Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
  Fra båd til båd
  Sjælland rundt
  Kieler Kanal/Ejder
  Slien
  Århusbugten
 
  • Mod Endelave
  •  
  • Hou og Norsminde
  •  
  • Århus og Skødshoved
  •  
  • Juelsminde og hjemad
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •   Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Logbog i øvrigt  
      <- Forrige side
    Tirsdag, den 15. april 2003
    Kirmar søsat og rigget
     
    Onsdag, den 16. april 2003
    Arbejdet og gjort rent på båden.
     
    Torsdag (Skærtorsdag), den 17. april 2003
    Arbejdet og hygget på Kirmar, rigget genua og storsejl til.
     
    Fredag, den 18. april 2003
    Arbejdet og hygget på Kirmar.
     
    Søndag, den 20. april 2003
    Erwin har skiftet olie på båden.
     
    Mandag, den 21. april 2003
    Erwin tilslutter vandet og afprøver gasledningen.
    Hygget på Kirmar om eftermiddagen.
     
    Tirsdag, den 22. april 2003
    Afg. Haderslev kl. 9.50
    Ved fjordmundingen sætter vi sejl ved svag vind fra Ø. Det er let diset og vinden skifter. Det bliver havblik. Vi starter motoren og sejler til Baagø. Ank. Kl. 12.20.

    Efter frokost går vi en tur på øen og ser til frilandsgrisene. Der er masser af små grise, der skifter madmor hele tiden og tager med, hvad de kan få. Det er sjovt at se på.

    Afg. Baagø kl. 14.10.
    Ank. Haderslev kl. 16.40 efter en fin tur gennem fjorden, der viser tydelig, at foråret er på vej.
     
    Distance:  28,4 sm
     
    Søndag, den 4. maj 2003
    Afg. Haderslev kl. 10.50
    Ank. Duc d’albe kl. 15.45
    Ank. Haderslev kl. 18.00

    Overskyet til let skyet med sol om eftermiddagen. Let til frisk vind der skifter fra SV - SØ - S.

    Sejlet til Weddelsborg med genua og storsejl og krydset tilbage ved skiftende vind. Mellem Årø og Årøsund kommer der kraftige vindstød. Tovværket til rebet springer og skal repareres. Ellers en fin tur med topfart på 7,3 knob.

    Distance:  30,7 sm
     
    Lørdag, den 14. juni 2003
    Der er gået over en måned uden sejltur. Erwin havde først en slem mellemørebetændelse. Ikke nok med det: Mens han under montage af en hylde i forkahytten går med hylden fra skibet og læsebriller på, styrter han på broen og slår sin ryg så slemt, at det koster ham flere uger (til dels med flot sejlvejr) at komme sig så meget, at vi i dag prøver at komme på en lille sejltur.

    Afg. Haderslev kl. 11.10. Overskyet, skiftende vind mellem S og NV.

    Da vinden bliver plat læns, krydser vi lidt og ankommer til Assens kl. 14.40 og gør fast ved gæstebroen efter en fin tur. Desværre lugter der fælt fra det rådnende tang på stranden. Erwin har ondt i ryggen.

    Havnepenge 100,00 kr.
    Distance:       16,70 sm
     
    Søndag, den 15. juni 2003
    Afg. Assens kl. 9.10. Skyet med sol imellem og frisk vind fra V/NV (5 - 10 msk.)
     
    Sejler med motor med vind og strøm imod og en del sprøjtevand. Ellers en god tur.
    Ank. Duc d’albe kl. 12.00 med frokost og hygge til kl. 14.50
    Ank. Haderslev kl. 16.35.
     
    Distance: 17,7 sm
     
    Søndag, den 22. juni 2003
    Afg. Haderslev kl. 9.45
    Ank. Duc d’albe kl.15.10
    Ank. Haderslev kl.16.40

    Vind V/NV 3- 5 msk. Overskyet med solstrejf. Vi sejler med genua fra fjordmundingen til Weddelsborg og retur. Køligt - men fin tur med max. 5 knob.

    Distance: 28,8 sm
     
    Fredag, den 27. juni 2003
    Afg. Haderslev kl. 10.15. Skyet med sol imellem. NØ vind 3 - 5 msk.

    Fin tur ud af fjorden. Vi sætter genua ved Linderum og sejler til midt for Baagø. Så er der havblik. Lidt inden Assens drejer vinden til SØ.

    Ank. Assens kl. 14.00 efter en fin tur.

    Det bliver varmt. Vi hygger på Kirmar, da Erwin kan "mærke" ryggen. Larsen fra "Baldi" får travlt, da strømmen på broen svigter. Han løber frem og tilbage på broen - jeg undrer mig over, at han kan klare det med den alder han har i den varme. Erwin kommer ham til hjælp under diskussionen med en sejler, der ikke kan indse, at det er ham som slår relæet fra den ene gang efter den anden. Så bliver der ro og strøm til alle. Men det har nok været for meget for Larsen, som bliver syg om aftenen og skal hjem.

    Havnepenge: 100,00 kr.
    Distance:          16,40 sm
     
    Lørdag, den 28. juni 2003
    Havnedag i Assens. Dejligt solskinsvejr med svag vind fra forskellige retninger. Der er Landbrugsudstilling i byen og der er noget at se til.
    Jeg prøver at ringe til Larsens, men ingen svarer. Det skyer til om aftenen.

    Havnepenge: 100,00  kr.

    Søndag, den 29. juni 2003
    Afg. Assens kl. 9.35.
    Det er overskyet og der bliver regnvejr undervejs. I svag vind og havblik sejler vi stille og rolig hjem for motor.
    Ank. Haderslev kl. 12.30.
     
    Distance:  17,7 sm

    Lørdag, den 5. juli 2003 - Start på Sommerturen

    Søndag, den 24. august 2003
    Afg. Haderslev kl. 10.15. Skyet med lidt sol, let vind fra V.
    Ank. Assens kl. 14.00
    Først sejler vi med genua, siden med motor, da det bliver havblik. Ellers fin tur.
     
    Havnepenge: 100,00 kr.
    Distance:          16,70 sm.
     
    Mandag, den 25. august 2003
    Afg. Assens kl. 9.50. Sol, let vind fra N/NV.
    Vi sejler for storsejl og genua. Sejl ned ved Haderslev Fjord kl. 11.45. Ank. Duc d´albe kl. 12.35.
    Ank. Haderslev kl. 16.15.
    Fin sejltur i god vind og fint vejr.
     
    Distance:  17,4 sm
     
    Fredag, den 5. september 2003
    Afg. Haderslev kl. 10.00. Svag vind fra SØ, sol, let diset.
    Ank. Baagø kl. 12.45.
     
    Sejlet med motor i havblik. Vi nyder det i solen på Kirmar og med besætningen fra "Vestvind", og går også vores sædvanlige ture.
    Om natten blæser det op, og vi gynger meget.
     
    Havnepenge: 77,00 kr.
    Distance:        14,30 sm
     
    Lørdag, den 6. september 2003
    Afg. Baagø kl. 9.40. Sol og frisk vind fra Ø/SØ.
     
    Efter en slingretur rundt om den grønne kost ruller vi genuaen ud til en fin og hurtig sejltur - op til 6,8 knob. Ank. Årø kl. 10.35.
    Cyklet på Årø. Fin dag. Regn hele natten.
     
    Havnepenge: 105,00 kr.
    Distance:            5,20 sm
     
    Søndag, den 7. september 2003
    Afg. Årø kl. 13.00.
    Det er stadig tåget og overskyet. Sejlet med genua til Vonsbæk, rest for motor.
    Det klarer op med lidt sol og bliver en hel fin eftermiddag.
    Ank. Haderslev kl. 15.25.
     
    Distance:   10,7 sm
     
    Lørdag, den 13. september 2003
    Sol, jævn til frisk vind fra NV. Det er Erwins fødselsdag og skal fejres med en sejltur.
    Afg. Haderslev Kl. 10.25
    Ank. Assens kl. 13.40.

    Vi vil sejle til Åbenrå (det plejer ikke at lykkes). Vinden er plat læns og ubehageligt. Derfor skifter vi retning (igen) mellem Årø og Årøsund og går til Assens. Det går godt, men vi ruller genua lidt ind i læ af Baagø. Hastigheden op til 7,5 knob.

    Havnepenge: 100,00 kr.
    Distance:          17,40 sm
     
    Søndag, den 14. september 2003
    Sol, vind først i NV drejende V til SØ, opfriskende til S og SV.
    Afg. Assens kl. 11.30
    Ank. Haderslev kl. 17.15

    Sejlet nord om Baagø til næsten Brandsø, krydset op til Fjordmundingen. Rigtig sportslig og fin tur. I Haderslev skal vi lægge til i inderbassinen på grund af pæleslåning, hvor vi desværre rammer pælen, så stigen får et knubs.

    Distance:  24,2 sm
     
    Torsdag, den 18. september 2003
    Sol gennem dis, frisk vind fra SV.
    Afg. Haderslev kl. 10.45
    Ank. Haderslev kl. 15.30

    Sejlet med genua til Duc d´albe og spist frokost. Sejlet igen med genua fra Sverdrup og ud af fjorden. Vi rammes af et par slemme vindstød og lægger os hårdt på siden. Jeg kan ikke få skibet gennem vindøjet for at gå over stag. Vi starter motoren og trækker genuaen ind. Under manøvren mister vi vores bådshage, som bliver revet ud af hængslet af de slående skøder. Lidt fortørnet over den voldsomme blæst sejler vi for motor tilbage til Duc d’albe. Middagshvil, kaffe og hjem til havnen. Motoren går op i omdrejninger igen nogle gange - vi troede ellers, at den nu var i orden. Mon det er de voldsomme bevægelser? Mon der er for meget skidt i tanken?

    Ellers en fin efterårstur i fjorden - fuglene begynder at samle sig.

    Distance:  17,0 sm
     
    Fredag, den 26. september 2003
    Sol, let vind fra S/SV.
    Afg. Haderslev kl. 9.50
    Ank. Haderslev kl. 15.30

    Vi sejler for motor. Ved Starup går motoren ned i omdrejninger. Sejler tilbage til havnen - men tager ud igen til Duc d’albe. Her gør den vrøvl igen. Kl. 13.30 sejler vi med genua til havnen. Der er ingen videre bøvl med motoren ved havnemanøvren - det er ikke til at finde ud af.

    Distance:  9,8 sm
     
    Søndag, den 28. september 2003
    Afg. Haderslev kl. 9.50.
    Ank. Stevelt kl. 11.25
    Hjem igen kl. 15.15.

    Lidt sol og skiftende vind mellem S og SV. Ved middagstid bliver det overskyet, og der kommer lidt regn, mens vi lægger til i havnen.

    Distance:  15,0 sm
     
    Onsdag, den 1. oktober 2003
    Afg. Haderslev kl. 10.45. Svag vind fra Ø.
     
    Spist frokost ved Duc d’albe kl. 11.30. Sejlet til Haderslev med genua, ank. Kl. 13.30. Det er blevet helt overskyet.
    Det var så den sidste sejltur for i år.
     
    Distance:  7,9 sm

     
     
     
     
     
     
     
      <- Forrige side
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom