Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
  Fra båd til båd
  Sjælland rundt
  Kieler Kanal/Ejder
  Slien
  Århusbugten
  Odense og Korsør
 
  • Forside
  •  
  • Fra Haderslev til Odense
  •  
  • I Odense
  •  
  • Kerteminde
  •  
  • Korsør
  •  
  • Korsør 2
  •  
  • Nyborg
  •  
  • Lundeborg, Rudkøbing
  •  
  • Avernakø, Assens, hjem
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •   Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Logbog i øvrigt  
      <- Forrige side
    Torsdag, den 15. april 2004
    Kirmar søsættes og rigges.

    For at afhjælpe motorproblemerne fra sidste år med brændstoftilførslen, har Erwin i vinterens løb renset brændstoftanken, der dog ikke viste den forventede forurening. Med hjælp fra en diesel-mekaniker, der lige har startet virksomhed, går han hele brændstofsystemet igennem igen, uden at det giver resultat. Et stykke tid går den udmærket, men under sejlads kommer problemet igen. En rigtig fejl findes ikke.

    Alt dette tager tid - men alt imens får vi gjort klar skib og sørger for hygge om bord.

    Søndag, den 25. april 2004
    Kirmar prøvesejles.
     
    Afg. Haderslev     kl. 12.10
    Ank. Årø             kl. 14.00
    Afg. Årø              kl. 15.20
    Ank. Haderslev  kl. 17.20

    Der er stadig problemer med omdrejningerne. Men fejlen findes ikke.

    Distance: 21,5 sm

    Søndag, den 9. maj 2004
    Svag vind fra NØ, dejlig varm solskinsdag.
     
    Afg. Haderslev   kl. 10.45
    Ank. Haderslev kl. 16.00

    Der er stadig problemer i tomgang. Vi sejler til duc d’albe. Frokost kl. 12.40. Afg. Herfra kl. 15.20.

    Distance: 14,5 sm

    Vor ny mekaniker ved vidst heller ikke råd mere. En frustreret snak mellem Erwin og Villy Smed en dag resulterer i, at Villy ringer lidt rundt for at få et godt råd, bl.a. til en værkfører fra Nottelmann, der tilfældigvis kender til vores problemer af egen erfaring. Han råder os til at montere en returventil på returledningen, der sørger for det nødvendige modtryk.

    Torsdag, den 13. maj 2004
    Skyet med sol imellem, køligt, let vind fra S/SØ.
     
    Afg. Haderslev   kl. 13.30
    Ank. Haderslev kl. 15.45

    Prøvesejlads efter påmontering af kontraventilet på returledningen. Det viser sig heldigvis at være løsningen - en lille ting med stor virkning. Nu skal kun omdrejningerne i tomgangen reguleres.

    Distance: 8,0 sm
     
    Søndag, den 23. maj 2004
    Sol, senere mere skyet, frisk vind fra NØ/N/, NV og V.
     
    Afg. Haderslev   kl. 10.30
    Ank. Haderslev kl. 17.15
    Vi sejler ud til duc d’albe og hygger os og snakker med nogle venner fra HSF, der kommer og lægger sig ved siden af.
    Det er godt i læ - men koldt i vinden.
     
    Distance: 8,0 sm
     
    Lørdag, den 29. maj 2004
    Sol og let skyet, let vind fra V, senere SV og S, fin vejr.
     
    Afg. Haderslev kl. 10.45
    Ank. Assens    kl. 14.30

    Vi sejler med genua til omkring Baagø, så bliver det havblik og vi sejler videre for motor.

    Larsens fra Baldi har lige fået båden søsat. De har det godt, men tror ikke på, at de kommer at sejle ret meget mere.

    Havnepenge: 100,00 kr.
    Distance:          15,00 sm
     
    Søndag, den 30. maj 2004
    Pinse og havnedag.
    Sol, svag vind fra Ø/SØ, køligt - men dejlig i solen.

    Cyklet omkring Assens og til Thorø-Huse. Snakket med nogle venner fra HSF, og hygget sammen med "Vestvind" og Larsens. - Fin dag.

    Havnepenge 100,00 kr.

    Mandag, den 31. maj 2004
    Frisk vind fra SØ, sol og let skyet.
     
