Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
  Fra båd til båd
  Sjælland rundt
  Kieler Kanal/Ejder
  Slien
  Århusbugten
  Odense og Korsør
 
  • Forside
  •  
  • Fra Haderslev til Odense
  •  
  • I Odense
  •  
  • Kerteminde
  •  
  • Korsør
  •  
  • Korsør 2
  •  
  • Nyborg
  •  
  • Lundeborg, Rudkøbing
  •  
  • Avernakø, Assens, hjem
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •   Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Korsør  
      <- Forrige side Næste side ->
    Torsdag, den 29. juli 2004
    Tåget, svag vind, senere opklaring og lidt sol.
    Afg. Kerteminde kl. 10.35
     
    Det er en meget fin tur over Storebælt med motor. Vagn har over VHF indhentet tilladelse og vejledning, inden vi passerer den trafikerede rende og sejler under broen. For os er det første gang, efter at den er frigivet for trafikken. Forbi Korsørs store havneområde med Trafikhavn og Søværnets flådestation sejler vi ind i Lystbådehavnen, hvor vi finder en god plads.
    Ank. Korsør kl. 14.30 - Det er varmt på Sjælland.

    En første tur gennem byen er lidt skuffende lige efter det hyggelige og muntre Kerteminde. Om aften spiller en DUO ved Restaurant Lystbådehavnen. Det er dejlig musik der indbyder os til en dans på bryllupsdagen, mens solen går strålende ned bag broen. - Det er meget romantisk - selv efter så mange år gennem tykt og tyndt. - Vi er mindre heldige med at spille Yatzy med Vagn og Lis på Kirmar, selv om de er nybegyndere.......

    Fin tur og fin dag.

    Billedet fra solnedgangen er fra en turistbrochure - men oplevelsen var den samme, som billedet viser!

    Havnepenge 100,00 kr. inkl. strøm 10 kr.
    Distance:       18,80 sm (kortpl. 21,3 sm)
     
    På vej mod Storebæltsbroen Restaurant "Lystbådehavnen"
    (Foto: Korsør Turistråd)
    Solnedgang bag Storebæltsbroen
    (Foto: Korsør Turistråd)
     
    Fredag, den 30. juli 2004
    Havnedag.
    Sol fra morgenstunden og varmt. Svag vind.

    Vi cykler rundt omkring byen og over Halsskovbroen. Der er meget tung trafik omkring Halsskov og vi føler os noget trængt på vores små cykler. Derfor prøver vi os frem ad mindre veje og gennem Birkemose Anlægget, til vi kommer til Halsskov Havn og den tidligere færgeoverfart, hvor naturen er ved at slette sporene af vognbanerne - alt gror til. Der ligger en gammel færge og ruster stille hen. Jeg vidste gerne, hvad man har tænkt sig at bruge de store arealer til. - Om man ligesom i mange andre havnebyer vil opføre attraktive strandnære boligkomplekser med herlighedsværdi? - (Mens jeg redigerer logbogen nu, kan man på en af Korsørs internetsider se de storartede planer om boligbyggeri og havneanlæg i lige dette område.)

    Fra stranden ser vi over mod Storebæltsbroen, der virker dominerende og fascinerende, lige meget hvorfra man ser den.

     
    Gammel færgeleje Halsskov På stranden I blæsevejr
    (Foto: Korsør Turistråd)
     

    Ad Revvejen cykler vi tilbage til vi kommer ind på Halsskovvej, hvor vi kikker lidt på forretningslivet og de mange gode tilbud og trækker vore cykler igennem Halsskovs lidt mere hyggelige bydel.

    Forbi Banegårdspladsen med den velholdte flotte gamle banegårdsbygning og Amerikakajen med udsigt til Havneakaderne tager vi tilbage til Korsør.

    En rundtur på fæstningen med sine græsklædte volde og sit parklignende område og et besøg på Korsørs Søbatteri med sine velbevarede bygninger og sit 700 år gamle tårn er næsten foreskrevet. Slottet er bygget sidst i 1200 tallet eller i begyndelsen af 1300-tallet, det er lidt uklart. Det har haft trods ombygninger og moderniseringer i tidens løb aldrig haft virkelig betydning som fæstning og blev til sidst brugt som depot. Tårnet her i Korsør og Gåsetårnet i Vordingborg er de eneste fuldt bevarede middelalderlige borgtårne i Danmark og ejes af Skov- og Naturstyrelsen.

    Vi besigtiger det hyggelige Overfartsmuseum i Magasinbygningen - hvor særlig historien om færgedriften på Storebælt over et par hundrede år er meget interessant. Udstillingen viser de forskellige skibsmodeller i tidens løb, skibsudstyr samt en komplet spisesalon fra 1886 fra færgen "Sjælland" samt rejsende i tidens modetøj. Efter rundgangen får vi nøglen til tårnet udleveret - for op skal vi! Man kan nu ikke se ret meget der indefra. Så afleverer vi nøglen igen og vandrer lidt rundt mellem bygningerne.

     
    Gammel banegård Korsør Havneakaderne Korsør
    (Foto: Korsør Turistråd)
    Fæstningen Korsør
    (Foto: Korsør Turistråd)
     

    Ad små stier og omkring Fiskerihavnen går turen tilbage. Undervejs ser vi en fantastisk lavet "Sandskulptur", der dog desværre til dels er blevet ødelagt.

      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom