Tursejlads og rejser
som livsstil

Slesvig blev nævnt første gang i 804 som "Siasthorp" og senere som "Siaswich" og "Haitabu", som lå ved Haddebyer Nor og var Nordeuropas første handelscentrum i vikingertiden. Formentlig omkring år 1000 blev en ny by grundlagt på nordsiden af Slien, som udviklede sig hurtigt, efter at "Haitabu" blev ødelagt i 1066. Domkirken stammer fra det 12. århundrede, og i middelalderen var Slesvig Biskop- og Hertugby. Også det maleriske "Holmen", Slesvigs gamle fisker bydel stammer fra den tid. Efter 1544 udviklede slot Gottorp sig til en stor residens med selvstændig bebyggelse, der omkring 1711 blev sammensluttet til byen "Schleswig". Efter den dansk/tyske krig blev Slesvig i 1868 hovedstad for Schleswig-Holstein, men dens regering blev flyttet efter 2. verdenskrig til Kiel. Slesvig fik ligesom et plaster på såret tildelt en del administrative og kulturelle forvaltninger. Efter en omfattende bysanering og opførelsen af en gågade med mange gode indkøbscentre og varehuse er Slesvig i dag en attraktiv by og tiltrækker mange turister - ikke sidst på grund af Gottorp Slot, Domkirken og Vikingermuseet Haitabu.

I dag besigtiger vi Domkirken Sankt Petri, der første gang er nævnt i 1134, men siden er blevet om- og tilbygget mange gange og fik mellem det 13. og 15. århundrede sit gotiske præg. Det store tårn blev først bygget fra 1888. Det er en oplevelse at gå rundt i kirken igen, men det største og mest imponerede kunstværk er alteret i træskærerkunst, der viser Jesus lidelseshistorie og opstandelse. Alteret stammer oprindeligt fra et Augustiner Kloster i Bordersholm og blev i det 17. århundrede hentet og opstillet i Domkirken af de Gottorper hertuger. For at understrege Slesvigs tilhørsforhold til det danske kongerige, blev en konge forlovet, en anden blev gift og en tredje endda kronet i Domkirken.

Med en natursti går vi om eftermiddagen til Slesvig Yachthafen. Man skal igennem en bygning for at komme på broerne. Det hele virker meget indelukket - og så afstå vi fra at gå derind. Vi er glade for, at vi ligger i byhavnen, da vi ville føle os indespærret her. Det er en god travetur herfra og op til byen, hvor vi igen går med strøget og kikker på forretninger. Her bliver vi indhentet af regn og torden. Det får os til at gå ind i nogle forretninger, men til sidst må vi give os og skynde os gennem regnen og ned til Kirmar, hvor vi ankommer våd og med tøjet klistret til kroppen. - Men det er dog varmt!

Vinden drejer til NV igen og det klarer op. Det bliver en rigtig fin aften med en tur gennem Holmen, Slesvigs gamle bydel, der præges af fin restaurerede gamle fiskerhuse, brosten og opstammede roser, som lige nu står i fuld flor. Holmen er dokumenteret i forbindelse med St. Johannes Klosteret omkring 1285, men bebyggelsen stammer nok allerede fra det 11. og 12. århundrede. Indtil 1933 var fiskerbyen omgivet af vand - af Holmer Noor fra nord, i vest og øst af to bække, der mundede ud i Slien.

I dag ser man ikke umiddelbart, at Holmen har været en ø. Der er kun få fiskere tilbage, der hvert år i august afholder en kapsejlads med udrangerede fiskerbåde. Et lille "Museum" på havnen viser en fotosamling om deres gamle traditioner og livet på Holmen fra før i tiden og til i dag.

De maleriske gamle fiskerhuse er bygget rundt omkring kirkegården og kapellet fra 1876. En i 1650 dannede gilde forpligtede sig at "stå sammen i livet og i døden". Denne solidaritet består stadig og fejres hvert år med optog og fest. Mange af husene har endnu døre, hvor den øverste del lukkes op - i folkemunde kaldet "Kløndøren" til en god "snak" beboerne imellem.

I forlængelse af Holmen i en parklignende have ligger St.-Johannis-Klosteret, en imposant gammel bygning, som tidligere var hjemsted for Benediktiner-nonnerne, men siden Reformationen er et "Stift for adelige damer".

Vi går endnu engang rundt på Holmen og kommer sent og træt tilbage til havnen.

Havnepenge: 10,00 €