk vind først på eftermiddagen, og så henter vi cyklerne op af kistebænkens dyb for at se lidt på byen, der dog er tom og ret så beskidt efter weekenden. Det er desværre mange steder i dag, der viser tegn på, at folk er ligeglade med miljøet omkring dem og tager det som en selvfølge, at andre rydder op efter dem. Man kan ikke værne om miljøet i stor stil, hvis ikke hver borger i samfundet begynder hos sig selv. - Der er ikke meget system omkring den gamle byhavn, hvor der ligger enkelte lystbåde, fritids-fiskerbåde og joller samt et par gamle skibe, der har set bedre tider. Langs vandkanterne ligger råddent tang, der lugter fælt og langt væk. Man havde advaret os i Bønnerup, at det lugtede slemt i Mariager Fjord. Den fordom kan vi nu ikke tilslutte os. Der var frisk luft og dejligt på hele fjorden. Men når der samler sig tang ved vandkanterne for enden af en fjord eller strand, der får lov til at ligge og rådne, kan lugt af naturlige grunde ikke undgås.
På kajen ved trafikhavnen findes et lille cafeteria med bord og stole udenfor, der dog på grund af vejret ikke er meget besøgt. Gasmuseet er lige ved at lukke. Vi får en brochure med en beklagelse over, at museet var lukket om mandagen. Vi har nu ikke lagt os fast på, hvor længe vi vil blive i Hobro.
Tilbage på lystbådehavnen hører vi fra en hjemmehørende sejler, at der ligger 4 Rasmus 35 fast i havnen, hvoraf de tre lige nu er ud at sejle. Man må da sige, at denne bådtype har mange tilhængere blandt sejlerne her på fjorden.
Med en god middag og et glas rødvin slapper vi af på Kirmar efter en fin dag - trods grundstødning og regn.
Sejlet distance: 12,3 sm
|
Mandag, den 10. juli 2006
Overskyet med finregn, frisk vind fra S/SV.
Havnedag.
I dag skal vi se lidt nærmere på byen og handle lidt. Hobro er en meget gammel by, der i tidens løb har udviklet sig fra den tidligste vikingerbosættelse til en moderne industri- og handelsby. Når man endelig har fundet vejen fra lystbådehavnen gennem den tætte trafik langs havnen til gågaden, har man mange forretninger at vælge imellem. For Erwin er dagen allerede reddet, efter vi har fundet en grønthandler og fine modne jordbær.
Efter frokost klarer det op og solen kommer frem. Vi skal på en længere cykeltur til Fyrkatborgen og Fyrkat Vikingecenter. Det går til tider stejlt op ad bakken og gennem en skov kommer vi til Fyrkat Møllegaard, en fredet bindingsværksgård med en over 200 år gammel vandmølle. Her er der indrettet restaurant, der dog nu er under renovering, og håndværkerne er i gang, så vi ikke kan komme ind og besigtige huset.
Ringborgen blev opført under vikingekongen Harald Blåtand omkring 980 og bestod af 16 langhuse, der i dag er markeret med hvide sten. Udenfor volden har man rekonstrueret et af husene. Op fra skrænten kan vi se over hele anlægget, der i 50'erne blev udgravet og reetableret. Der er en god udsigt over hele Onsild Ådal og over Hobro by. |