Tursejlads og rejser
som livsstil

Mens vi nærmer os Bønnerup, blæser det lidt op fra NØ. Vi kan se de syv vindmøller i lang tid, der var med til at finansiere den nye ydermole, men det er svært at få øje på indsejlingen inden man er der. Den er lidt kompliceret, inden man endelig er i lystbådehavnen, der ellers ligger meget beskyttet. Den første plads vi går ind på, er desværre optaget. En lokal sejler henviser os dog til en fri plads til hans anden side, hvor vi så snart ligger godt fortøjet. De er nogle flinke folk at snakke med. Han er pensionist, mens hun arbejder endnu på sygehuset i Grenaa. Fritiden tilbringer de på deres motorbåd i det gode sommervejr, men sejler ikke så meget. Da han er mest alene, vil han gerne snakke.

Erwin føler sig stadig bedre, og så går vi efter aftensmaden en lille tur rundt på havnen. Indtil 1930, hvor den første fiskerihavn blev bygget, trak man fiskerbådene op på stranden. - Ud over etableringen af de mange vindmøller er der sket en del andre forandringer på havnen siden vi var her sidst. Der ligger kun et fåtal af fiskekutterne i fiskerihavnen i forhold til dengang, hvor fiskerne i havnen var meget dominerende. Vi oplevede f.eks. dengang der kun fandtes én havn for alle skibe i Bønnerup, hvor vi i vores Saga 27 sammen med vores venner i en anden motorbåd havde på grund af pladsmangel gjort fast på siden af en fiskerbåd, at vi vågnede om morgenen og måtte måbende se os flyde rundt i havnen, fordi fiskeren uden videre og uden besked havde smidt fortøjningen. I mellemtiden er der så til gengæld blevet anlagt en god og hyggelig lystbådehavn. Der ligger et par forretninger og en grillbar på havnen og der er tre fiskehandlere at vælge imellem. Vi ved altså, hvad vi skal spise i morgen.

Havnefogden meddeler os stolt, at "det er billigt at ligge i Bønnerup havn".

Havnedag

Erwin pakker cyklerne ud og vi handler lidt i Dagli-Brugsen, der har et godt vareudbud, og vi køber fisk hos en meget flink fiskehandler. Temperaturen sniger sig op på de 30E. Det er streng, og så pakker vi vores badetøj sammen i håb om en forfriskende svømmetur. Til venstre for havnen er en stor og flot badestrand der er godt besøgt, men der er mest børn, som tumler sig i vandet. Man skal da også et godt stykke ud, før vandet er så dybt, at man kan komme under. Vandet er i forhold til Mårup på Samsø meget køligt - for koldt for mig til at svømme - men under kommer vi, og træder vande et stykke tid langs med stranden.

En sti fører sydpå forbi fantastisk badestrand, der næsten minder om Vesterhavet, og i det flotte vejr er der mange mennesker. Det er dejligt at cykle her, men til sidst bliver det for varmt og vi tager tilbage til havnen, hvor vi slapper af under solsejlet på Kirmar.

For at komme i bad skal vi trække et kort i automaten på 100,00 kr., hvoraf de 35 kr. er depositum. Kortet bruges så til bruseren, der ifølge havnefogden kun trækker penge, mens vandet løber. Med en snor, der hænger ned fra loftet, tænder og slukker man for vandet. Når man tager af sted, sætter man kortet i automaten igen og får depositum og det resterende beløb udbetalt. Det lyder reelt.

Efter en god middag med fiskeruller (laks i sejfilét) traver vi lidt rundt på havnen.

Havnedag.

Vor nabo har fortalt os om en fin cykelsti langs stranden på vej til Fjellerup Camping. I Fjellerup skulle man stadig kunne opleve erhvervsfiskeri fra stranden. Vi prøver, men stien er stejl og næsten ikke til at komme videre ad på grund af løs sand og jord. Vi cykler derfor lidt rundt i byen og tilbage igen, men får at vide, at det kun er det første stykke, der er så ufremkommeligt, men så skulle det blive bedre.

Vi prøver altså en gang til, og så kommer vi også lidt senere på en hel god sti med skov og krat til venstre og en fantastisk udsigt over havet til højre. Der ligger et lavtvandsområde, hvor forskellige mågearter og vadefugle søger efter føde. Vi cykler og cykler, og det bliver varmere og varmere. Til sidst synes Erwin, at vi må finde en anden vej at cykle tilbage på. Der ligger et hus lidt inde i skoven - derfra skulle man tro, at der førte en vej ud til en landevej. Men vi kommer længere og længere ind i skoven, og til sidst ved vi ikke, hvor vi er. Det kan vi ikke se på det lille kort fra turistkontoret. Et par løbere som suser forbi, har ikke tid til at snakke med os, da de løber med stopur, og vi fortsætter bare forhåbningsfuld. Nu kommer vi ud af skoven og følger en lang markvej, og vi kan skimte nogle høje bygninger bag træerne. En dreng på cykel kommer os i møde, han er flink at snakke med, og han fortæller os, at vi er på vej til Meilgaard Slot, og at vi der gennem porten kommer ud til en landevej, der går til Bønnerup.

Han er her sammen med sin bedstefar, der slår græsset på de store arealer omkring slottet, og for at vise vej, cykler han sammen med os tilbage til slottet. Hele slotsområdet og bygningerne, der lige er under restaurering, er meget velholdte. Der findes endda en slotskro i kønne parklignende omgivelser på den anden side af vejen i den tidligere herskabsstald og vognport. Man skal altså fare vildt, for at finde så flot et sted.

Meilgaard har været et af Djurslands store godser og beskæftigede en stor del af områdets befolkning. I middelalderen har der ligget Gammel Mejlgaard, et voldsted der stammede fra år 1300. Mejlgaard Slot fra 1573 er opført i renæssance-stil med den nuværende hovedbygning, der blev ombygget i årene 1889 - 91. Fra godset drives der land- og skovbrug og der udlejes attraktive boliger. Parken er offentlig tilgængelig. Den igangværende restaurering skyldes en voldsom brand i 2003, der hærgede i tagetagen.

Så går turen tilbage ad asfalteret vej med kun lidt trafik gennem et skønt skov- og naturområde. Vi stopper op til en forfriskning med saftevand, som vi har med i tasken med en kølebakke imellem. Det må der være tid til! Jeg vil ikke falde af cyklen på grund af væskemangel og det med to flasker saft i bagagen!

Om eftermiddag bader vi igen fra stranden i det meget kolde vand. Det trækker op til torden, men vi får heldigvis kun lidt regn og en del blæst. Det bliver fint igen til aften, hvor vi under en brotur kommer i snak med en nordmand, der også ligger her i en Rasmus 35. På havnen er der opstillet mange bænke og telte samt gøgl til havnefesten, der starter i morgen og varer weekenden over. Kræmmerne har allerede åbnet deres stande, så vi trasker lidt rundt og ser på herlighederne. Vi er ikke så meget for al den larm omkring en havnefest, men vejrmeldingen varsler et vejrskift med vind, regn og torden og får os til at overveje, om vi skal vente med at sejle videre til først på ugen.

Der er hygge på Kirmar med kaffe og jordbær og en sidste snak med vore naboer, inden vi går til køjs.

Havnepenge 100,00 kr. + 20,00 kr til strøm

Skal vi sejle videre eller ej? Vi overvejer lidt endnu, da vi nok nemmere kan udnytte tiden med evt. regn og blæst i Mariager Fjord en her i Bønnerup. Derfor gør vi klar skib. Hos fiskehandleren køber vi endnu nogle friske rødspætter, og så skal jeg have kortet til automaten indløst. Det bliver lidt af en prøvelse, da automaten ikke vil afregne kortet. Der er flere sejlere, der forgæves havde prøvet lykken. Heldigvis finder jeg havnefogden et sted på havnen endnu, der ikke fatter det og målbevidst følger med til automaten. Men den vil heller ikke modtage hans kontrolkort - så han må ty til kassen. Til min forargelse betaler jeg 38,00 kr. for 2 bad. Med tænd og sluk for vandet har hverken Erwin eller jeg brugt mere end højst 3 min. med vand fra bruseren. Havnefogden kan da også se, at der er noget der ikke har virket som det skulle - installationen er ikke helt færdig, men det var jo så bare ærgerligt ..... Vi føler os snydt i Bønnerup. Først prales der med, at "det er billigt at ligge i Bønnerup, det koster kun 100 kr.". De næste dage betaler vi ekstra 20,00 for strøm og nu 19,00 kr. for et varmt bad. Det kalder jeg forretningssans! Det er en skam, at et ellers dejligt ophold skal ende med frustrationer. Selv om der har været en del af den slags situationer i tidens løb - så kan jeg da stadig ærgre mig, når jeg føler mig snydt.