|
Endnu en sommerferie er gået, som var rig på mange oplevelser og nye indtryk. For en gangs skyld var vi ikke hovedsageligt på åbent vand, men er sejlet på kanaler og floder og har prøvet at sejle gennem sluser. Vi havde hørt så meget om sluser i forvejen - nogle sejlere syntes ikke, at der var noget at snakke om, for andre derimod var det meget besværligt. Nu har vi så prøvet det selv.
Jeg selv syntes, at Holtenau-Slusen var mest vanskelig, da en af os skulle springe fra siden af båden og ned på en ret smal med gummimåtter belagt bro, få fat i fortøjningen og trække den gennem en ring på broen, mens den anden gjorde begge ender fast på skibet. Da jeg ikke følte mig så sikker i at hoppe så langt ned, overtog Erwin det og klarede det også meget godt. Han syntes ikke, at det var slemt. Fenderne havde vi i forvejen hængt ned i vandlinien, for at broen ikke skulle lave skrammer på skroget. Så skal man klatre op ad stigen på slusevæggen og gå op til slusemesteren og betale. Når man forlader slusen, trækker man bare sin fortøjning gennem ringen, trækker den op og så sejler man ud af slusen, mens man tager hensyn til de andre, da der jo normalt ligger både ved begge sider af slusen.
Ved de andre sluser lægger man bare fortøjningerne om en pullert på slusevæggen, mens man firer dem under slusningen, så kan man bare løfte dem af, når slusningen er overstået. Også her skulle én af os gå op til kontoret, hvor formaliteterne skulle ordnes. Alt foregik stille og roligt, og havde man nogle spørgsmål, blev de gerne besvaret - og der var også tid til pjat. Bortset fra Nordfeld og Friedrichstadt sluserne var der ikke de store højdeforskelle.
At sejle på Kielerkanalen var i første omgang meget spændende. De store skibe sejlede langsom forbi os. Suget fra skruen var ikke så stærk, som jeg havde regnet med, selv om vi sommetider var tæt på. Kanalen er ca. 11 m dybt næsten hel til kanten, så der var ingen problemer med at vige. Nogle sejlere opholdt sig ind imellem i midten af kanalen, hvad der var mod reglerne og heller ikke nødvendig.
På Ejderen var der heller ingen problemer, det er næsten som at sejle på en fjord. Der var kun få afmærkninger, som man skulle rette sig efter. Vi holdt os nogenlunde midt på floden og tog hensyn til den modgående trafik eller hvis en motorbåd overhalede. Da den max. tilladte hastighed lå på 15 km, skete det ikke så ofte. Vi undrede os over at der var så mange sejlere - også danske - som tog den tur. Men for motorbåde og i blæsevejr er det et ideelt farvand. Der er læ på grund af de mange høje træer, og der er mange kønne og idylliske steder. De mange sving eller sløjfer som Ejderen laver, bringer engang imellem overraskelser, når der dukker broer med små sejlforeninger op eller et enkelt færgested. Der ligger ikke mange byer direkte ned til floden. Når man en enkel gang kan se over diget, så er der græsmark med køer og får og af og til et pumpehus at se. For dem i motorbåde med flybrigde var det nok lettere også at få noget af landskabet at se. Der er et rigt fugleliv, mange forskellige andefugle, og der gror åkanderne langs breddene, der er meget gode til at rense vandet og så er de med til at give floden den fredelige og romantiske atmosfære.
Så var det den oplevelse ved Nordfeld Sluse og derfra til Friedrichstadt, hvor Ejderen og naturen blev en hel anden - barsk og også lidt foruroligende med den stærke strøm og de høje tynde koste, der markerer sejlrenden - helt anderledes end vi er vandt til her ved Østkysten.
Vi var enige om, at det var turen værd at prøve det. Alene at sejle ind til Friedrichstadt er en stor oplevelse. Selv om man har været der med bus og har set noget af byen, så er det noget helt andet at ligge i den hyggelige havn og udforske byen i flere dage. Vi var heldige at have et par rigtige sommerdage, mens vi var der. I solskin kommer de kønne stræder og Grachterne rigtig til deres ret. Mens regnen styrtede ned og vandet i havnen steg så meget, var det knap så betagende - men det gør sig jo også gældende andre steder.
En stor fordel var også igen, at vi havde vore cykler til at komme lidt rundt, og så fik vi da også de gode ture til Tønning og omkring Laboe og Rendsborg. Der ville nok har været flere muligheder - men nu havde vi satset på en 4-ugers sejltur - og vejret var jo heller ikke altid med os.
Sejlerne - folk dernede i det hele taget - er meget flinke og hjælpsomme - man har det indtryk, at de har mere tid. Så var slusevagterne meget afslappet og havde heller ikke den "befalingstone", som man hører mange gange på offentlige steder, hvor man skal følge bestemte regler. Særlig slusemesteren i Gieselaukanalen udstrålede den samme ro som sine dejlige omgivelser.
Vi fik meget ud af opholdet i Rendsborg, der var en historisk interessant og hyggelig by at komme rundt i. Havnen lå rigtig fin med naturskønne omgivelser, selv om vejret ikke var det bedste. At vi blev så længe anden gang skyldtes nu den hårde NV-vind. Erwin ville ikke gerne sejle ind i slusen i Holtenau med den i ryggen. Han mente, at den gik ind i slusen som ind i en tragt, og han ville ikke risikere at komme i klemme mellem andre skibe. Men det var der nu ingen fare for under de omstændigheder, som vi til sidst kom gennem slusen! - Det har vi da også diskuteret en gang imellem.
Med slusen i Lexfähre var vi heldige. Vi hørte senere, at en dag efter at vi havde passeret den, blev der problemer med mekanikken, så den var lukket en tid under reparationen - hvor længe, det ved vi så ikke.
Flod- eller kanalsejlads bliver nu aldrig vores kæphest. Det var godt at prøve - men intet er så befriende som at komme ud på det åbne vand igen, hvor der er langt til horisonten, eller hvor man kan følge en smuk kyst og har vind i sejlene - også selv når man er mere udsat for vejr og vind.
Vi ville gerne har set lidt mere af Kiel. Havnen Düsternbrook lå godt nok meget ideelt med den fine promenade ind til byen, men var så urolig at ligge i, at det førte til irritation - til sidst ville vi bare ud derfra. Når vi kommer til Kiel en anden god gang, må vi finde en lidt roligere beliggende havn.
Det lille uheld med kobberrøret blev hurtigt ordnet. Den "brændte lugt" som jeg lagde mærke til i begyndelsen af turen kom sandsynligvis fra en ny måtte i cockpittet med gummi-underside, der blev meget varmt, når solen skinnede på den i flere timer. Efter at vi havde fjernet den og lagt en anden, men mindre måtte på, som vi købte i Friedrichstadt, var problemet løst. Den kan suge en masse vand, men desværre ligger den ikke så fast når den er tør, så vi skal passe på, at vi ikke glider med den i søgang. Vi må finde en anden løsning.
Så er der vejret!! Vi havde nogle rigtig varme sommerdage - nogle rigtig modbydelige regndage - voldsomme uvejr med torden og skybrud, dage med lidt af hvert og dage med kuling og blæst. Men vi kom da igennem det hele i god behold. Mere vil jeg så ikke sige til det - for det taler for sig selv!
Alt i alt har det været en rigtig god og afvekslende tur - og det er dejligt at komme hjem igen og forefinde alt i den kønneste orden, takket være Grethe og Carls hjælp. Efter en lille måneds fravær var det ikke så slemt i år at få haven bragt i orden, og vi har muligheden til snart at komme afsted igen.
|
