Tursejlads og rejser
som livsstil

Efter at have droppet vores første tilløb mod syd, så prøver vi én gang til - denne gang mod nord, og så håber vi, at det fine vejr som meteorologerne lover os, også virkelig kommer. Der blæser en frisk vind. I fjordmundingen ruller vi i første omgang kun 2/3 af genua ud. Det er nok til, at vi i fuldt fart sejler gennem vandet med mellem 4 og 6,8 knob. Det er koldt på vandet under det tætte skydække og med den friske vind.

Undervejs tænder jeg for VHF og hører om en redningsaktion i bæltet omkring Samsø, hvor en kvinde savnes. Vi hører noget om "Kyholm" og at skibene i området skal holde udkik. Men da VHF-modtagelsen er meget utydeligt, får vi ikke det hele med. - Det er en uhyggelig hændelse, men særlig for os, da det er sket flere gange i tidens løb, at vi har hørt om ulykker til søs lige den dag, hvor vi startede på en ferietur.

Ved indsejlingen til Fænøsund møder vi Svanen med Lis og Vagn fra Middelfart, der også lige er startet på deres tur sydpå til Øresund. Det var et pudsigt træf, da det ikke er første gang, at vi mødes på den måde. Vi ønsker hinanden god tur, og væk er vi til hver sin side.

Vi går lidt rundt på havnen, men ellers er vore ambitioner for i dag ikke så store mere.

Strømmen er med gennem Sundet og vi starter på vores rute efter vi har passeret Strib fyr kl. 10.00. Det bliver en fin tur for motor og storsejl, der trækker godt med. En lille time prøver vi med genua og storsejl, mens vinder frisker let op. Vi kan holde en fart på 4 - 4,8 knob, men efterhånden bliver vinden så svag, at vi ligger under 3 knob. Det kan vi ikke kommer videre med - maskinen bliver startet igen. Ved Endelave kommer solen frem og vi kan smide noget af vores varme tøj. Vinden skifter til N/NØ og Ø og der bliver havblik inden vi ankommer til Kolby Kos. Det er jo ikke en særlig tiltalende havn, men vi får en god plads imellem to tyske både.

Vi går lidt rundt i byen - men her er ikke noget at se på - bortset fra den fantastiske udsigt over havet og mod Endelave. Vi snakker lidt med vore naboer og havnefogden og nyder ellers det fine vejr på Kirmar. Det er lige ved, at vi begynder at stønne i varmen, som vi jo ikke er vandt til.

Senere møder jeg endnu engang havnefogden og spørger efter den savnede kvinde. Han kan fortælle mig, at det var fra Kolby Kos-færgen Kyholm hun forsvandt, og at man ikke har fundet hende. Hun skulle har været til et bryllup hos familien på Samsø, men har efter sigende været psykisk meget nedtrykt. Man regner altså med, at hun sprang fra færgen med vilje. Det må være forfærdelig for familien. Men man skal vel være langt nede, inden man vælger denne sidste vej.

Erwin og jeg snakker om hændelsen endnu et stykke tid, men skubber det så fra os.

Det bliver en fin aften, hvor jeg spadserer en tur på en højt liggende villavej med udsigt over havet og en flot solnedgang.

Det bliver en fin tur - men for motor og med vinden lige imod. Vi møder færgen Hou-Sælsvig. Den nye havn i Mårup har flydebroer, og selv fra vores stige er der langt ned. Da Erwin samtidig trækker lidt tilbage, må jeg springe, for ikke at dratte i vandet. Det var ikke særligt smart, men det kunne han ikke se fra cockpittet.

Havnen er knap helt færdig, og havnefogden er sammen med nogle hjælpere i gang med at sætte gelændere op ved de stejle nedgange til flydebroerne. Den gamle havn ligner sig selv, der er ikke gjort ret meget ved den, og her under den varme sol er den lidt af en stegegryde. Hvor vi ligger, frisker vinden lidt.