    Afg. Assens       kl. 10.30
    Ank. Haderslev kl. 13.30

    Vi har lidt nerver på, mens vi lægger fra broen, men der er ingen problemer. Først sejler vi med rebet genua, men ved Baagø ruller vi hele sejlet ud. Da alt er optaget ved duc‘d albe, sejler vi videre til Haderslev havn og spiser frokost og hygger os på skibet.

    En rigtig fin sejltur og fin dag

    Distance: 16,9 sm.
     
    Lørdag, den 5. juni 2004
    Sol, senere mere skyet, svag til let skiftende vind.
     
    Vores GPS viser ikke det mindste. Vi prøver alt muligt, men den kommer ikke i gang.
     
    Afg. Haderslev   kl. 11.50
    Ank. Haderslev kl. 16.45

    Sejlet ud af fjorden og til duc d’albe. Frokost og hygge og sejlet tilbage.

    Distance: 10,0 sm
     
    Søndag, den 13. juni 2004
    Let skyet, jævn vind fra SØ/Ø
    Afg. Haderslev   kl. 10.40
    Ank. Haderslev kl. 17.30

    Kl. 12.00 sætter vi sejl i fjordmundingen og sejler til Brandsø og tilbage med storsejl og genua. Hurtig og fin tur. Ved kl. 13.45 lægger vi os til en bøje ved Stevelt. Kort efter kommer Anders og Inge fra HSF. Vi viser vores nye kortplotter frem, som vi måtte investere i for at erstatte GPS'eren, der ikke modtog signalerne mere. Anders kan ikke lade være at trykke på forskellige knapper. Det resulterer i at den viser, at vi har "kastet anker", og jeg har bøvl med at få den rettet, så den viser, hvor vi sejler. Der er meget at lære endnu!!

    Fra Djævleøen frisker vinden op og det bliver overskyet.

    Distance: 25,4 sm
     
    Mandag, den 5. juli 2004
    Overskyet. - Efter tre gode fødselesdagsfester skal vi ud at sejle igen.

    Afg. Haderslev kl. 11.30

    Vi bliver overrasket af tordenvejr ved Sverdrup og sejler tilbage til duc d’albe, hvor vi spiser frokost. Så fortsætter vi for at sejle til Middelfart, men det tordner igen, mens vi sejler ud af fjorden. Tordenvejret strækker sig over hele området og ned over Fænøsund og til Fyn. Det vil vi ikke udsætte os for, og så sejler vi til Årø, hvor vi lægger til kl. 13.30 i øsende regnvejr. Kort efter sætter det ind med kuling fra V, som dog senere aftager igen. Det bliver opholdsvejr til en tur gennem byen og omkring havnen.

    Her ligger også en Rasmus fra Hamborg.

    Havnepenge: 115,00 kr.
    Distance:        12,80 sm
     
    Tirsdag, den 6. juli 2004
    Overskyet med voldsomme regnbyger. Hårdt vind til kuling fra V. En nabo måler mellem 13 - 15 msk.

    Vi går en tur over øen om eftermiddagen og køber skrubbe til aftensmaden. Der bliver også vejr til en aftentur til fyrtårnet.

    Havnepenge 115,00 kr. Det er dyrt at være på Årø.

    Onsdag, den 7. juli 2004
    Fin morgen med sol, men så kommer skyerne igen. Der bliver dog lidt sol imellem og let vind fra SV.
     
    Afg. Årø kl. 9.25
    Hjem i Haderslev kl. 15.30

    Der bliver lidt ophold ved duc d’albe. Endelig en fin dag uden regn.

    Distance: 10,6 sm
     
    Fyrtårn på Årø

    Årø havn i april

     
    Søndag, den 18. juli 2004 - Sommertur 2004 til Odense og Fyn rundt
     
    ********
     
     
    Mandag , den 23. august 2004
    Let vind fra Ø/SØ. Vekslende skydække.
     
    Afg. Fra Haderslev kl.10.05
    Ank. Haderslev    kl.13.20

    Vi er kun på en lille fjordtur og gør fast ved en bøje ved Sverdrup. Her er meget køligt. På grund af strømmen ligger båden ikke i læ for vinden, og sorte skyer trækker rundt omkring. Solen kommer først lidt sløret frem, efter at vi er kommet i havn. Derfor hygger vi lidt på båden endnu, inden vi tager hjem ved kl. 17.00.

    Distance: 10,9 sm
     
    Søndag, den 29. august 2004
    Solskin mellem skyerne og lunt vejr.
     
    Afg. Haderslev   kl. 10.15
    Ank. Haderslev kl. 15.40

    Tur til duc d’albe med frokost og hygge. Dejlig afslappende efter alt regnvejr i løbet af ugen.

    Distance: 8,0 sm
     
    Torsdag, den 2. september 2004
    Skyet med sol imellem, svag vind fra SV.
     
    Afg. Haderslev   kl. 12.00
    Ank. Middelfart kl. 17.15
     
    Ved Vonsbæk møder vi Svanen på vej ind ad fjorden. De er på vej til Haderslev og vi til Middelfart! - Det er ikke første gang vi mødes herud!
    Efter skiftende vind ved Linderum går den i Ø. Vi får en fin tur med genua i dejlig lunt vejr. I Middelfart havn ligger vi på Svanens plads.
     
    Havnepenge 100,00 kr.
    Distance:       21,50 sm
     
    Fredag, den 3. september 2004
    Let diset med sol. Svag vind fra SØ

    Vi går en tur op i byen og ser på den nye havn, der er under opførelse.

    Afg. Middelfart kl. 12.00
    Ank. Assens     kl. 15.35

    Vi starter i havblik, mens vinden frisker op fra syd og er lige imod. Derfor sejler vi hele turen for motor. Der står en del modstrøm - ellers får vi en fin tur. Solen skinner gennem et diset slør. Ved Føns Skov travler to fiskere med net imellem sig, mens en stor flok marsvin følger med på siderne af dem. Det har vi aldrig set før, og vi er meget optaget af hændelsen.

    Havnepenge 100,00 kr.
    Distance: Kortpl. 15,8/ log 19,4 sm
     
    Lørdag, den 4. september 2004
    Sol, diset, svag vind mellem SØ/SV
     
    Tur op i byen. Set på de nye huse ved vandet m.m.
    Fin dag.

    Havnepenge 100,00 kr. (Det er et cirkus med pengeautomaten!! Man skal igennem et helt program, inden man har kvitteringen i hånden.)

    Søndag, den 5. september 2004
    Diset, sol, svag vind mellem SØ/SV
     
    Afg. Assens       kl. 11.35
    Ank. Haderslev kl. 16.05

    Fin tur for genua til fjorden. Ret diset men lunt.

    Distance: 16,5 sm
     
    Tirsdag, den 7. september 2004
    Svag vind mellem NØ/N/NV.
     
    Afg. Haderslev     kl. 9.35
    Ank. Haderslev kl. 15.45

    Ud af fjorden og sejlet med genua mellem fjord, Årø, Linderum og Baagø. Det er dejligt stille og rolig og varm. Vi lægger til ved duc d’albe. Høsten er i gang og der er meget støj fra maskinerne fra begge sider. Derfor tager vi fortøjningen ind igen og sejler i havn. Dejlig dag.

    Distance: 21,2 sm
     
    Fredag, den 10. september 2004
    Sol, let til jævn vind fra S/SØ, opfriskende.
     
    Afg. Haderslev   kl.   9.45
    Ank. Haderslev kl. 12.50

    Ud af fjorden for motor, ind igen for sejl en stor del af tiden. Vinden er køligt og meget ujævn. Det kan mærkes, at vi nærmer os efteråret.

    Distance: 14,1 sm
     
    Fredag, den 1. oktober 2004
    Skyer med sol imellem, let vind fra Ø.
     
    Afg. Haderslev   kl. 10.30
    Ank. Haderslev kl. 13.45

    Sejlet endnu en tur gennem fjorden til Vonsbæk. Fra duc d’albe tilbage til havnen for genua. Vi er lidt vemodige, da det er årets sidste tur.

    Taget sejlene ned og pakket sammen. Tømt en del af båden.

    Distance: 9,5 sm
     
    Udsigt mod Årøsund
     
     
     
      <- Forrige side
    Copyright © 2007 - 2023 Andrewscom