Tursejlads og rejser
som livsstil

Ank. Middelfart kl. 18.20.

På havnen møder vi Vagn og Lis fra Svanen. Lis og jeg havde siden sidste sommer udvekslet nogle e-mail, og jeg skrev til hende i sidste uge, at vi på grund af den ret ustadige sommer havde planer om at sejle engang til Odense Fjord og måske til Korsør, hvortil vi heller aldrig var sejlet endnu. Det viste sig pudsigt nok, at de havde planlagt at sejle til Korsør for at besøge nogle tidligere sejlervenner, der var bosat der. De vil også afsted.

Trods alt en fin dag - og med jordbær til aftenkaffen.

Havnepenge 110,00 kr.

Mens vi sejler ud i Fænøsund kontrollerer Erwin lige stævnsrøret i agterkahytten. Der siver vandet ind og brønden er næsten fyldt op igen. Jeg laver en kovending og sejler ganske langsomt tilbage til havnen. Det ser ud til, at vandet kun kommer ind, når vi sejler for motor. Kl. 9.15 ligger vi ved broen igen.

Erwin spænder den stævsrørspakdose efter, som blev påmonteret under reparationen i 2001. Da vi ikke har haft problemer med indtrængende vand før, har han ikke rørt ved den, men den må altså har givet sig med tiden. Senere får vi at vide, at den helst skal løsnes til vinter og strammes igen, inden båden søsættes.

Kl. 10.35 forlader vi havnen igen. Vi har strømmen med os og passerer Strib fyr kl. 11.35. Der er ikke vind nok til at sætte sejl, og efter en fin tur for motor - hvor vi holder øje med stevnsrøret ind imellem - lægger vi til i Bogense kl. 13.45.

Om eftermiddagen kommer Svanen i havn, og så har vi nogen at snakke med og drøfte problemerne.

Vi har i årenes løb besøgt Bogense mange gange, men det er altid lige rart at komme her igen. Så går vi også nu en shopping-tur op i den lille hyggelige by. Det er sjovt for mig at have Lis med, der er lige så glad for at se på vinduer og snuse lidt i forretningerne som jeg. Og så får vi en god eftermiddag og aften sammen, selv om de nye problemer her til begyndelsen af turen irriterer os meget.

I Marinebutikken på østmolen køber vi en nye automatisk lænsepumpe, som Erwin monterer i brønden. Da han mangler en sokkel, for at få den lidt højere op, traver jeg igen til den anden side af havnen og finder da også en træplade i Byggemarkedet. Det er godt nok kun af presset træ, men holder sikkert sommeren igennem og må så skiftes ud til næste sæson. Så kommer pumpen i brug - og den virker!

Lis og Vagn vil jo besøge nogle venner i Korsør. Vi spørger dem så, om de har lyst at sejle en tur med til Odense først, så kan vi senere følges ad rundt om Fyns hoved og evt. videre til Korsør. Det siger de ja til, og vi glæder os over selskabet.

Det bliver en fin solnedgang over havet.

Havnepenge 100,00 kr.

Vi sejler med storsejl og motor og passerer den røde bøje ved Æbelø kl.10.00. Det går stille og roligt langs Nordfyns kyst, hvor der ikke er noget spændende at se.

Fra Gabet ved Odense Fjord, hvor Switzer lige bugserer et stort militærfartoj ud, følger vi sejlrenden, men der er lagt mange flere røde bøjer ud end de anførte på søkortet, og de volder os lidt besvær - men vores kortplotter viser vej. Senere får vi i Odense at vide, at de bliver lagt ud, når et stort skib bugseres ud fra Lindøværftet for at markere begrænsningen af renden, som de ikke må komme ud over. Fjorden virker åben og bred, indtil vi kommer til kanalen, der fører ind til Odense havn, hvor man sejler forbi Næsbyhoved Voldsted. Helt inde ligger Odense Sejl- og motorbådsclub Frem med fine bådepladser ved et grønt område. Her gør vi fast kl. 15.10. Klubhuset med toilet og bad er af ældre dato, men godt i orden, og vi bliver hjertelig modtaget af medlemmerne og havnefogden, der altid er glad for, hvis nogle sejlere finder helt ind til Odense.

Selve turen ind ad fjorden er nok kun spændende første gang - lige bortset fra det første stykke, når man er kommet ind ad gabet og forbi Lodshuse. Der helt op i bugten bag ved Enebærodde ligger en lille havn, Otterup samt en Herregård Hoffmannsgave, som er forbunden med en flot park. Her vil vi ind en dag eller to, inden vi sejler ud af fjorden igen. Sejlrenden fører forbi den lille fiskerihavn Bregnør og Lindøværftet, forbi Viggelsø og Klintebjerg, hvor den går over i kanalen, der fører forbi lystbådehavnen i Stige, der virker lidt isoleret herude. Det sidste stykke ind til Odense fører gennem industriområdet, der ikke er nogen fryd for øjet, men som giver kanalen sin berettigelse. Der skulle være en del skibstrafik af kulpramme m.m. til Fynsværket, men vi møder kun et enkelt skib.