|
|
Korsør by vinder mere og mere ved hver bytur. Vi finder flere gader og hyggelige stræder med gamle velholdte bygninger, og der er smykket med sommerens blomster.
|
|
|
|
|
Korsørs gamle bydel
(Fotos: Korsør Turistråd) |
|
|
|
Som altid besigtiger vi også byens kirke, Skt. Pouls Kirke, der stammer fra 1871 og er beliggende for enden af gågaden. |
|
|
|
|
|
Skt. Pouls Kirke Korsør
|
Kongegården Korsør
|
|
|
Om aftenen er der fest i byen med "Korsør by night". Disse fester undgår vi ellers gerne - men sammen med Lis og Vagn og deres venner Birgit og Ib fra Korsør tager vi afsted og gør byen usikker. Det fortryder jeg nu ikke. Det er mange år siden, at jeg grinede så meget på en enkel aften. Der er alle mulige slags smagsprøver rundt om i den festlig pyntede by, forretningerne er åbne med gode tilbud og der bliver gratis skænket både øl og vin. Hos ejendomsmæglerne hilser vi på en af dem, der har været med i TV-programmet Hammerslag, og han må virkelig høre lidt af hvert for sine "gæt af ejendomspriser". - Men bedst af alt er dog, at man kommer i snak med en del ukendte mennesker. Folk er glad og i godt humør og åben for muntre bemærkninger. Ib er godt kendt her i byen, meget morsom og sprængfyldt med sjove ideer.
Ved midnatstid sunder vi os lidt på en bænk ved Havne Arkaderne, inden vi går turen tilbage til havnen, mens vi baner os vej gennem den glade menneskemængde, der trækker både cykler og skubber barnevogne. De bange forventninger om tumulter og fulde folk blev gjort til skamme. Træt med ømme fødder men glad kommer vi tilbage til Lystbådehavnen kl. 1 om natten.
Havnepenge 100,00 kr. |
|
|
|
|
|
Gågaden Korsør
|
|
|
|
Lørdag, den 31. juli 2004
Havnedag.
Sol om morgenen og svag vind.
Der er en skøn natur omkring Korsør, og så cykler vi en lang tur ad Strandstien med en fantastisk udsigt over vandet forbi sommerhusene og ned til Skovstranden, gennem skov og forbi en sø eller mose tilbage med Skovvejen til havnen.- En rigtig dejlig tur! Der trækker sorte skyer op ved middagstid, der bliver til regn og torden nogle timer om eftermiddagen.
Havnepenge 100 kr. |
|
|
|
|