Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
  Fra båd til båd
  Sjælland rundt
  Kieler Kanal/Ejder
  Slien
  Århusbugten
 
  • Mod Endelave
  •  
  • Hou og Norsminde
  •  
  • Århus og Skødshoved
  •  
  • Juelsminde og hjemad
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •   Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Mod Endelave  
      <- Forrige side Næste side ->
    Tirsdag, den 22. juli 2003
    Kumulusskyer med sol imellem og varmt, let til frisk vind fra SV

    Efter at Erwin har ordnet motoren ved at regulere brændstoftilførselen sejler vi en prøvetur ud til Duc d’albe, hvor vi drikker kaffe og sejler tilbage til Haderslev. Motoren kører godt og er tilsyneladende i orden. Vi ånder lettet op - men en lille tvivl er dog tilbage.

    Distance   8,10 sm
     
    Tirsdag, den 29. juli 2003
    Afg. Haderslev kl. 11.00. Det er skyet med sol imellem, svag vind fra SV.

    Mens vi hver for sig lytter til maskinen, sejler vi ud af fjorden. Kl. 12.15 rulles genuaen ud, men da det giver for lidt fart, sætter vi storsejlet kort efter og tager kurs mod Middelfart, hvor vi ankommer kl. 16.00 efter en fin tur, og hvor vi kun for sejl under skiftende vind sejler næsten helt ind til Fænosund.

    På havnen møder vi Lis og Vagn og snakker lidt over en kop kaffe. Ligesom os har de planer om at sejle til Århus Bugt i den kommende tid. Men først skal de møde nogle venner i Juelsminde. Det kunne da være helt sjovt, når vi mødtes undervejs.

    Rigtig fin aften.

    Havnepenge: 100,00 kr.
    Distance:        23,30 sm
     
    Onsdag, den 30. juli 2003
    Afg. Middelfart kl. 8.30. Let skyet med sol og let vind fra SØ/Ø.

    Vi har mellem 1 og 1,8 knob medstrøm og vi snakker om den modsætning, der er mellem landskabet til venstre og højre for os, mens vi passerer Fredericia og Strib fyr.

     
    Fredericia Fredericia Strib
     

    Meningen er at sejle til Endelave i dag. På højde med Juelsminde drejer vinden mod NØ, frisker en del op og er lige imod. Det bliver ret ugunstigt at anløbe øen og så skifter vi kurs mod Juelsminde. Ankomst kl. 12.45 i lystbådehavnen, hvor vi finder en god plads. Den sidste times tid var ret ugemytlig med bølger fra alle retninger - ellers en fin tur.

    God eftermiddag med bytur og hygge på havnen.

    Havnepenge: 90,00 kr.
    Distance       24,30 sm
     
    Torsdag, den 31. juli 2003
    Afg. Juelsminde kl. 9.15. Let til jævn Ø vind. Fint vejr.
     
    Vi møder en grov sø for motor med genua til støtte mod vinden. Derefter fin tur til Endelave, hvor vi ankommer kl. 11.45. Havnen er godt fyldt op - men så ser jeg en fri plads i højre inderste hjørne. Erwin tror ikke at vi kan være der, og det bliver millimeterarbejde for at komme ind og lægge til. En fender i stævnen skal beskytte os ved færgens havnemanøvre. Færgen sejler flere gange om dagen mellem Snaptun og Endelave. Senere forhaler båden bag ved os en lille smule, og så har vi alle tiders havneplads!

    Endelave ligger ca. 10 km fra Jyllands kyst og er 13,2 km² stor, ca. 1/3 af øen består af skov, hede og overdrev, mens resten er landbrugsjord. Der er ca. 175 fastboende, og størstedelen af bebygggelsen ligger i og omkring Endelave by, der har bevaret sit smukke gammel landsbypræg med et gadekær i den vestlige ende. Der findes stadig gamle bindingsværkshuse og -gårde samt skolen fra 1828. Kirken er fra 1400-tallet, men ombygget over flere gange og fik sit tårn i 1931. I byen findes både købmand, bager, posthus, skole, bibliotek og kro, samt andre servicefunktioner som en smede med tilhørende altmulig-butik, hvor man også kan bestille frisk ål. Der er langt mellem huse og gårde på resten af øen. Et større sommerhusområde ligger på den sydøstlige del af øen ved Lynge Hage.

    Fundet af flinteredskaber på øen viser, at der har været bosættelser fra det ældre stenalder omkring 4000 år før Kristus. Ved Bremå står en stor sten med en indhugget skålgrube, der var et frugtbarhedstegn i bronzealderen. På stranden ved Lynger viser de højryggede marker tegn på dyrkning med hjulplov. Der ligger også en anden stor sten som bliver kaldt "Fandens sten" med et aftryk, der ligner en hestesko, og ifølge et gammelt sagnet blev sat af Fanden, da han sprang fra Hjarnø til Samsø og satte af med sin hest på stenen. Det forstår vi sådan, at han må være "mellemlandet" her på stenen. I gamle skrifter nævnes øen første gang af Valdemar Attendag i 1231, hvor øen kaldes Øndælaghæ. Navne som Kongevejen og Kongsbo fortæller om den tid, hvor øen tilhørte kongen. Siden har skiftende ejere præget øen, hvor også meget af den gamle egeskov blev fældet og træet brugt til opbygningen af den danske krigsflåde.

    Vi cykler gennem Endelave by, hvor alt ånder fred og ro, besigtiger kirken og området omkring skolen og øens museum, der har til huse i den gamle præstegård fra 1741. Så går turen til vestøen, hvor vi har fin udsigt til Æbelø. Vi kommer forbi øens flyveplads, hvor der lige starter en lille maskine og flyver lavt over vejen - ikke helt ufarlig for trafikken.

    Ellers hygger vi på Kirmar, mens havnen fyldes tæt med sejl- og motorbåde, så der er noget at se på! Vinden frisker lidt op - men vi ligger godt.

    Havnepenge: 85,00 kr.
    Distance       14,10 sm
     
    Endelave havn Skolen og Kirken i baggrunden
    Foto: Gert Hougaard Rasmussen
    Museum
    Foto: Gert Hougaard Rasmussen
     
    Fredag, den 1. august 2003
    Måneden begynder varmt med strålende solskin og svag til let vind fra SV/V.
     
    Vi tager på cykeltur til østsiden af øen og finder også nogle af de berømte sten. Strandvejen fører gennem strandenge, hede og krat med mange sjove - for os ukendte insekter. Der blomstrer lyng og mange blomster og græsarter til begge sider af vejen, der består af grus og sand og er streng at cykle på. Der er mange kaniner på øen, der har huler og gange alle vegne - også under stierne, og ind imellem dumper cykkelhjulet ind i et af hullerne. Som belønning får vi en fantastisk udsigt over havet og til Samsø, Tunø og Jyllands kyst. Midt over øen går turen tilbage.
    Fra havnen går en stige lige ned i det klare vand med en dejlig sandbund. Badevandskvaliteten omkring øen skulle være meget høj. Vandet når straks til midt på kroppen, og vi sukker nogle gange inden vi er helt under. Her bader og svømmer vi flere gange om eftermiddagen.

    På havnen bliver invitationer delt ud til friluftsteater, som børn fra sommerhusene og lejrskole står for. Forestillingen skal foregå om aftenen bag ved skolen, hvor alle er velkommen. I mellemtiden er det skyet til, men heldigvis falder der kun nogle få regndråber, mens børnene spiller et eventyr om hekse og trolde. Endelaves beboere, turister og sejlere morer sig på plænen og applauderer og pifter til glæde for børnene.

    Det var en fin dag og en fin aften - men nu bliver luften køligt og der kommer regn og blæst om natten.

    Havnepenge: 85,00 kr.

     
    På Endelave
     
    Lørdag, den 2. august 2003
    Havnedag. Der er fint vejr igen, men dog lidt mere køligt.
     
    I dag tager vi over den sydlige og vestlige del af øen gennem dejlig natur omkring sommerhusområdet og ud til Klinten, hvor vi har fin udsyn til Åbelø, Fyn og Jylland.
    Vi bader, hygger og går rundt i byen og på havnen.

    Havnepenge: 85,00 kr.

      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom