Tursejlads og rejser
som livsstil

  Aktivitetskalender
  Markedsplads
 
  Forum
  Kontakt
 
  Forside
  Søgeportal
  Gæstebog
  Fotoalbum
  Her og Nu
  Islandsrejsen
  Spanien 2012
  Spanien 2013
  Spanien 2014
  Bustur til Harzen
  Rüdesheim/Rhinen
  Limfjorden
  Rügen
  Fra båd til båd
  Sjælland rundt
  Kieler Kanal/Ejder
 
  • Forside
  •  
  • Til Kiel Holtenau
  •  
  • På Kieler Kanalen
  •  
  • Rendsburg
  •  
  • Rendsburg2
  •  
  • På Ejderen
  •  
  • I Friedrichstadt
  •  
  • Friedrichstadt/Tønning
  •  
  • Retur til Kiel Holtenau
  •  
  • Omkring Kieler Bugt
  •  
  • Maasholm, Sønderborg
  •  
  • Eftertanker
  •  
  • Sejlplan trin for trin
  •  
  • Logbog i øvrigt
  •  
  • Logbog i øvrigt/2
  •   Slien
      Århusbugten
      Odense og Korsør
      Mariager Fjord
      I det Sydfynske Øhav
      Sommer 2008
      Sommer 2009
      Sommer 2010
      Sommer 2011
      Sommer 2012
      Test
     
    Login | Tilmeld Retur til Kiel Holtenau  
      <- Forrige side Næste side ->
    Fredag, den 19. juli 2002
    Silende regn og blæst fra NØ.

    Afg. Friedrichstadt kl. 9.15 - Ud gennem slusen kl. 9.35 - vi bliver sluset op ca. 1½ m. Vi er flere både der skal igennem. Der er højvande nu og selv om vandet løber med, så viser loggen ca. 1 knob modstrøm. Hvordan det går til, har jeg ikke fundet ud af endnu. Broen går op næsten omgåede og vi sejler imellem kostene til Nordfeld, hvor vi kommer i slusen kl. 10.20. En stor kuf, der var kommet fra Tønning, sejler ind foran os. Der er ellers rigelig mandskab på skibet, men de mister kontrollen mens de lægger til i slusen og skibets hæk skærer ud, mens vi skal forbi dem for at lægge til på højre side, hvor der lige er en plads til os endnu. Deres skruevand skubber os helt ind til slusevæggen med det resultat, at vore fendere bliver godt sølet til. Selv om besætningen nu har magt over skibet, går deres skruevand stadig for fuldt drøn. Først da Erwin siger det til dem, går det op for dem, hvilken hvirvel de laver og slår skruen fra. Her bliver vi nu sluset 1½ m ned. Det går nu fint og så sejler en båd efter den anden ud af slusen og vi sørger for, at vi sejler ud før den støre sejler kan genere os igen.

    Det er nu synd for den fine tur gennem Ejderen, at det regner sådan. Jeg tager et par handsker på, da det er meget ubehageligt at holde det våde rat med de konstant våde hænder. Regnvejret til trods møder vi flere gange nogle lystfiskere, der står ved bredden eller sidder under en paraply eller presenning- enkelte har endda små træhytter - med deres fiskestænger. De ser ikke ud til at være utilfreds med vejret - men det kan være, at fiskene bider bedre på når det regner.

    Kl. 12.30 ankommer vi i Süderstapel, hvor et par hjælpsomme tyske sejlere tager imod fortøjningen og fortæller, at der har været fyldt med danske sejlere i går, som nu var taget afsted. Flinke er sejlerne her, om det så regner og de bliver gennemblødt eller om det er fint vejr.
    Lidt efterhånden klarer det op, det bliver tørvejr og vi kan gå en tur. Vi kikker til storkene igen, der dog ikke har fået unger endnu. Der er næsten ingen mennesker på gaden - og det i højsæsonen!
    Det regner igen om natten.
     
    Havnepenge 9,20 euro
    Sluse             3,60 euro
    Distance     13,40 sm
     
    Lørdag, den 20. juli 2002
    Afg. Süderstapel kl. 9.10. Gråvejr og frisk V vind.

    Vi tager afsked med en bådsplads, hvor åkanderne ligger som et tæppe foran Kirmars stævn og sejler stille ud i floden og følger dens løb med de mange sving, mens vi holder øje med vanddybden, der dog aldrig er under 2,3 m. Det ville jo har været fint, hvis solen havde skinnet på de mange åkander langs bredden, men vi er allerede glad for, at det er tørvejr. Vi møder ikke mange både undervejs, men ved Tielenhemme og Schöpfwerk støder nogle motor- og sejlbåde til os og følger med til slusen i Lexfähre. Efter en lille ventetid bliver vi sluset kl.12.30, der er ingen forskel på vandhøjden. Klapbroen åbner for os og en båd efter den anden forlader slusen. Vandet står meget højt i Ejderen, og vi passerer en campingplads, hvor nogle campingvogne og telte står i vandet og folk vader rundt i gummistøvler - da er det nu rart at kunne flyde ovenpå!

    Da slusemesteren i Giselaukanalen holder middagspause til kl. 14.00, sejler vi de 4 km meget langsomt, mens vi betragter landskabet rundt omkring. Store sværme af viber og stære danser over markerne og danner sorte skyer, vi hører suset når de skifter retning og fuldfører deres ballet til de som på kommando styrter ned på marken igen. Det er et fantastisk syn, der jo også hjemme på vestkysten er kendt som "sort sol".

    Ved km 2 ved Giselauslusen gør vi fast ved en duc d’ albe og venter tålmodigt sammen med de andre både til slusemesteren har afsluttet sin middagspause. Så åbnes slusen og vi sejler ind én efter én. En tysk sejler svinger lige ind foran os og sørger for en del bøvl, da han har problemer med at lægge til. Hans kone står i styrehuset og ser på det hele, hun kan nok ikke hjælpe til. Så har alle gjort fast og skipperne valfarter op til kontoret for at betale. For vores vedkommende betales der for Holtenau Sluse samtidig. Alt tager sin tid, der skal jo også snakkes.... Kl. 14.50 går slusen og klapbroen op, og som lille trøst kommer solen frem og skinner forsigtig gennem skyerne. På grund af vejrmeldingen dropper vi overnatningen her ved Giselauslusen og fortsætter.

    Ved indsejlingen til Kielerkanalen holder vi særlig udkik, inden vi krydser til den anden side, hvor vi indordner os i den livlige trafik. Også kanalen fører en høj vandstand. Vandet fosser ud af tilløbsrør, bække og åer og det brune vand fordeler sig til midt i kanalen og strømmen trækker det i striber med sig. Hver gang vi møder sådan et sted, skubber den stærke strøm Kirmar til side, så jeg skynder mig at rette båden op igen.

     
    Vi nærmer os slusen i Lexfähre I Giselauslusen Udflugtsbåd i Kieler Kanalen
     

    Nu nærmer vi os Rendsborg fra den modsatte side og har god tid til at betragte svævefærgen på vej over kanalen. Vi lægger til i inderhavnen kl. 17.30 mellem hollænder og svensker efter en fin, men lang tur. Havnen er godt fyldt op og der kommer stadig flere både til. Efter aftensmaden går vi en lille havnerunde og slapper så bare af.

    Havnepenge    13,00 euro
    Sluse Lexfähre   3,60 euro
    Sluse Giselau    11,60 euro inkl. Holtenau
    Distance         39,90 sm
     
    Svævefærgen ved Rendsburg
     
    Søndag, den 21. juli 2002
    Havnedag. Skyet, senere regn, frisk vind fra NØ.

    Vi cykler en tur til den anden side af Overejderen, hvor der også ligger en Marina. Da vi vil afkorte vejen ved at cykle langs med vandet over et industri-areal, bliver det til et op på og ned af cyklen, og jorden er stedvis ret opblødt af regnen. Så kommer vi til noget krat, og med lidt frem og tilbage og op og ned når vi til Marinaen, der tilhører "Rendsborg Segelverein", er indhegnet og bliver lukket om aftenen. Broer og arealerne rundt omkring er velholdt, og under en brotur møder vi til stor overraskelse de to motorbåde fra Hamborg med besætning, der alligevel ikke er sejlet hjem over Helgoland, men på grund af den kraftige blæst har taget vejen tilbage gennem Ejderen og nu fortsætter deres tur ind i Østersøen. De synes at det er meget "gemütlich" i den lidt afsides havn, og til det "gemütliche" hører tydelig nok et fugtigt selskab. Efter lidt snakken tager vi vejen tilbage uden om havneområdet.

    Det går stejlt op ad en bakke gennem en skov og et parkanlæg indtil vi kommer til en cykelsti, der fører udenom Overejderen forbi en del af forstaden Büdelsdorf, hvor der på den anden side af den meget trafikerede vej ligger mange supermarkeder og andre forretninger ved siden af hinanden. Så kommer vi gennem "Altstadt" ned til havnen igen. Vi når lige at pakke cyklerne væk, så begynder det at regne og det bliver ved hele dagen.

    Havnepenge 13,00 euro

    Mandag, den 22. juli 2002
    Det bliver en havnedag igen, fordi det regner og stormer modbydelig fra NV. Det bliver en rigtig læsedag. Det klarer op om eftermiddagen så vi kan komme op i byen og handle, snuse lidt rundt i forretningerne og se endnu engang på de mange fine bygninger.

    Vi siden af os ligger et hollandsk ægtepar, der taler godt tysk. Vi får os en snak ind i mellem og drøfter ud over vejret blandt andet forskellige danske og hollandske forhold. Mens det drejer sig om kriminalitet og indbrud, fortæller han, at der skete for et par år siden, at tyve har ryddet alt i stueetagen, mens de lå på øverste etage og sov, uden at høre noget som helst. Tyvene havde taget alle papirer og nøgler - også til båden med sig, så kun en flytning af båden og en påpasselig havnemester kunne forhindre, at båden også blev stjålet. Han fortæller, at det er bander af unge mennesker fra østlandene som er på spil med falske papirer der udviser dem som mindreårige. Hvis de virkelig bliver taget på fersk gerning, kan de ikke engang retsforfølges. Og nu her efter hans første ferieuge der gik til Danmark, ringede han hjem for at høre, om alt var i orden. Han fik desværre at vide, at der har været indbrud igen og huset ryddet. Det blev anmeldt til politiet - men nu vil han ikke ringe hjem mere for ikke at få hele ferien ødelagt - for som han siger, man kan ikke gøre noget ved det nu!

    En anden gang fortæller han om sine husdyr, 2 små geder og et får, som han har haft fra helt lille og som stadig vil sidde på skødet af ham, selv om det nu er fuldvoksen.
    Hans ferietur skulle har gået til Norge, men på grund af den megen blæst var de sejlet i Danmark og er nu på vej hjem gennem Kielerkanalen og venter på godt vejr. - Ja, og det gør vi også!!

    Til vores anden side ligger to svenske både, der er på vej til Middelhavet. Manden i den første båd spørger os, om vi kan veksle nogle danske penge om til euro, da de jo ikke har brug for kronerne mere. Det går vi så med til. De har en 100 kr.-seddel og resten er en pose småpenge. Det er nu lidt træls, da der også er en del af de gamle udgåede en, to, fem og ti øre, som vi først engang må sortere fra. Lidt efter kommer svenskeren fra den anden båd også med en pose småpenge, men nu siger vi fra og beder ham om at spørge en af de andre danskere.

    Om aftenen blæser det op til kuling, men da solen kommer frem, går vi en lille aftenstur på havnen.

    Havnepenge kr. 13,00 euro

    Tirsdag, den 23. juli 2002
    Skyet, regnbyger og blæst fra NV.

    Det er ugemytligt - men vi traver alligevel en tur gennem byen - nu kender vi den snart hel godt! Vi ringer hjem til Grethe, hvor alt er i orden. Ellers læser og hygger vi på Kirmar, og jeg skriver lidt efter dagbogen, da det bliver til jævn regn om eftermiddagen. Det gør ekstra godt med en flaske rødvin til aftensmaden.

    Erwin siger til havnemesteren, at nu er det 7. dag at vi gæster havnen og han måtte gerne sørge for godt vejr, sådan at vi snart kan komme herfra. "Scheiss Hafen", svarer han, vi ved ikke rigtig hvorfor han siger det - men i dag ligger vi gratis.

    Havnepenge: Ingen

    Onsdag, den 24. juli 2002
    Havnedag med blæst fra NV.

    Vi traver op på torvet og handler frugt, grønsager og nogle delikatesser til frokosten, der bliver serveret med øl og snaps. Det følges op med en middagssøvn. I mellemtiden blæser det op til storm, der i stødene får båden til at krænge over, og regnbyger pisker ned på Kirmar.

    Det bliver tørvejr til aften, og så traver vi en lang tur gennem en skov langs Ober-Ejder ca. 5 km til Ejder "Yachthafen". Her ligger to foreninger ved siden af hinanden adskilt med en høj hegn og låste døre. Vi skal gå en lang omvej for at komme til den næste forening - længere end vi har regnet med. Det er ved at blive mørkt, da vi når tilbage. Her møder vi B. fra HSC med familie, der er kommet fra Friedrichstadt, hvor deres "Helgoland-gaster" var blevet sat af og søn og kæreste mønstret på. Mens de unge går til skibet, får vi en nøje beretning om Helgoland-turen, der ikke har været uden dramatik med problemer undervejs og høj sø.
    Det bliver en sen aftenkaffe med jordbær - nok årets sidste.
     
    Havnepenge  13,00 euro
     
    Torsdag, den 25. juli 2002
    Havnedag - nu er vi snart vandt til byger og blæst fra NV.

    Den kaffemaskine med termokande, som vi inden ferien havde købt i Kvickly og som vi i første omgang var rigtig glade for, har i de sidste dage begyndt at svine modbydelig med vand og kaffe, så vi er nødt til at pakke den væk og lave kaffe på gammeldags manér, men vores kaffetragt er sådan noget som langsommeligt, at kaffen snart er koldt inden de hele er løbet igennem. Under byturen finder vi en lille kaffemaskine med glaskande til knap 20 euro. De maskiner med termokande er alle for høj og kan ikke stå i skabet. Vi kan jo hælde kaffen over i termokanden - det er nemmere en at stå og vente, til den er løbet gennem tragten.

    På havnen har havnemesteren og hans kone en lille maritim butik med mange flotte skjorter og bluser. Her finder jeg en rigtig flot stribet sweetshirt med blå krave og lynlås foran. Med i købet får jeg en CD fra Rendsburgs maritime sangkor foræret, hvor også havnemesteren synger med. Men vores begejstring for sangkoret holder sig nu i grænser.

    Vi møder besætningen fra MS 33 fra Bogense, som vi har kendt i mange år. Vi får os en hyggelig snak. De er på vej til Friedrichstadt og glæder sig til turen på Ejderen, men ønsker sig også lidt bedre vejr. De nærmer sig efterhånden de firs år, men er i meget god kondition og ret ungdommelig, så vi glæder os altid når vi møder dem undervejs engang igen og ser at de er sunde og raske.

    Jeg har det ikke så godt og tager mig en god middagssøvn.

    Efter vejrmeldingen, der lover godt vejr og aftagende vind, satser vi på at komme afsted i morgen. Jeg stoler ikke på noget!

    Havnepenge 13,00 euro

    Fredag, den 26. juli 2002
    Afg. Rendsborg kl. 7.35. Finregn og meget diset med dårlig sigt.

    Vi passer ekstra godt på, mens vi forlader Ober-Ejder-kanalen og krydser Kielerkanalen. Man kan ikke se ret langt. Lystbåde må normalt ikke sejle i tåge og dårlig sigt - men Erwin siger at han ser udmærket. Derfor må han også gerne overtage rattet. Det ser uhyggeligt ud, når de store skibe dukker op af tågen. Heldigvis er der ingen i hælene på os. Turen forekommer lang og triviel, når man ikke rigtigt ser noget af omgivelserne. Lystbåde er der ingen at se, før vi nærmer os Holtenau, hvor vi ankommer kl. 10.45. Slusen åbner lige og en del sejlere sejler langsomt ud i kanalen. Erwin sejler langsom ind mod den nu tomme sluse, godt skubbet frem af strømmen, mens jeg advarer ham om, at lyset ikke har skiftet men stadigvæk lyser rødt. Erwin, der var sejlet forbi lyset og ikke kan se hvad det viser, sejler videre ind i den tomme sluse, hvor vi gør fast. Linen skal trækkes igennem en ring på den smalle bro i vandlinien, som jeg ikke tør at springe ned på. Det tager Erwin sig af, mens jeg gør fast på skibet.

    Jeg vrøvler lidt over, at vi ikke har båret os rigtig ad med at sejle for rødt ind i slusen, mens sluseporten langsomt lukkes og vi er helt alene i den store sluse. De skal nok kalde os "die dummen Dänen", der ikke kan finde ud af reglerne! Men det er Erwin ligeglad med nu - eller han gør i hvert fald sådan. Oppe ved tårnvinduet kommer et hoved frem og der bliver spurgt om betalingen. Jeg svarer at vi har betalt i Giselau. Men Erwin skal op med kvitteringen og får samtidig at vide, at vi havde fået en bøde, hvis "Wasserschutzpolizei" havde været i nærheden. Nu får han kun en formaning og en pjece med slusereglerne, som jeg allerede inden turen havde skaffet hjem, og som Erwin kendte udmærket.
    Kl. 11.15 bliver vi sluset ud, mens en flok sejlere venter udenfor på hvidt lys for at komme ind.
     
    Kirmar alene i Holtenau-slusen
     

    Vi sejler til Düsternbrook Havn, der består af fire bassiner og var Olympia-havn i 1936. Vi lægger til i en af havnebassinerne kl. 11.45, og ser os lidt om. I det yderste bassin ligger store havkrydsere og motorbåde i millionklassen. Efter vi har fundet ud af, at vi ligger meget ugunstigt i forhold til havnekontor og toiletbygningen, flytter vi ind til bassinet ved siden af havnekontoret. Så er kl. 12.15.

    Efter frokosten spadserer vi ad strandpromenaden ind til Kiel og byens gågade, der starter ved Nikolai-Kirke, hvor der lige afholdes et bryllup. Vi går en lang tur på gågaden og ser på de mange spændende forretninger. På tilbagevejen kan vi komme ind og besigtige Nikolai-kirken under en drønende orgelkoncert. Tilbage på Kirmar har vi begge ondt i fødderne. Vi tager brusebad, spiser aftensmad og går tidligt til kojs. Bådene gynger voldsomt hver gang der sejler et skib forbi - og turistbådene sejler hurtigt og tæt forbi. Før i tiden har havnen været åben ud til fjorden. For at gøre den mere beskyttet, har man slået plader op ved yderbroen, der mod alles forventninger havde den modsatte effekt: Dønningerne kan komme ind i havnen, men ikke ud igen og skulper frem og tilbage - derfor den uro.

    Havnepenge 15,00 euro
    Distance        22,80 sm
      <- Forrige side Næste side ->
    Copyright © 2007 - 2017 Andrewscom