Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
  Fra båd til båd
  Sjælland rundt
  Kieler Kanal/Ejder
  Slien
  Århusbugten
  Odense og Korsør
 
  • Forside
  •  
  • Fra Haderslev til Odense
  •  
  • I Odense
  •  
  • Kerteminde
  •  
  • Korsør
  •  
  • Korsør 2
  •  
  • Nyborg
  •  
  • Lundeborg, Rudkøbing
  •  
  • Avernakø, Assens, hjem
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •   Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Kerteminde  
      <- Forrige side Næste side ->
    Mandag, den 26. juli 2005
    Skyer med sol imellem, svag til let vind fra N/NV.

    I clubhuset siger vi farvel og tak for den fine behandling vi har fået fra havnefogden og mange af medlemmerne. Vi får med på vejen, at vi gerne må lave lidt reklame for Odense Fjord og Sejlclubben Frem.

     
    Lystbådehavnen Odense
    (MS Frem)
    Fyns Hoved
    (Visit Kerteminde)
     

    Afg. Kl. 9.30. Stille og rolig sejler vi for motor ud af fjorden. Lis og Vagn er ikke så meget for at blæse ind i Otterup havn, men vil helst tage turen rundt om Fyns Hoved nu, derfor dropper vi det for denne gang. Vi kan altid gå herind på en anden tur Fyn rundt. En arbejdsbåd er ved at tage de røde bøjer ind, som har irriteret os på vejen ind. Nu ved vi så, hvad de er beregnet til. Kl. 11.25 sejler vi ud gennem Gabet, forbi Hindsholm med sin kønne natur, mens vinden frisker op og er sammen med strømmen lige imod. Efter vi har rundet Fyns Hoved sætter vi genua, og det går med fuld fart ned ad Storebælt, til vinden lægger sig helt, mens vi nærmer os Kerteminde, hvor vi lægger til kl. 16.00 efter en fin tur.

    Sidste gang vi sejlede til Kerteminde var det i Kirmar II. Dengang købte vi vore cykler hos Bådkommissæren og cyklede med det samme til Bregnør ved Odense Fjord.

    Havnepenge:  220,00 kr for tre dage
    Distance:         37,50 sm

    Tirsdag, den 27. juli 2004
    Havnedag - Sol mellem skyerne, svag vind.
     
    Under traveturen rundt i byen finder igen nogle små stræder og gader, som vi ikke har opdaget før. Her kommer vi forbi en butik, hvor der står en masse ting og sager udenfor. Et besøg indenfor viser overraskende, at det er en landhandel som i de "god' gamle dage" - en rigtig høker, og vi undrer os over det store og alsidige udbud.
    Vi besøger også endnu engang Sct. Laurentiuskirken fra det 14. - 15. århundrede, der ligger midt i byen og giver byen sammen med nogle andre gamle bygninger et historisk præg.

    Havneområdet er stort med både lystbådehavn, den gamle havn og fiskerihavnen, her er der altid meget at se. Meningen var at se Fjord & Bælt Centret, men da der næsten kun er marsvin at se, og vi ser dem så tit ude i naturen, sparer vi os det noget dyre entré.

    Vore naboer fra HSF ligger også i havnen med deres skib, men vi ser ingen om bord. De skulle vidst besøge nogle venner her i byen.

    Noget af tiden bruges også enten i vores ellers i Svanens cockpit med en del hyggesnak om vore oplevelser i og omkring byen, og ellers om vore mere eller mindre dramatiske oplevelser i vort lange sejlerliv, om vore både og det arbejde med at holde dem vedlige, problemerne med udstyr og maskinerne, om havne og sejlruter, vores efterhånden lidt blakkede helbred - om børn og familie og om slægtsforskning, som Lis går meget højt op i - og vi griner meget. - Vi har det rigtig godt sammen! 

     
    "Høkeren" i Kerteminde
    (Visit Kerteminde)
     
    Onsdag, den 28. juli 2004
    Havnedag - Først lidt sol, senere overskyet og køligt. Svag vind.
     
    Efter morgenmaden og en snak med Lis og Vagn cykler vi rundt omkring Kerteminde, op og ned ad bakkerne og har flere gange en rigtig flot udsigt over byen og bugten. Op ved den gamle mølle "Svanemøllen" fra 1853, der har sit navn efter en svane som vejrhane på møllens tag og er under restaurering, har Larsens Museum til huse, men da det koster 65 kr pr. næse at komme ind, går vi en gang rundt omkring i den flotte have og ser den udefra. Det er blevet næsten så dyrt med entréerne, at man skal sortere i, hvad man virkelig interesserer sig for og hvad man vil se.
    Fra en bænk på bakken overfor lystbådehavnen iagttager vi sejlernes travle aktiviteter på broerne og børnenes leg og boldspil på stranden.

    Vi køber fisk på den anden side af havnen og overværer en kamp mellem mågerne om affaldet. En stor måge, der er fiskerens kæledægge, må godt tillade sig alt til morskab for alle omkringstående. I en lille sidegade finder vi minsandten en "rigtig slagter". Der bliver også igen tid til traveture gennem de små hyggelige gader.

    Fin dag og vejret klarer op til en rigtig dejlig aften.

     
    Kerteminde set fra bakken Johannes Larsen Museum
    (Visit Kerteminde)
    Svanemøllen
    (Visit Kerteminde)
     
      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2023 Andrewscom