Tursejlads og rejser
som livsstil

Kiel blev grundlagt i middelalderen mellem 1233 og 1242, men var i forhold til Flensborg og Lübeck i flere århundreder ikke særlig betydningsfuld som havne- og handelsby. I 1665 blev Kiel universitetsby og blev derfor åndelig midtpunkt i de to hertugdomme Slesvig og Holsten. Men for den finansielle udvikling var det dog uden betydning. Under den store Nordiske Krig mellem 1700 - 1721 kæmpede hertugen af Gottorp på den svenske side. Da svenskerne tabte krigen, blev Kiel hertug-residens. Fem år efter flyttede hertugen med sin unge hustru, datter af den russiske Zar Peter den Store til Kiel. Deres søn blev senere zar Peter den III. på den russiske trone. Under kong Christian d. VII. regeringstid blev 1784 Ejder-Kanalen åbnet, og der kom en del gang i handelen. 1814 blev den Kieler Fred sluttet, hvor Danmark måtte afgive Norge til svenskerne og Helgoland til englænderne. 1864-65 var Kiel residens for hertugen af Augustenborg.

Opsvinget kom efter Holsten blev en del af Preussen i 1867 og Kiel var blevet krigshavn og i 1871 blev til "Reichskriegshafen" ved dannelsen af det "Tyske Rige". I forbindelse hermed opbyggedes der en del værftsindustri, arbejderbolig-områder, kaserner og nye havne. 1895 kunne kejser Wilhelm II. indvie Kielerkanalen, der dog hurtig blev for lille og derfor udvidet og uddybet flere gange i tidens løb. Efter en boykot af matroserne ved slutningen af den 1. verdenskrig i november 1918, der startede i Kiel og bredte sig til hele landet og førte til faldet af monarkiet, blev Tyskland for første gang demokratisk republik.

I dag er Kiel en moderne by med 240.000 indbyggere, der hovedsageligt præges af havnen og dens mange aktiviteter. Der sejler store færger, mange små turist- og trafikbåde mellem de enkelte havne og der er tæt trafik af store tank- og containerskibe m.m. til og fra Holtenau Slusen og Kielerkanalen. For os som sejlere er Kiel nok mest kendt på grund af de mange maritime arrangementer som "Kieler Woche", der første gang blev afviklet i 1882, de talrige lystbådehavne og den store Kieler Bugt, der kan være nok så barsk at besejle.

Nu traver vi igen gennem gågaden, ser på de forskellige torve og pladser og oser lidt i forretningerne, hvor vi også handler lidt hist og her. Vi køber salat på grøntorvet, hvor jeg mukker lidt over prisen på 70 cent. Jeg får et lille fint salathoved med i købet og af sælgeren med et smil og store armbevægelser at vide, at jeg ruinerer hans eksistens. I et eksklusiv gammelt bageri køber vi et rigtigt gammeldags gær-fletbrød, som også holder sig frisk i flere dage og nydes til den sidste krumme. Flere steder står der musikanter og sørger for stemning. Der er sågar en pianist ved et flygel, som giver alle tiders koncert og lokker derfor en euro ud af vores pung.

Til sidst beslutter vi os at risikere den gåtur på 3 km tilbage til havnen, da vejret er så fint og der er så meget at se på langs med havnen. Der ligger en af de store færger ved Oslo-Kajen og lidt længere frem ligger flere gaffelriggede "Oldtimere", der tydeligvis skifter chartergæster. Mens vi går forbi "Radiohuset Kiel" bliver vi stoppet af en journalist og interviewet om vores holdning til udsalget, der lige var startet i Kiel. Godt nok havde jeg købt et par T-shirts, men det havde ikke noget med udsalget at gøre. Om vi senere kunne høres over radio, ved vi selvfølgelig ikke.

Vi kommer forbi Akvariet og står og kikker lidt på de sæler, der ind i mellem kommer prustende ud i det frie og giver et lille show for de forbipasserende. Tilbage på Kirmar og under frokosten, hvor vi bliver gynget så voldsomt, at vi skal passe på at vore glas ikke ryger af bordet, har vi ikke lyst at blive liggende her i den urolige havn til mandag. De seværdigheder, vi ikke har besøgt, får lov til at vente til en anden sejltur til Kiel. Det er altid godt at have lidt tilgode!

Vi pakker sammen og sejler kl. 13.00 over fjorden og til Laboe, der har udviklet sig fra en oprindelig lille søfarts-, fisker- og bondeby til et i dag meget besøgt østersøbad med fiskeri- og lystbådehavn, hvor vi ankommer efter en fin lille tur i dejlig solskin kl. 13.55 og får en god plads. Der er meget at se på havnen, der består af tre afdelinger. Vi har taget den første og ligger nedenfor lejlighedskomplekset, hvor også Havnekontoret ligger. Efter en tur rundt om havnen kommer man til Strandvejen med en flot og i dag velbesøgt badestrand med masser af strandkurve og på den anden side den ene restaurant og kiosk ved siden af den anden. Højt op over byen, der ligger på en ret stejl bakke, står en gammel vindmølle. Et flot syn!

Hen imod aftenen finder vi en plads udenfor restauranten "Das kleine Nudelhaus" med udsigt over vandet, hvor vi spiser middag, der består af en fin fiskeret, selv om restaurantens navn kunne tyde på noget andet.

I mellemtiden har "Die Welle Nord" opstillet en scene på havnen, hvor den kendte radiovært og sanger Uwe Atuzevski vil holde koncert sammen nogle sangerinder og dansere. Det samler mange mennesker, vi står også et stykke tid og ser til. Det er så hyggeligt og godt, at vi bliver hængende her efter vi har fået en siddeplads, og vi går først tilbage til Kirmar, da han senere på aftenen bliver afløst af en sangerinde. Da vi så ofte har hørt ham moderere og synge på Welle Nord, er det både hyggeligt og festligt at se ham her på scenen. Det gode vejr og aftenstemningen er med til at gøre det til en særlig oplevelse. Også her på Kirmar kan vi følge koncerten over højtalerne. Efter en vellykket dag går vi sent og træt til kojs.

Efter morgenmaden cykler vi gennem en skov til Heikendorf/Møltenort med sin fiskeri- og lystbådehavn. Der er meget liv her på havnen, da der ligger et par store fiskerbåde, hvorfra der sælges mange forskellige fisk.

Her i havnen finder vi også Haderslevs tidligere fyrskib, som den stedlige sejlklub har sat i stand og benytter som klubhus og ungdomshus. Det er ikke til at forstå, at en by som Haderslev ikke havde råd til at beholde og vedligeholde fyrskibet som et attraktivt på havnen.

På vej tilbage til Laboe gennem køn natur og hyggelige småbyer besigtiger vi det 1930 opførte og 1936 fuldendte imponerende mindesmærke for de under første verdenskrig omkomne U-båd-soldater, der ligger på et breddefremspring ud til Kieler Bugt. Herfra har vi en flot udsigt over hele bugten med de mange sejlskibe, der kun bevæger sig langsomt i den lette brise.

Vi fortsætter med Strandvejen forbi den store havbølge-svømmehal til Laboes Marine-Mindesmærke, som blev bygget mellem 1927 og 1936 som et 72 m højt tårn som er formet som stævnen af et skib der rager 85 m op over havet til ære for alle de omkomne til søs af de implicerede lande under de to verdenskrige.

En vandring gennem udstillingerne med tavler om søslagene og de sænkede skibe og forliste U-både i de forskellige verdenshavene samt modellerne af krigsskibene får humøret til at synke på lavt niveau ved tanken om alt det vanvid til ingen nytte, kun for at vise, hvad man kunne klare teknisk og hvor meget man kunne ødelægge under søslaget. Værfterne, der hele tiden skulle levere større og mere avancerede krigsskibe og U-både må har haft kronede dage.

Dem som interesserer sig meget for skibsmodeller og krigsførelse til søs kan bruge meget tid her på udstillingen.

Et særlig dybt indtryk gør besøget af den underjordiske kuppelsal, hvor der ligger kranse, blomster, personlige mindesplatter og hvor der brænder lys til ære for de soldater, der måtte lade livet "til ære" for hver deres "fædreland". Den særlige dæmpede belysning fra kuppelen understreger den dystre atmosfære om død og forgængelighed og giver mig kuldegysninger.

Vi tager liften op til udsigtsplatformen, hvor vi trækker vejret dybt og nyder udsigten over Kieler Bugten med det store lavtvandsområde foran Laboe, over byen og baglandet. Da der ligger en varmedis over vandet, kan vi ikke se over til det danske øhav. Nede på stranden ligger en U-båd til besigtigelse, men det kan vi godt undvære lige nu.

Selv om vi har betalt entré, skal jeg betale en hel euro for at benytte toilettet. Dette får mig i min i forvejen oprørte sindsstemning til at skælde ud over sådan en uforskammethed. Hjem i Danmark kan tyskerne benytte dette sted, uden at blive bedt til kassen. Jeg får tilbage af samme skuffe om de høje priser i Danmark, så det går selvfølgelig kun ud over mig selv!

Efter en sodavand og en lille pause cykler vi turen til Marinaen Wendtorf, der i sin tid blev meget kendt, da den under en auguststorm blev ramt af en slem oversvømmelse, hvor mange både sank eller blev slået i stykker. Indsejlingen til havnen og landet omkring er ret interessant, da den nærmest danner en naturhavn og derfor nok også er mere sårbar under ekstreme vejrforhold. Selve marinaen er utrolig stor og upersonlig - en rigtig skibs-parkeringsplads. Vi opgiver på forhånd at gå en brotur og cykler langs stranden til byen Stein, hvor der er mange børnefamilier ud og bade. Det lave vand med små sandbanker imellem er ideel til små børn. Med cykelstien går det langs landevejen igen tilbage til Laboe og Strandvejen. Her står et skilt: Hensynsfulde og fornuftige cyklister står af her - de andre skal! (Frit oversat.) Vi trækker altså bravt cyklerne tilbage til havnen, mens vi iagttager det brogede virvar på stranden, på stien og ved de mange små restauranter og kiosker langs vejen.

Undervejs gør vi dog holdt på terrassen af et café, hvor Erwin bestiller en fadøl og jeg et isbæger - citronis med champagner, der er meget frisk og smager fantastisk! Men vi er også meget ophedet fra turen.

Op ad en stejl bakke finder vi et supermarkedet i byen, der har åbent om søndagen og køber ind til aftensmaden. Erwin bliver svag overfor et stort stykke makrontærte - og så lader jeg mig også overtale - så hele motionen var for katten..... I et vindue ser jeg en sød lille matros-kjole med røde prikker og røde sløjfer - og lige i den rigtige størrelse til Yasmin, som jeg ikke kan stå for. Desværre er der lukket, det må altså vente til i morgen tidligt.

En fin aften på havnen følger efter en oplevelsesrig dag.